Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 21

1992

King James Version

1 Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. 1 And the LORD visited Sarah as he had said, and the LORD did unto Sarah as he had spoken.
2 Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. 2 For Sarah conceived, and bare Abraham a son in his old age, at the set time of which God had spoken to him.
3 Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak, 3 And Abraham called the name of his son that was born unto him, whom Sarah bare to him, Isaac.
4 og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde befalet. 4 And Abraham circumcised his son Isaac being eight days old, as God had commanded him.
5 Abraham var hundrede år, da han fik sin søn Isak. 5 And Abraham was an hundred years old, when his son Isaac was born unto him.
6 Men Sara sagde: "Gud har skabt latter for mig. Enhver, der hører det, må le ad mig." 6 And Sarah said, God hath made me to laugh, so that all that hear will laugh with me.
7 Hun sagde også: "Hvem skulle have fortalt Abraham, at Sara ville komme til at amme børn? Og nu har jeg født ham en søn i hans alderdom." 7 And she said, Who would have said unto Abraham, that Sarah should have given children suck? for I have born him a son in his old age.
8 Da drengen voksede til, blev han vænnet fra, og Abraham holdt et stort gilde, den dag Isak blev vænnet fra. 8 And the child grew, and was weaned: and Abraham made a great feast the same day that Isaac was weaned.
9 Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, 9 And Sarah saw the son of Hagar the Egyptian, which she had born unto Abraham, mocking.
10 sagde hun til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak." 10 Wherefore she said unto Abraham, Cast out this bondwoman and her son: for the son of this bondwoman shall not be heir with my son, even with Isaac.
11 Det tog Abraham sig meget nær, fordi det var hans søn. 11 And the thing was very grievous in Abraham's sight because of his son.
12 Men Gud sagde til Abraham: "Du skal ikke tage dig det nær for drengens og din trælkvindes skyld. Gør alt, hvad Sara siger til dig, for det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn. 12 And God said unto Abraham, Let it not be grievous in thy sight because of the lad, and because of thy bondwoman; in all that Sarah hath said unto thee, hearken unto her voice; for in Isaac shall thy seed be called.
13 Men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn." 13 And also of the son of the bondwoman will I make a nation, because he is thy seed.
14 Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar noget brød og en lædersæk medvand, satte drengen på hendes skulder og sendte hende væk. Hun tog af sted, men for vild i Be'ershebas ørken. 14 And Abraham rose up early in the morning, and took bread, and a bottle of water, and gave it unto Hagar, putting it on her shoulder, and the child, and sent her away: and she departed, and wandered in the wilderness of Beersheba.
15 Da vandet i sækken slap op, lagde hun drengen under en busk 15 And the water was spent in the bottle, and she cast the child under one of the shrubs.
16 og gik hen og satte sig i et bueskuds afstand, for hun tænkte: "Jeg vil ikke se drengen dø." Hun satte sig og brast i gråd. 16 And she went, and sat her down over against him a good way off, as it were a bowshot: for she said, Let me not see the death of the child. And she sat over against him, and lift up her voice, and wept.
17 Men Gud hørte drengen, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: "Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen der, hvor han ligger. 17 And God heard the voice of the lad; and the angel of God called to Hagar out of heaven, and said unto her, What aileth thee, Hagar? fear not; for God hath heard the voice of the lad where he is.
18 Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk." 18 Arise, lift up the lad, and hold him in thine hand; for I will make him a great nation.
19 Så åbnede Gud hendes øjne, og hun opdagede en brønd. Hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen noget at drikke. 19 And God opened her eyes, and she saw a well of water; and she went, and filled the bottle with water, and gave the lad drink.
20 Gud var med drengen, og han voksede til og slog sig ned i ørkenen og blev bueskytte. 20 And God was with the lad; and he grew, and dwelt in the wilderness, and became an archer.
21 Han boede i Parans ørken, og hans mor tog en kone til ham fra Egypten. 21 And he dwelt in the wilderness of Paran: and his mother took him a wife out of the land of Egypt.
22 På den tid sagde Abimelek og hans hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig. 22 And it came to pass at that time, that Abimelech and Phichol the chief captain of his host spake unto Abraham, saying, God is with thee in all that thou doest:
23 Sværg nu her på stedet ved Gud, at du aldrig vil bedrage mig eller min slægt og mine efterkommere. Den troskab, jeg har vist dig, skal du vise mig og det land, hvor du bor som fremmed." 23 Now therefore swear unto me here by God that thou wilt not deal falsely with me, nor with my son, nor with my son's son: but according to the kindness that I have done unto thee, thou shalt do unto me, and to the land wherein thou hast sojourned.
24 Abraham svarede, at han ville sværge. 24 And Abraham said, I will swear.
25 Men han krævede Abimelek til regnskab for en brønd, som Abimeleks folk havde taget fra ham. 25 And Abraham reproved Abimelech because of a well of water, which Abimelech's servants had violently taken away.
26 Abimelek sagde: "Jeg ved ikke, hvem der har gjort det. Du har ikke fortalt mig om det, og jeg har heller ikke hørt det før i dag." 26 And Abimelech said, I wot not who hath done this thing: neither didst thou tell me, neither yet heard I of it, but to day.
27 Så tog Abraham nogle får og køer og gav dem til Abimelek, og de sluttede pagt. 27 And Abraham took sheep and oxen, and gave them unto Abimelech; and both of them made a covenant.
28 Abraham stillede syv lam til side, 28 And Abraham set seven ewe lambs of the flock by themselves.
29 og Abimelek spurgte ham: "Hvad skal de syv lam bruges til, som du har stillet til side?" 29 And Abimelech said unto Abraham, What mean these seven ewe lambs which thou hast set by themselves?
30 Han svarede: "De syv lam skal du modtage af mig som vidnesbyrd om, at det er mig, der har gravet denne brønd." 30 And he said, For these seven ewe lambs shalt thou take of my hand, that they may be a witness unto me, that I have digged this well.
31 Derfor kalder man dette sted Be'ersheba, for dér aflagde de ed. 31 Wherefore he called that place Beersheba; because there they sware both of them.
32 Da de havde sluttet pagt i Be'ersheba, tog Abimelek og hans hærfører Pikol af sted og vendte tilbage til filistrenes land. 32 Thus they made a covenant at Beersheba: then Abimelech rose up, and Phichol the chief captain of his host, and they returned into the land of the Philistines.
33 Abraham plantede en tamarisk i Be'ersheba, og der påkaldte han Herren den evige Guds navn. 33 And Abraham planted a grove in Beersheba, and called there on the name of the LORD, the everlasting God.
34 Abraham boede lang tid som fremmed i filistrenes land. 34 And Abraham sojourned in the Philistines' land many days.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel