Første korinterbrev 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kære brødre. Tænk på dengang vores forfædre forlod Egypten. De gik under den sky Gud var i, og kom alle sammen gennem Det Røde Hav. | 1 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet | 1 Moreover, brethren, I would not that ye should be ignorant, how that all our fathers were under the cloud, and all passed through the sea; |
| 2 På den måde blev de døbt i skyen og i havet som tegn på at de tilhørte Moses. | 2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet | 2 And were all baptized unto Moses in the cloud and in the sea; |
| 3 De spiste alle sammen det brød som Gud gav dem, | 3 og spiste alle den samme åndelige mad | 3 And did all eat the same spiritual meat; |
| 4 og de drak vand som de fik fra en guddommelig klippe der fulgte dem. Klippen var Kristus, og både brødet og vandet havde en symbolsk betydning. | 4 og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - | 4 And did all drink the same spiritual drink: for they drank of that spiritual Rock that followed them: and that Rock was Christ. |
| 5 Alligevel var det kun en lille del af dem Gud var tilfreds med. De fleste af dem slog han jo ihjel i ørkenen. | 5 og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. | 5 But with many of them God was not well pleased: for they were overthrown in the wilderness. |
| 6 På den måde er de blevet et afskrækkende eksempel for os, så vi ikke får lyst til at gøre de samme onde ting som dem. | 6 Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. | 6 Now these things were our examples, to the intent we should not lust after evil things, as they also lusted. |
| 7 I må ikke begynde at dyrke afguder ligesom mange af dem gjorde dengang. Der står jo i Skrifterne: ›Folket satte sig ned for at spise og drikke, og bagefter rejste de sig op og gav sig til at danse rundt om guldkalven. ‹ | 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: »Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.« | 7 Neither be ye idolaters, as were some of them; as it is written, The people sat down to eat and drink, and rose up to play. |
| 8 Hold jer også fra prostituerede. Tænk på hvordan det gik vores forfædre. De gik i seng med lokale kvinder, der fik dem til at dyrke fremmede guder. Som straf blev treogtyve tusind mand slået ihjel på én dag. | 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind. | 8 Neither let us commit fornication, as some of them committed, and fell in one day three and twenty thousand. |
| 9 Lad os ikke udfordre Kristus, sådan som nogle af dem dengang udfordrede Gud. Husk at de blev dræbt af giftslanger. | 9 Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. | 9 Neither let us tempt Christ, as some of them also tempted, and were destroyed of serpents. |
| 10 I skal heller ikke tænke på at gøre oprør. Det gjorde nogle af vores forfædre, og de blev dræbt af Dødsenglen. | 10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. | 10 Neither murmur ye, as some of them also murmured, and were destroyed of the destroyer. |
| 11 Alt det her skete for vores forfædre og blev skrevet ned som en advarsel til os der lever nu hvor verdens afslutning nærmer sig. | 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. | 11 Now all these things happened unto them for ensamples: and they are written for our admonition, upon whom the ends of the world are come. |
| 12 Så selvom man føler sig sikker i forhold til Gud, skal man passe på ikke at smide det hele væk. | 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. | 12 Wherefore let him that thinketh he standeth take heed lest he fall. |
| 13 I bliver ikke udsat for mere end et menneske kan klare. I kan stole på Gud. Og når I bliver fristet, vil han sørge for en udvej, så I ikke bukker under. | 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. | 13 There hath no temptation taken you but such as is common to man: but God is faithful, who will not suffer you to be tempted above that ye are able; but will with the temptation also make a way to escape, that ye may be able to bear it. |
| 14 Kære brødre, det er derfor I skal tage afstand fra al afgudsdyrkelse. | 14 Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! | 14 Wherefore, my dearly beloved, flee from idolatry. |
| 15 Jeg ved I er fornuftige, så I kan selv tage stilling til det jeg siger. | 15 Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. | 15 I speak as to wise men; judge ye what I say. |
| 16 Under menighedens måltid velsigner vi vinen. Når vi drikker den, får vi del i Kristus’ blod, og når vi brækker brødet over, får vi del i Kristus’ krop. | 16 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? | 16 The cup of blessing which we bless, is it not the communion of the blood of Christ? The bread which we break, is it not the communion of the body of Christ? |
