Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 32

1992

King James Version

1 mens Jakob fortsatte sin rejse. Han mødte Guds engle, 1 And Jacob went on his way, and the angels of God met him.
2 og da han så dem, sagde han: "Her er Guds lejr." Derfor kaldte han stedet Mahanajim. 2 And when Jacob saw them, he said, This is God's host: and he called the name of that place Mahanaim.
3 Jakob sendte nogle folk i forvejen til sin bror Esau i landet Se'ir, Edoms land. 3 And Jacob sent messengers before him to Esau his brother unto the land of Seir, the country of Edom.
4 Han gav sendebudene den besked: "I skal sige til min herre Esau: Dette siger din tjener Jakob: Jeg har boet som fremmed hos Laban og opholdt mig der indtil nu, 4 And he commanded them, saying, Thus shall ye speak unto my lord Esau; Thy servant Jacob saith thus, I have sojourned with Laban, and stayed there until now:
5 og jeg har fået okser, æsler og småkvæg, trælle og trælkvinder. Nu sender jeg bud for at lade dig det vide, herre, i håb om at finde nåde for dine øjne." 5 And I have oxen, and asses, flocks, and menservants, and womenservants: and I have sent to tell my lord, that I may find grace in thy sight.
6 Sendebudene vendte tilbage til Jakob og sagde: "Vi kom til din bror Esau; han er nu på vej imod dig med fire hundrede mand." 6 And the messengers returned to Jacob, saying, We came to thy brother Esau, and also he cometh to meet thee, and four hundred men with him.
7 Jakob blev meget bange, og i sin angst delte han sine folk, fårene, køerne og kamelerne i to lejre. 7 Then Jacob was greatly afraid and distressed: and he divided the people that was with him, and the flocks, and herds, and the camels, into two bands;
8 Han tænkte: "Støder Esau på den ene lejr og slår den, kan den anden lejr slippe væk." 8 And said, If Esau come to the one company, and smite it, then the other company which is left shall escape.
9 Og Jakob bad: "Min fader Abrahams Gud og min fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: 'Vend tilbage til dit land og til din slægt; jeg vil vise dig godhed.' 9 And Jacob said, O God of my father Abraham, and God of my father Isaac, the LORD which saidst unto me, Return unto thy country, and to thy kindred, and I will deal well with thee:
10 Jeg er for ringe til al den godhed og trofasthed, du har vist din tjener. Jeg havde kun min stav, da jeg gik over Jordan her, og nu er jeg blevet til to lejre. 10 I am not worthy of the least of all the mercies, and of all the truth, which thou hast showed unto thy servant; for with my staff I passed over this Jordan; and now I am become two bands.
11 Red mig nu fra min bror Esau, for jeg er bange for ham; han kan komme og slå mig ihjel sammen med mødre og børn. 11 Deliver me, I pray thee, from the hand of my brother, from the hand of Esau: for I fear him, lest he will come and smite me, and the mother with the children.
12 Du har selv sagt, at du vil vise mig godhed og gøre mine efterkommere så talrige så talrige som havets sand, der ikke kan tælles." 12 And thou saidst, I will surely do thee good, and make thy seed as the sand of the sea, which cannot be numbered for multitude.
13 Og han blev dér om natten. Han tog en gave af det, han ejede, til sin bror Esau: 13 And he lodged there that same night; and took of that which came to his hand a present for Esau his brother;
14 to hundrede geder og tyve bukke, to hundrede får og tyve væddere, 14 Two hundred she goats, and twenty he goats, two hundred ewes, and twenty rams,
15 tredive diegivende kameler med deres føl, fyrre køer og ti tyre, tyve æselhopper og ti æsler. 15 Thirty milch camels with their colts, forty kine, and ten bulls, twenty she asses, and ten foals.
16 Dem overlod han til sine folk i adskilte hjorde, og han sagde til dem: "Gå i forvejen, og hold god afstand mellem hjordene." 16 And he delivered them into the hand of his servants, every drove by themselves; and said unto his servants, Pass over before me, and put a space betwixt drove and drove.
17 Til den første gav han den besked: "Når du møder min bror Esau, og han spørger dig, hvem din herre er, hvor du skal hen, og hvem der ejer den hjord, du driver, 17 And he commanded the foremost, saying, When Esau my brother meeteth thee, and asketh thee, saying, Whose art thou? and whither goest thou? and whose are these before thee?
18 skal du svare: Detilhører din tjener Jakob. Det er en gave, han sender til dig, min herre Esau. Han kommer selv bagefter." 18 Then thou shalt say, They be thy servant Jacob's; it is a present sent unto my lord Esau: and, behold, also he is behind us.
19 Også den anden og den tredje og alle de andre, der drev hjordene, gav han besked om at sige sådan til Esau, når de mødte ham; 19 And so commanded he the second, and the third, and all that followed the droves, saying, On this manner shall ye speak unto Esau, when ye find him.
20 de skulle sige: "Din tjener Jakob kommer selv bagefter." Han tænkte nemlig: "Jeg vil forsone ham ved hjælp af den gave, der går i forvejen. Bagefter vil jeg selv træde frem for ham; måske vil han så tage venligt imod mig." 20 And say ye moreover, Behold, thy servant Jacob is behind us. For he said, I will appease him with the present that goeth before me, and afterward I will see his face; peradventure he will accept of me.
21 Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten. 21 So went the present over before him: and himself lodged that night in the company.
22 Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; 22 And he rose up that night, and took his two wives, and his two womenservants, and his eleven sons, and passed over the ford Jabbok.
23 han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. 23 And he took them, and sent them over the brook, and sent over that he had.
24 Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. 24 And Jacob was left alone; and there wrestled a man with him until the breaking of the day.
25 Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. 25 And when he saw that he prevailed not against him, he touched the hollow of his thigh; and the hollow of Jacob's thigh was out of joint, as he wrestled with him.
26 "Slip mig!" sagde han, "det er ved at blive lyst." Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." 26 And he said, Let me go, for the day breaketh. And he said, I will not let thee go, except thou bless me.
27 Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." 27 And he said unto him, What is thy name? And he said, Jacob.
28 Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". 28 And he said, Thy name shall be called no more Jacob, but Israel: for as a prince hast thou power with God and with men, and hast prevailed.
29 Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér. 29 And Jacob asked him, and said, Tell me, I pray thee, thy name. And he said, Wherefore is it that thou dost ask after my name? And he blessed him there.
30 Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet." 30 And Jacob called the name of the place Peniel: for I have seen God face to face, and my life is preserved.
31 Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften. 31 And as he passed over Penuel the sun rose upon him, and he halted upon his thigh.
32 Derfor undlader israelitterne den dag i dag at spise hoftenerven, som ligger over hofteskålen. For Jakob havde fået et slag på hofteskålen lige på hoftenerven. 32 Therefore the children of Israel eat not of the sinew which shrank, which is upon the hollow of the thigh, unto this day: because he touched the hollow of Jacob's thigh in the sinew that shrank.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel