Zefanias bog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ve den genstridige, urene, grumme by! | 1 III. Capitel. VEe den ilde beryctede oc besmittede / den stad som berøfver (andre.) | 1 Woe to her that is filthy and polluted, to the oppressing city! |
| 2 Den hører ej Herrens røst, tager ikke mod tugt. På Herren stoler den ej, holder sig ej til Gud. | 2 Den vilde icke lyde paa Røst / annammede ey Tuct: Den forlod sig icke paa HErren / holt sig ey til sin gud. | 2 She obeyed not the voice; she received not correction; she trusted not in the LORD; she drew not near to her God. |
| 3 Fyrsterne i dens midte er brølende løver, dens dommere som ulve ved kvæld, der ej levner til morgen; | 3 dens Fyrster i den / vare brølende Løver / dens Dimmere / Ulfve om Aftenen / som lode icke et Been blifve til ofvers til Morgenen. | 3 Her princes within her are roaring lions; her judges are evening wolves; they gnaw not the bones till the morrow. |
| 4 skrydere er dens profeter, troløse mænd, dens præster vanærer det hellige, øver vold mod loven. | 4 Dens Propheter ere lætfærdige / fortrædelige Folck / dens præster vanhelligede Helligdommen / brugte Vold mod Loven. | 4 Her prophets are light and treacherous persons: her priests have polluted the sanctuary, they have done violence to the law. |
| 5 Herren er retfærdig i dens midte, gør ikke uret; hver morgen gør han ret, ej svigte lyset, til uret kender han ikke. | 5 HErren er retfærdig der inde / hand skal icke giøre uræt / hand skal hver Morgen lade sin Ræt komme til Liuset / hand lander icke af / Men den uretfærdige kand icke skamme sig. | 5 The just LORD is in the midst thereof; he will not do iniquity: every morning doth he bring his judgment to light, he faileth not; but the unjust knoweth no shame. |
| 6 I stridslarm udrydded jeg folk, deres tinder er øde, deres gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der. | 6 Jeg lod udrydde hedningene / deres Hiørner ere ødelagde / Jeg lod fordærfve deres Gader / saa ingen gick der igennem : deres SStæder ere ødelagde / ad der er ingen / der boor ingen. | 6 I have cut off the nations: their towers are desolate; I made their streets waste, that none passeth by: their cities are destroyed, so that there is no man, that there is none inhabitant. |
| 7 Jeg tænkte: »Den må dog frygte mig, tage mod tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad glemme.« men des tidligere var de i gang med al deres ondskab. | 7 Jeg sagde / Du skalt dog frycte mig / du skalt annamme Tuct / oc dens Bolige skulle icke udryddis : Alt det som jeg vilde besøge dem med / hafve de aarle giort dem rede / de hafve fordærfvet alle deres Jdrætte. | 7 I said, Surely thou wilt fear me, thou wilt receive instruction; so their dwelling should not be cut off, howsoever I punished them: but they rose early, and corrupted all their doings. |
| 8 Bi derfor på mig, så lyder det fra Herren, på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af min nidkærheds ild skal al jorden fortæres. | 8 Derfor bier efter mig / siger HErren / til den dag jeg vil opstaa til Rof : Thi det er mjn Dom / ad sancke Hedningene / ad jeg sammenfører Kongerigerne / ad udgyde mjn vrede ofver dem / ja all mjn Grumheds vrede. / Thi all Jorden skal fortæris ved mjn Njdkierheds Jld. | 8 Therefore wait ye upon me, saith the LORD, until the day that I rise up to the prey: for my determination is to gather the nations, that I may assemble the kingdoms, to pour upon them mine indignation, even all my fierce anger: for all the earth shall be devoured with the fire of my jealousy. |
| 9 Thi da vil jeg give folkene rene læber, så de alle påkalder Herren og tjener ham endrægtigt. | 9 Sandelig / da vil Jeg vende en reen Løbe til Folcket / Ad de skulle paakalde alle i HErrens Nafn / ad tiene hannem eendræcteligen. | 9 For then will I turn to the people a pure language, that they may all call upon the name of the LORD, to serve him with one consent. |
| 10 Fra landet hinsides floden bringer de mig bukke, fra Patros kommer de méd afgrødeoffer til mig. | 10 Fra hjn Side paa Morlands FLoder / skulle mine ydmyge Tilbedere / (med) mine Adspriddes Døttre / frmføre mjn Skenck. | 10 From beyond the rivers of Ethiopia my suppliants, even the daughter of my dispersed, shall bring mine offering. |