| 17 Vi dele som ét brød, og derfor bliver vi alle sammen til én krop. | 17 Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. | 17 For we being many are one bread, and one body: for we are all partakers of that one bread. |
| 18 Det samme sker for jøderne. Når de spiser offerkødet, får de også fællesskab med Gud. | 18 Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret? | 18 Behold Israel after the flesh: are not they which eat of the sacrifices partakers of the altar? |
| 19 Hvad vil jeg sige med det? At afguderne eller det kød der bliver ofret til dem, virkelig har en betydning? | 19 Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? | 19 What say I then? that the idol is any thing, or that which is offered in sacrifice to idols is any thing? |
| 20 Selvfølgelig ikke. Kødet bliver ofret til dæmonerne, ikke til Gud, og jeg vil ikke have at I har noget med dæmoner at gøre. | 20 Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. | 20 But I say, that the things which the Gentiles sacrifice, they sacrifice to devils, and not to God: and I would not that ye should have fellowship with devils. |
| 21 I kan ikke både drikke af Kristus’ og dæmonernes bæger, og I kan heller ikke både deltage i Kristus’ og dæmonernes måltid. | 21 I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. | 21 Ye cannot drink the cup of the Lord, and the cup of devils: ye cannot be partakers of the Lord's table, and of the table of devils. |
| 22 Medmindre I synes vi skal ophidse Kristus og gøre ham vred? Tror I måske vi er stærkere end ham? | 22 Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han? | 22 Do we provoke the Lord to jealousy? are we stronger than he? |
| 23 ›Alt er tilladt for os, ‹ siger I. Ja, men det er ikke alting der er godt. Alt er ganske vist tilladt, men det er ikke alting der gavner. | 23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. | 23 All things are lawful for me, but all things are not expedient: all things are lawful for me, but all things edify not. |
| 24 I skal ikke gøre det der er bedst for jer selv, men det der er bedst for andre. | 24 Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre. | 24 Let no man seek his own, but every man another's wealth. |
| 25 I kan med god samvittighed spise alt det kød man kan købe på torvet, uden at undersøge om det er offerkød. | 25 Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. | 25 Whatsoever is sold in the shambles, that eat, asking no question for conscience sake: |
| 26 Der står jo i Skrifterne: ›Jorden og al dens rigdom tilhører Gud. ‹ | 26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. | 26 For the earth is the Lord's, and the fulness thereof. |
| 27 Hvis I bliver inviteret til middag hos én der ikke er kristen, og I siger ja tak, så behøver I ikke undersøge kødet. I kan med god samvittighed spise alt hvad der bliver sat på bordet. | 27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. | 27 If any of them that believe not bid you to a feast, and ye be disposed to go; whatsoever is set before you, eat, asking no question for conscience sake. |
| 28 Men hvis I ligefrem får at vide at det er offerkød, så skal I lade være med at spise det. | 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; | 28 But if any man say unto you, This is offered in sacrifice unto idols, eat not for his sake that showed it, and for conscience sake: for the earth is the Lord's, and the fulness thereof: |
| 29 Det er måske ikke et problem for jeres egen samvittighed, men det kan det være for andres. ›Hvorfor skal min frihed dog begrænses af en anden mands samvittighed?‹ kunne man spørge. | 29 jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? | 29 Conscience, I say, not thine own, but of the other: for why is my liberty judged of another man's conscience? |
| 30 ›Hvordan kan nogen sige at jeg håner Gud, hvis jeg spiser maden og takker Gud for den?‹ | 30 Hvis jeg deltager med taknemlighed , hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for? | 30 For if I by grace be a partaker, why am I evil spoken of for that for which I give thanks? |
| 31 Men når I spiser og drikker, ja, uanset hvad I gør, så gør det sådan at Gud kan være stolt af jer. | 31 Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. | 31 Whether therefore ye eat, or drink, or whatsoever ye do, do all to the glory of God. |
| 32 Sørg for at I ikke provokerer hverken jøder, Ikke jøder eller kristne. | 32 Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. | 32 Give none offence, neither to the Jews, nor to the Gentiles, nor to the church of God: |
| 33 Prøv ligesom mig at indrette jer efter andre mennesker. Jeg gør ikke det der er bedst for mig selv, men prøver at gøre det der er bedst for andre, så de kan blive frelst. | 33 Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses. | 33 Even as I please all men in all things, not seeking mine own profit, but the profit of many, that they may be saved. |