Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Krønikebog 21

1992

King James Version

1 David sagde til Joab og til folkets stormænd: "Gå ud og tæl israelitterne fra Be'ersheba til Dan, og giv mig melding, så jeg ved, hvor mange der er." 1 And Satan stood up against Israel, and provoked David to number Israel.
2 Joab sagde: "Måtte Herren gøre sit folk hundrede gange så stort! Er de ikke alle sammen dinetjenere, herre konge? Hvorfor forlanger du det, herre? Hvorfor skal der komme skyld over Israel?" 2 And David said to Joab and to the rulers of the people, Go, number Israel from Beersheba even to Dan; and bring the number of them to me, that I may know it.
3 Men Joab måtte bøje sig for kongen, og han forlod ham og drog omkring i hele Israel. Da han var kommet tilbage til Jerusalem, 3 And Joab answered, The LORD make his people an hundred times so many more as they be: but, my lord the king, are they not all my lord's servants? why then doth my lord require this thing? why will he be a cause of trespass to Israel?
4 meddelte han David det tal, mønstringen havde givet: I hele Israel var der 1.100.000 våbenføre mænd, i Juda 470.000. 4 Nevertheless the king's word prevailed against Joab. Wherefore Joab departed, and went throughout all Israel, and came to Jerusalem.
5 Men i Levi og Benjamin havde han ikke holdt mønstring, for han fandt kongens befaling afskyelig. 5 And Joab gave the sum of the number of the people unto David. And all they of Israel were a thousand thousand and an hundred thousand men that drew sword: and Judah was four hundred threescore and ten thousand men that drew sword.
6 Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel. 6 But Levi and Benjamin counted he not among them: for the king's word was abominable to Joab.
7 Da sagde David til Gud: "Jeg har begået en stor synd ved at gøre dette. Tilgiv nu din tjeners skyld, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad." 7 And God was displeased with this thing; therefore he smote Israel.
8 Herren talte til Gad, Davids seer: 8 And David said unto God, I have sinned greatly, because I have done this thing: but now, I beseech thee, do away the iniquity of thy servant; for I have done very foolishly.
9 "Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig." 9 And the LORD spake unto Gad, David's seer, saying,
10 Gad kom nu til David og sagde til ham: "Dette siger Herren: Vælg selv! 10 Go and tell David, saying, Thus saith the LORD, I offer thee three things: choose thee one of them, that I may do it unto thee.
11 Skal der i tre år være hungersnød, eller skal du i tre måneder være på flugt for dine fjender og dine modstanderes sværd nå dig, eller skal der være tre dage med Herrens sværd og pest i landet, hvor Herrens engel bringer ødelæggelse i hele Israel? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 11 So Gad came to David, and said unto him, Thus saith the LORD, Choose thee
12 David sagde til Gad: "Jeg er i stor nød. Lad mig da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stoL I menneskehånd vil jeg ikke falde!" 12 Either three years' famine; or three months to be destroyed before thy foes, while that the sword of thine enemies overtaketh thee; or else three days the sword of the LORD, even the pestilence, in the land, and the angel of the LORD destroying throughout all the coasts of Israel. Now therefore advise thyself what word I shall bring again to him that sent me.
13 Da sendte Herren pest over Israel, og der faldt halvfjerds tusind israelitter. 13 And David said unto Gad, I am in a great strait: let me fall now into the hand of the LORD; for very great are his mercies: but let me not fall into the hand of man.
14 Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge byen, men netop som han skulle til at ødelægge den, så Herren det, og han fortrød ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse: "Det er nok, træk din hånd tilbage!" Herrens engel stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads. 14 So the LORD sent pestilence upon Israel: and there fell of Israel seventy thousand men.
15 Da David så op, fik han øje på Herrens engel, der stod mellem jord og himmel med draget sværd i hånden, rettet mod Jerusalem. Da kastede David og de ældste, der var klædt i sæk, sig til jorden, 15 And God sent an angel unto Jerusalem to destroy it: and as he was destroying, the LORD beheld, and he repented him of the evil, and said to the angel that destroyed, It is enough, stay now thine hand. And the angel of the LORD stood by the threshingfloor of Ornan the Jebusite.