| 11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige bjerg. | 11 Paa den samme tjd / skalt du icke meere skamme dig / for alle dine jdrætte / med hvilcke du hafver forseeit dig imod mig : Thi Jeg vil da borttage fra dig / de som troze af djn ypperlighed / oc du skalt icke meere ophøye dig / for mit hellige Biergs skyld. | 11 In that day shalt thou not be ashamed for all thy doings, wherein thou hast transgressed against me: for then I will take away out of the midst of thee them that rejoice in thy pride, and thou shalt no more be haughty because of my holy mountain. |
| 12 Jeg levner i din midte et folk, som er ydmygt og ringe, og Israels rest skal lide på Herrens navn. | 12 Men Jeg vil lade et ælendigt oc ringe Folck blifve ofver i dig / oc de skulle haabe paa HErrens Nafn. | 12 I will also leave in the midst of thee an afflicted and poor people, and they shall trust in the name of the LORD. |
| 13 Uret øver de ikke og taler ej løgn, der findes ej i deres mund en svigefuld tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes. | 13 Oc ofverblefne i Jsrael skulle icke giøre uræt / oc ey tale Løgn / oc der skal icke findis en svigefuld Tunge i deres Mund / Thi de skulle fødes oc hvile / oc der skal ingen forfærde dem. | 13 The remnant of Israel shall not do iniquity, nor speak lies; neither shall a deceitful tongue be found in their mouth: for they shall feed and lie down, and none shall make them afraid. |
| 14 Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter! | 14 Fryd dig Zions Datter / raaber j af Jsrael / vær glad oc lystig i gandske Hierte / Jerusalems Daatter. | 14 Sing, O daughter of Zion; shout, O Israel; be glad and rejoice with all the heart, O daughter of Jerusalem. |
| 15 Herren har slettet din dom, bortdrevet dine fjender. I din midte er Israels konge, Herren, ej mere skuer du ondt. | 15 HErren hafver bortvendt dine Domme / borttagit djn Fiende HErren Jsraels Konge er udi dig / du skalt icke see ulycke meere. | 15 The LORD hath taken away thy judgments, he hath cast out thine enemy: the king of Israel, even the LORD, is in the midst of thee: thou shalt not see evil any more. |
| 16 På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! | 16 Paa den Dag skal der sigis til Jerusalem / Fryct dig icke : Til Zion / Lad dine Hænder icke være lade. | 16 In that day it shall be said to Jerusalem, Fear thou not: and to Zion, Let not thine hands be slack. |
| 17 I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag; | 17 HErren djn Gud er udi dig / en Mæctige (som) skal frelse / hand skal være lystig ofver dig med Glæde / hand skal tie / for sin Kierligheds skyld / hand skal giøre sig lystig ofver dig med Fydesang. | 17 The LORD thy God in the midst of thee is mighty; he will save, he will rejoice over thee with joy; he will rest in his love, he will joy over thee with singing. |
| 18 den tid er omme, da du bærer på skam over ham. | 18 De som vare bedrøfvede / ad de komme icke til Høytjdens Forsamling / hafver jeg sanckit / de vare af dig / (der var en haanlig Byrde ofver dem.) | 18 I will gather them that are sorrowful for the solemn assembly, who are of thee, to whom the reproach of it was a burden. |
| 19 Se, på hin tid gør jeg ende på alle, som kuede dig, og jeg Frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ære og ry på hele jorden. | 19 See / Jeg vil giøre Ende med dem alle som nedtryckte dig paa samme Tjd / Oc Jeg vil frelse hende som halter / oc sancke hende osm er forskuden / oc Jeg vil giøre dem til Lof / oc til et Nafn i alt Landet / som de vare beskæmmede udi. | 19 Behold, at that time I will undo all that afflict thee: and I will save her that halteth, and gather her that was driven out; and I will get them praise and fame in every land where they have been put to shame. |
| 20 På hin tid bringer jeg eder hjem, og på hin tid samler jeg eder; thi jeg giver eder ry og ære blandt alle jordens folkeslag, når jeg vender eders skæbne for eders øjne, siger Herren. | 20 Paa den Tjd vil jeg lade eder komme fræm / Ja paa den Tjd Jeg samler eder / Thi Jeg vil giøre eder til et Nafn oc til en Lof / iblant alle Folck paa Jorden / naar jeg vender eders Fængsler for eders Øyne / sagde HErren. Ende paa Zophoniæ Bog. | 20 At that time will I bring you again, even in the time that I gather you: for I will make you a name and a praise among all people of the earth, when I turn back your captivity before your eyes, saith the LORD. |