Første korinterbrev 13 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Hvis jeg talte alle sprog, både menneskers og engles, men ikke kunne elske andre, så var jeg som skingrende klokker og larmende trommer. Det jeg sagde, ville være helt uden betydning. | 1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. | 1 Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not charity, I am become as sounding brass, or a tinkling cymbal. |
| 2 Hvis jeg kunne profetere, hvis jeg kendte alle hemmeligheder og vidste alt, hvis min tro var så stærk at jeg kunne flytte bjerge, men jeg ikke kunne elske andre, så var jeg ingenting. | 2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte-bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. | 2 And though I have the gift of prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not charity, I am nothing. |
| 3 Hvis jeg gav alle mine ting væk og oven i købet var villig til at ofre mit liv for at opnå respekt, men ikke kunne elske andre, så hjalp det mig ikke. | 3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. | 3 And though I bestow all my goods to feed the poor, and though I give my body to be burned, and have not charity, it profiteth me nothing. |
| 4 Kærligheden er tålmodig, og kærligheden er mild. Kærligheden bliver ikke misundelig, den praler ikke og fører sig ikke frem. | 4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. | 4 Charity suffereth long, and is kind; charity envieth not; charity vaunteth not itself, is not puffed up, |
| 5 Kærligheden gør ikke noget den ikke kan stå ved. Den gør ikke noget for sin egen skyld, lader sig ikke provokere, bærer ikke nag, | 5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. | 5 Doth not behave itself unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, thinketh no evil; |
| 6 og fryder sig ikke når der sker noget uretfærdigt, men glæder sig over sandheden. | 6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. | 6 Rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth; |
| 7 Kærligheden finder sig i alt, tror alt, håber alt, udholder alt. | 7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. | 7 Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things. |
| 8 Kærligheden holder aldrig op. Profetier stopper, tungetale bliver tavs, og viden bliver til ingenting, | 8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. | 8 Charity never faileth: but whether there be prophecies, they shall fail; whether there be tongues, they shall cease; whether there be knowledge, it shall vanish away. |
| 9 for vi forstår kun brudstykker af alting og kan kun profetere om enkelte dele. | 9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, | 9 For we know in part, and we prophesy in part. |
| 10 Men når alting engang bliver som Gud har tænkt, så vil det usammenhængende og løsrevne forsvinde. | 10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. | 10 But when that which is perfect is come, then that which is in part shall be done away. |
| 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn og forstod jeg som et barn, men som voksen har jeg lagt det barnlige bag mig. | 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. | 11 When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things. |
| 12 Nu ser vi et sløret, gådefuldt spejlbillede, men en dag vil vi se alting som det er. Nu forstår jeg kun en del af helheden, men til den tid vil jeg forstå det hele – på samme måde som Gud forstår og kender mig. | 12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. | 12 For now we see through a glass, darkly; but then face to face: now I know in part; but then shall I know even as also I am known. |
| 13 Tro, håb og kærlighed forsvinder aldrig, og af de tre er kærligheden det vigtigste. | 13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. | 13 And now abideth faith, hope, charity, these three; but the greatest of these is charity. |