16 og han sagde til Gud: "Det var mig, der sagde, at der skulle holdes folketælling. Det er mig, der har syndet, mig, der har handlet ondt; men fårene her, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad dog din hånd ramme mig og min fars hus; men lad ikke plagen ramme dit folk!" 16 And David lifted up his eyes, and saw the angel of the LORD stand between the earth and the heaven, having a drawn sword in his hand stretched out over Jerusalem. Then David and the elders of Israel, who were clothed in sackcloth, fell upon their faces.
17 Da sagde Herrens engel til Gad, at han skulle sige til David, at han skulle gå op og rejse et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads. 17 And David said unto God, Is it not I that commanded the people to be numbered? even I it is that have sinned and done evil indeed; but as for these sheep, what have they done? let thine hand, I pray thee, O LORD my God, be on me, and on my father's house; but not on thy people, that they should be plagued.
18 David gik derop efter den befaling, som Gad havde givet ham i Herrens navn. 18 Then the angel of the LORD commanded Gad to say to David, that David should go up, and set up an altar unto the LORD in the threshingfloor of Ornan the Jebusite.
19 Ornan var netop i gang med at tærske hvede. Da han vendte sig om, så han englen, og hans fire sønner, der var med ham, skjulte sig. 19 And David went up at the saying of Gad, which he spake in the name of the LORD.
20 David gik hen mod Ornan, og da Ornan fik øje på ham, forlod han tærskepladsen og kastede sig til jorden for David. 20 And Ornan turned back, and saw the angel; and his four sons with him hid themselves. Now Ornan was threshing wheat.
21 David sagde til Ornan: "Lad mig få tærskepladsen; på den vil jeg bygge et alter for Herren. Lad mig få den for den fulde pris, så folkets plage kan standse." 21 And as David came to Ornan, Ornan looked and saw David, and went out of the threshingfloor, and bowed himself to David with his face to the ground.
22 Ornan sagde til David: "Tag den! Gør, hvad du vil, herre konge! Jeg giver dig okserne til brændofre og tærskeslæderne til brænde og hveden til afgrødeoffer. Jeg giver dig det hele!" 22 Then David said to Ornan, Grant me the place of this threshingfloor, that I may build an altar therein unto the LORD: thou shalt grant it me for the full price: that the plague may be stayed from the people.
23 Men kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil betale den fulde pris. Jeg vil ikke tage noget af dit og give det til Herren og bringe brændofre, som jeg ikke har betalt." 23 And Ornan said unto David, Take it to thee, and let my lord the king do that which is good in his eyes: lo, I give thee the oxen also for burnt offerings, and the threshing instruments for wood, and the wheat for the meat offering; I give it all.
24 Så gav han Ornan seks hundrede sekel guld for stedet. 24 And king David said to Ornan, Nay; but I will verily buy it for the full price: for I will not take that which is thine for the LORD, nor offer burnt offerings without cost.
25 Dér byggede David et alter for Herren og bragte brændofre og måltidsofre. Og da han råbte til Herren, svarede han ham med ild, som han sendte ned fra himlen over brændofferalteret. 25 So David gave to Ornan for the place six hundred shekels of gold by weight.
26 Og Herren sagde til englen, at han skulle stikke sværdet i skeden. 26 And David built there an altar unto the LORD, and offered burnt offerings and peace offerings, and called upon the LORD; and he answered him from heaven by fire upon the altar of burnt offering.
27 Da David nu så, at Herren havde bønhørt ham på jebusitten Ornans tærskeplads, bragte han slagtofre dér. 27 And the LORD commanded the angel; and he put up his sword again into the sheath thereof.
28 På den tid stod Herrens bolig, somMoses havde lavet i ørkenen, tillige med brændofferalteret på offerhøjen i Gibeon. 28 At that time when David saw that the LORD had answered him in the threshingfloor of Ornan the Jebusite, then he sacrificed there.
29 Men David kunne ikke gå derhen og spørge Gud til råds, for han var grebet af rædsel over Herrens engels sværd. 29 For the tabernacle of the LORD, which Moses made in the wilderness, and the altar of the burnt offering, were at that season in the high place at Gibeon.
30 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens hus stå, og her skal Israels brændofferalter stå." 30 But David could not go before it to inquire of God: for he was afraid because of the sword of the angel of the LORD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel