Første Mosebog 24 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. | 1 And Abraham was old, and well stricken in age: and the LORD had blessed Abraham in all things. |
| 2 Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: "Læg din hånd under min lænd, | 2 And Abraham said unto his eldest servant of his house, that ruled over all that he had, Put, I pray thee, thy hand under my thigh: |
| 3 så vil jeg tage dig ied ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor. | 3 And I will make thee swear by the LORD, the God of heaven, and the God of the earth, that thou shalt not take a wife unto my son of the daughters of the Canaanites, among whom I dwell: |
| 4 Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak." | 4 But thou shalt go unto my country, and to my kindred, and take a wife unto my son Isaac. |
| 5 Trællen sagde til ham: "Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?" | 5 And the servant said unto him, Peradventure the woman will not be willing to follow me unto this land: must I needs bring thy son again unto the land from whence thou camest? |
| 6 Men Abraham svarede: "Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! | 6 And Abraham said unto him, Beware thou that thou bring not my son thither again. |
| 7 Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. | 7 The LORD God of heaven, which took me from my father's house, and from the land of my kindred, and which spake unto me, and that sware unto me, saying, Unto thy seed will I give this land; he shall send his angel before thee, and thou shalt take a wife unto my son from thence. |
| 8 Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!" | 8 And if the woman will not be willing to follow thee, then thou shalt be clear from this my oath: only bring not my son thither again. |
| 9 Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det. | 9 And the servant put his hand under the thigh of Abraham his master, and sware to him concerning that matter. |
| 10 Trællen tog nu ti af sin herres kameler, og han tog alt godt med fra sin herre. Så begav han sig på vej til Nakors by i Aram?Naharajim. | 10 And the servant took ten camels of the camels of his master, and departed; for all the goods of his master were in his hand: and he arose, and went to Mesopotamia, unto the city of Nahor. |
| 11 Ved brønden uden for byen lod han kamelerne lægge sig; det var hen imod aften, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand. | 11 And he made his camels to kneel down without the city by a well of water at the time of the evening, even the time that women go out to draw water. |
| 12 Så bad han: "Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. | 12 And he said, O LORD God of my master Abraham, I pray thee, send me good speed this day, and show kindness unto my master Abraham. |
| 13 Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. | 13 Behold, I stand here by the well of water; and the daughters of the men of the city come out to draw water: |
| 14 Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre." | 14 And let it come to pass, that the damsel to whom I shall say, Let down thy pitcher, I pray thee, that I may drink; and she shall say, Drink, and I will give thy camels drink also: let the same be she that thou hast appointed for thy servant Isaac; and thereby shall I know that thou hast showed kindness unto my master. |
| 15 Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun var datter af Betuel, som var søn af Milka, der var gift med Abrahams bror Nakor. | 15 And it came to pass, before he had done speaking, that, behold, Rebekah came out, who was born to Bethuel, son of Milcah, the wife of Nahor, Abraham's brother, with her pitcher upon her shoulder. |
| 16 Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand. Hun gik ned til kilden, fyldte sin krukke og gik op igen. | 16 And the damsel was very fair to look upon, a virgin, neither had any man known her: and she went down to the well, and filled her pitcher, and came up. |
| 17 Trællen løb hende i møde og sagde: "Giv mig noget at drikke af krukken." | 17 And the servant ran to meet her, and said, Let me, I pray thee, drink a little water of thy pitcher. |
| 18 Hun svarede: "Drik, herre!" og tog hurtigt krukken ned i hånden og lod ham drikke. | 18 And she said, Drink, my lord: and she hasted, and let down her pitcher upon her hand, and gave him drink. |
| 19 Da han havde slukket sin tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så de kan få slukket deres tørst." | 19 And when she had done giving him drink, she said, I will draw water for thy camels also, until they have done drinking. |
| 20 Hurtigt tømte hun krukken i truget og løb tilbage til brønden og øste vand op til alle hans kameler. | 20 And she hasted, and emptied her pitcher into the trough, and ran again unto the well to draw water, and drew for all his camels. |
| 21 Manden stod tavs og betragtede hende for at se, om Herren havde ladet hans ærinde lykkes eller ej. | 21 And the man wondering at her held his peace, to wit whether the LORD had made his journey prosperous or not. |
| 22 Da kamelerne havde slukket deres tørst, tog manden en næsering af guld, der vejede en beka, og to armringe af guld, der vejede ti sekel; dem satte han på hendes arme. | 22 And it came to pass, as the camels had done drinking, that the man took a golden earring of half a shekel weight, and two bracelets for her hands of ten shekels weight of gold; |
| 23 Så sagde han til hende: "Sig mig, hvem du er datter af! Er der plads til, at Vi kan overnatte i din fars hus?" | 23 And said, Whose daughter art thou? tell me, I pray thee: is there room in thy father's house for us to lodge in? |
| 24 Hun svarede: "Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor." | 24 And she said unto him, I am the daughter of Bethuel the son of Milcah, which she bare unto Nahor. |
| 25 Og hun fortsatte: "Vi har rigeligt strå og foder, og der er også plads til at overnatte." | 25 She said moreover unto him, We have both straw and provender enough, and room to lodge in. |
| 26 Da bøjede manden sig dybt for Herren | 26 And the man bowed down his head, and worshipped the LORD. |
| 27 og sagde: "Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus." | 27 And he said, Blessed be the LORD God of my master Abraham, who hath not left destitute my master of his mercy and his truth: I being in the way, the LORD led me to the house of my master's brethren. |
| 28 Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket. | 28 And the damsel ran, and told them of her mother's house these things. |
| 29 Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden. | 29 And Rebekah had a brother, and his name was Laban: and Laban ran out unto the man, unto the well. |
| 30 Da han havde set næseringen og armringene på sin søsters arme, og da han havde hørt sin søster Rebekka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, der stadig stod med kamelerne ved kilden. | 30 And it came to pass, when he saw the earring and bracelets upon his sister's hands, and when he heard the words of Rebekah his sister, saying, Thus spake the man unto me; that he came unto the man; and, behold, he stood by the camels at the well. |
| 31 Han sagde: "Kom, du Herrens velsignede! Hvorfor står du herude, når jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne?" | 31 And he said, Come in, thou blessed of the LORD; wherefore standest thou without? for I have prepared the house, and room for the camels. |
| 32 Så kom manden med hjem og læssede af kamelerne. Han fik stråog foder til kamelerne, og han fik vand, så han selv og de mænd, der var med ham, kunne vaske støvet af fødderne. | 32 And the man came into the house: and he ungirded his camels, and gave straw and provender for the camels, and water to wash his feet, and the men's feet that were with him. |
| 33 Så blev der sat mad frem for ham, men han sagde: "Jeg vil ikke spise, før jeg har fortalt, hvad mit ærinde er." "Fortæl," sagde Laban. | 33 And there was set meat before him to eat: but he said, I will not eat, until I have told mine errand. And he said, Speak on. |
| 34 Så sagde han: "Jeg er Abrahams træl. | 34 And he said, I am Abraham's servant. |
| 35 Herren har velsignet min herre, og han er blevet meget velstående. Han har givet ham får og køer, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler. | 35 And the LORD hath blessed my master greatly; and he is become great: and he hath given him flocks, and herds, and silver, and gold, and menservants, and maidservants, and camels, and asses. |
| 36 Min herres hustru Sara har født ham en søn i sin alderdom,og ham har han overladt alt, hvad han ejer. | 36 And Sarah my master's wife bare a son to my master when she was old: and unto him hath he given all that he hath. |
| 37 Min herre tog mig i ed og sagde: Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her i landet, hvor jeg bor. | 37 And my master made me swear, saying, Thou shalt not take a wife to my son of the daughters of the Canaanites, in whose land I dwell: |
| 38 Men du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn. | 38 But thou shalt go unto my father's house, and to my kindred, and take a wife unto my son. |
| 39 Jeg sagde til min herre: Måske vil kvinden ikke følge med, | 39 And I said unto my master, Peradventure the woman will not follow me. |
| 40 men han svarede: Herren, for hvis ansigt jeg vandrer, vil sende sin engel med dig og lade dit ærinde lykkes, så du tager en kone til min søn fra min slægt og min fars hus. | 40 And he said unto me, The LORD, before whom I walk, will send his angel with thee, and prosper thy way; and thou shalt take a wife for my son of my kindred, and of my father's house: |
| 41 Men du skal være løst fra eden til mig, hvis du kommer til min slægt, og de ikke vil lade dig få hende. Så er du løst fra eden til mig. | 41 Then shalt thou be clear from this my oath, when thou comest to my kindred; and if they give not thee one, thou shalt be clear from my oath. |
| 42 Da jeg i dag kom til kilden, bad jeg: Herre, min herre Abrahams Gud! Gid du dog ville lade mit ærinde lykkes! | 42 And I came this day unto the well, and said, O LORD God of my master Abraham, if now thou do prosper my way which I go: |
| 43 Her står jeg ved kilden. Nar der kommer en pige for at hente vand, og jeg siger til hende: Giv mig noget at drikke af krukken, | 43 Behold, I stand by the well of water; and it shall come to pass, that when the virgin cometh forth to draw water, and I say to her, Give me, I pray thee, a little water of thy pitcher to drink; |
| 4 og hun svarer mig: Drik du bare! Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så er det hende, Herren har bestemt til min herres søn. | 4 And she say to me, Both drink thou, and I will also draw for thy camels: let the same be the woman whom the LORD hath appointed out for my master's son. |
| 45 Næppe havde jeg sagt dette ved mig selv, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun gik ned til kilden og øste vand, og jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! | 45 And before I had done speaking in mine heart, behold, Rebekah came forth with her pitcher on her shoulder; and she went down unto the well, and drew water: and I said unto her, Let me drink, I pray thee. |
| 46 Hun tog hurtigt krukken ned og sagde: Drik! Jeg vil også give dine kameler vand. | 46 And she made haste, and let down her pitcher from her shoulder, and said, Drink, and I will give thy camels drink also: so I drank, and she made the camels drink also. |
| 47 Jeg drak så, og hun gav også kamelerne vand. Jeg spurgte hende, hvem hun var datter af, og hun svarede, at hun var datter af Betuel, som Milka fødte Nakor. Så satte jeg næseringen i hendes næse og armringene på hendes arme. | 47 And I asked her, and said, Whose daughter art thou? And she said, The daughter of Bethuel, Nahor's son, whom Milcah bare unto him: and I put the earring upon her face, and the bracelets upon her hands. |
| 48 Jeg bøjede mig dybt for Herren, og jeg priste Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han havde ført mig ad den rette vej, så jeg kunne hente min herres brordatter til hans søn. | 48 And I bowed down my head, and worshipped the LORD, and blessed the LORD God of my master Abraham, which had led me in the right way to take my master's brother's daughter unto his son. |
| 49 Lad mig nu vide, om I vil vise godhed og trofasthed mod min herre eller ej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter." | 49 And now if ye will deal kindly and truly with my master, tell me: and if not, tell me; that I may turn to the right hand, or to the left. |
| 50 Laban og Betuel svarede: "Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! | 50 Then Laban and Bethuel answered and said, The thing proceedeth from the LORD: we cannot speak unto thee bad or good. |
| 51 Der har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt." | 51 Behold, Rebekah is before thee, take her, and go, and let her be thy master's son's wife, as the LORD hath spoken. |
| 52 Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. | 52 And it came to pass, that, when Abraham's servant heard their words, he worshipped the LORD, bowing himself to the earth. |
| 53 Derpå tog han sølvsmykker og guldsmykker og klæder frem og gav Rebekka dem. Hendes bror og hendes mor gav han kostbare gaver. | 53 And the servant brought forth jewels of silver, and jewels of gold, and raiment, and gave them to Rebekah: he gave also to her brother and to her mother precious things. |
| 54 Da han og hans mænd havde spist og drukket, overnattede de, og da de stod op næste morgen, sagde han: "Lad mig rejse hjem til min herre." | 54 And they did eat and drink, he and the men that were with him, and tarried all night; and they rose up in the morning, and he said, Send me away unto my master. |
| 55 Hendes bror og hendes mor sagde: "Lad pigen blive hos os en halv snes dage; derefter kan hun rejse." | 55 And her brother and her mother said, Let the damsel abide with us a few days, at the least ten; after that she shall go. |
| 56 Men han svarede: "I må ikke sinke mig nu, da Herren har ladet mit ærinde lykkes. Lad mig rejse hjem til min herre." | 56 And he said unto them, Hinder me not, seeing the LORD hath prospered my way; send me away that I may go to my master. |
| 57 De svarede: "Lad os kalde på pigen og spørge hende selv." | 57 And they said, We will call the damsel, and inquire at her mouth. |
| 58 De kaldte på Rebekka og spurgte hende, om hun ville rejse med manden, og hun sagde ja. | 58 And they called Rebekah, and said unto her, Wilt thou go with this man? And she said, I will go. |
| 59 Så tog de afsked med deres søster Rebekka og hendes amme og med Abrahams træl og hans mænd. | 59 And they sent away Rebekah their sister, and her nurse, and Abraham's servant, and his men. |
| 60 De velsignede Rebekka og sagde til hende: "Måtte du, vor søster, blive til titusinders tusinder og dine efterkommere erobre deres fjenders porte!" | 60 And they blessed Rebekah, and said unto her, Thou art our sister, be thou the mother of thousands of millions, and let thy seed possess the gate of those which hate them. |
| 61 Så satte Rebekka og hendes piger sig op på kamelerne og red bag efter manden. Trællen tog Rebekka med og drog hjem. | 61 And Rebekah arose, and her damsels, and they rode upon the camels, and followed the man: and the servant took Rebekah, and went his way. |
| 62 Isak var kommet fra Be'er?Lahaj?Ro'i; han boede i Sydlandet. | 62 And Isaac came from the way of the well Lahairoi; for he dwelt in the south country. |
| 63 Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. | 63 And Isaac went out to meditate in the field at the eventide: and he lifted up his eyes, and saw, and, behold, the camels were coming. |
| 64 Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen | 64 And Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac, she lighted off the camel. |
| 65 og spurgte trællen: "Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?" Trællen svarede: "Det er min herre," og så dækkede hun sit ansigt med et slør. | 65 For she had said unto the servant, What man is this that walketh in the field to meet us? And the servant had said, It is my master: therefore she took a veil, and covered herself. |
| 66 Trællen fortalte Isak alt, hvad han havdegjort, | 66 And the servant told Isaac all things that he had done. |
| 67 og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død. | 67 And Isaac brought her into his mother Sarah's tent, and took Rebekah, and she became his wife; and he loved her: and Isaac was comforted after his mother's death. |