Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 8

1992

King James Version

1 Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. 1 And God remembered Noah, and every living thing, and all the cattle that was with him in the ark: and God made a wind to pass over the earth, and the waters asswaged;
2 Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op. 2 The fountains also of the deep and the windows of heaven were stopped, and the rain from heaven was restrained;
3 Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet atfalde. 3 And the waters returned from off the earth continually: and after the end of the hundred and fifty days the waters were abated.
4 Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats-bjerge.4 And the ark rested in the seventh month, on the seventeenth day of the month, upon the mountains of Ararat.
5 Vandet blev ved med at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom-bjergtoppene til syne.5 And the waters decreased continually until the tenth month: in the tenth month, on the first day of the month, were the tops of the mountains seen.
6 Efter fyrre dages forløb åbnede Noa den luge, han havde lavet i arken, 6 And it came to pass at the end of forty days, that Noah opened the window of the ark which he had made:
7 og sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. 7 And he sent forth a raven, which went forth to and fro, until the waters were dried up from off the earth.
8 Så sendte han en due ud for at se, om vandet var forsvundet fra jordens overflade. 8 Also he sent forth a dove from him, to see if the waters were abated from off the face of the ground;
9 Men duen fandt ikke et sted, hvor den kunne sætte sig, så den vendte tilbage til ham i arken, fordi der var vand over hele jorden; Noa rakte hånden ud og tog den ind til sig i arken. 9 But the dove found no rest for the sole of her foot, and she returned unto him into the ark, for the waters were on the face of the whole earth: then he put forth his hand, and took her, and pulled her in unto him into the ark.
10 Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. 10 And he stayed yet other seven days; and again he sent forth the dove out of the ark;
11 Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. 11 And the dove came in to him in the evening; and, lo, in her mouth was an olive leaf plucked off: so Noah knew that the waters were abated from off the earth.
12 Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen. 12 And he stayed yet other seven days; and sent forth the dove; which returned not again unto him any more.
13 I det år, Noa blev 601 år, på den første dag i den første måned, var vandet tørret bort fra jorden, og da han fjernede overdækningen på arken og kiggede ud, så han, at jorden var tør.13 And it came to pass in the six hundredth and first year, in the first month, the first day of the month, the waters were dried up from off the earth: and Noah removed the covering of the ark, and looked, and, behold, the face of the ground was dry.
14 Den syvogtyvende dag i den anden måned var jorden tør. 14 And in the second month, on the seven and twentieth day of the month, was the earth dried.
15 Da sagde Gud til Noa: 15 And God spake unto Noah, saying,
16 "Gå ud af arken sammen med din kone, dine sønner og svigerdøtre. 16 Go forth of the ark, thou, and thy wife, and thy sons, and thy sons' wives with thee.
17 Alle dyrene hos dig, alle levende væsener, fugle, kvæg og krybdyr, der kryber på jorden, skal du tage med dig ud, så de kan vrimle på jorden og blive frugtbare og talrige på jorden." 17 Bring forth with thee every living thing that is with thee, of all flesh, both of fowl, and of cattle, and of every creeping thing that creepeth upon the earth; that they may breed abundantly in the earth, and be fruitful, and multiply upon the earth.
18 Så gik Noa ud sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre. 18 And Noah went forth, and his sons, and his wife, and his sons' wives with him:
19 Også alle de vilde dyr, alt kvæget, alle fuglene og alle krybdyrene, der kryber på jorden, gik ud af arken, art for art. 19 Every beast, every creeping thing, and every fowl, and whatsoever creepeth upon the earth, after their kinds, went forth out of the ark.
20 Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. 20 And Noah builded an altar unto the LORD; and took of every clean beast, and of every clean fowl, and offered burnt offerings on the altar.
21 Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. 21 And the LORD smelled a sweet savour; and the LORD said in his heart, I will not again curse the ground any more for man's sake; for the imagination of man's heart is evil from his youth; neither will I again smite any more every thing living, as I have done.
22 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre." 22 While the earth remaineth, seedtime and harvest, and cold and heat, and summer and winter, and day and night shall not cease.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel