Første Peters brev 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I skal lægge al ondskab bag jer, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller bagtalelse. | 1 Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse | 1 Wherefore laying aside all malice, and all guile, and hypocrisies, and envies, and all evil speakings, |
| 2 Sæt alt ind på at få Guds rene, åndelige føde, for den har I brug for på samme måde som nyfødte børn har brug for mælk. | 2 og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, | 2 As newborn babes, desire the sincere milk of the word, that ye may grow thereby: |
| 3 Det er den mælk I skal leve og vokse af indtil I bliver frelst.›I har jo fået smag for Herren‹, som der står i Skrifterne: | 3 så sandt I har smagt, at Herren er god. | 3 If so be ye have tasted that the Lord is gracious. |
| 4 Kom til Jesus Kristus, for han er den levende sten i Guds tempel. Han blev forkastet af mennesker, men var værdifuld for Gud, der udvalgte ham. | 4 Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, | 4 To whom coming, as unto a living stone, disallowed indeed of men, but chosen of God, and precious, |
| 5 Nuskal I også indgå som levende sten i det åndelige tempel hvor I som et udvalgt præsteskab bringer åndelige ofre som Gud tager imod på grund af Kristus. | 5 og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. | 5 Ye also, as lively stones, are built up a spiritual house, an holy priesthood, to offer up spiritual sacrifices, acceptable to God by Jesus Christ. |
| 6 I Skrifterne står der nemlig: Jeg lægger en sten på Zions Bjerg, en udvalgt og kostbar hjørnesten. Den der tror på ham, vil ikke blive skuffet. | 6 For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. | 6 Wherefore also it is contained in the scripture, Behold, I lay in Sion a chief corner stone, elect, precious: and he that believeth on him shall not be confounded. |
| 7 Stenen er Kristus, og den er værdifuld for jer der tror på ham. Men for dem der ikke tror på ham, er det den sten der står sådan om: Den sten som bygmestrene kasserede, er blevet til husets hjørnesten. | 7 For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror, er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten | 7 Unto you therefore which believe he is precious: but unto them which be disobedient, the stone which the builders disallowed, the same is made the head of the corner, |
| 8 Han er en sten der vil få dem til at snuble, en klippe de vil falde over. De snubler fordi de ikke retter sig efter det Gud har sagt, men sådan har Gud bestemt det. | 8 og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. | 8 And a stone of stumbling, and a rock of offence, even to them which stumble at the word, being disobedient: whereunto also they were appointed. |
| 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et folk der tilhører Gud. Han kaldte jer fra mørket og ud i sit stærke lys, og derfor skal I fortælle om de guddommelige ting han gør. | 9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, | 9 But ye are a chosen generation, a royal priesthood, an holy nation, a peculiar people; that ye should show forth the praises of him who hath called you out of darkness into his marvellous light: |
| 10 Engang var I ikke et folk, men det er I nu, Guds folk. Hos ham har I fundet den hjælp som I ikke fik dengang. | 10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. | 10 Which in time past were not a people, but are now the people of God: which had not obtained mercy, but now have obtained mercy. |
| 11 Kære venner, I er nødt til at leve som fremmede og udlændinge her på jorden. Derfor beder jeg jer om at bekæmpe kroppens begær, for begæret ligger i krig med sjælen. | 11 I kære, jeg formaner jer til som udlændinge og fremmede at holde jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen. | 11 Dearly beloved, I beseech you as strangers and pilgrims, abstain from fleshly lusts, which war against the soul; |
| 12 I skal opføre jer ordentligt over for dem der ikke tror på Gud, også selvom de bagtaler jer og kalder jer forbrydere. På den måde kan de få øjnene op for det gode I gør, og så vil de hylde Gud på dommedag. | 12 Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag. | 12 Having your conversation honest among the Gentiles: that, whereas they speak against you as evildoers, they may by your good works, which they shall behold, glorify God in the day of visitation. |
| 13 I skal underordne jer magthaverne i samfundet, for det vil Gud have. Det gælder både kejserens om den øverste myndighed | 13 For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver | 13 Submit yourselves to every ordinance of man for the Lord's sake: whether it be to the king, as supreme; |
| 14 og hans embedsmænd, der er sat til at straffe forbryderne og belønne dem der gør det rigtige. | 14 eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. | 14 Or unto governors, as unto them that are sent by him for the punishment of evildoers, and for the praise of them that do well. |
| 15 Gud vil nemlig have at I skal gøre det rigtige. Sådan lukker I munden på dem der kommer med tankeløse anklager mod jer uden at vide hvad de snakker om. | 15 For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker; | 15 For so is the will of God, that with well doing ye may put to silence the ignorance of foolish men: |
| 16 Selvom I er frie, skal I leve som Guds slaver uden at bruge jeres frihed som påskud til at gøre noget ondt. | 16 I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle. | 16 As free, and not using your liberty for a cloak of maliciousness, but as the servants of God. |
| 17 I skal vise respekt over for alle og elske de andre kristne. I skal bøje jer for Gud og respektere kejseren. | 17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! | 17 Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king. |
| 18 I der er slaver, skal respektfuldt underordne jer jeres herrer, ikke kun de gode og milde herrer, men også de urimelige. | 18 I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. | 18 Servants, be subject to your masters with all fear; not only to the good and gentle, but also to the froward. |
| 19 Det vil komme jer til gode hvis I med tanke på Gud kan holde den sorg ud det er at lide uretfærdigt. | 19 For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser. | 19 For this is thankworthy, if a man for conscience toward God endure grief, suffering wrongfully. |
| 20 I får ingen ros hvis I kun finder jer i at blive straffet når I har gjort noget galt. Derimod vil Gud belønne jer hvis I affinder jer med at lide selvom I har gjort det rigtige. | 20 Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud. | 20 For what glory is it, if, when ye be buffeted for your faults, ye shall take it patiently? but if, when ye do well, and suffer for it, ye take it patiently, this is acceptable with God. |
| 21 Det er meningen at I skal lide, for: Kristus led for jeres skyld. Han er jeres forbillede, og I skal følge i hans spor. | 21 Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: | 21 For even hereunto were ye called: because Christ also suffered for us, leaving us an example, that ye should follow his steps: |
| 22 Han begik ingen synd og sagde aldrig et usandt ord. | 22 Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund, | 22 Who did no sin, neither was guile found in his mouth: |
| 23 Da han blev hånet, svarede han ikke igen, og han truede ikke med at gøre gengæld da han blev pint. Han overlod alt til den retfærdige dommer. | 23 han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt; | 23 Who, when he was reviled, reviled not again; when he suffered, he threatened not; but committed himself to him that judgeth righteously: |
| 24 Han fjernede vores synder og tog dem med sig da han blev hængt op på korset for at vi kunne blive befriet for synden og leve som Gud vil have det. Hans sår har helbredt jer. | 24 på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. | 24 Who his own self bare our sins in his own body on the tree, that we, being dead to sins, should live unto righteousness: by whose stripes ye were healed. |
| 25 I var som en flok får der er faret vild, men nu er I vendt hjem til hyrden der beskytter og leder jer. | 25 For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand. | 25 For ye were as sheep going astray; but are now returned unto the Shepherd and Bishop of your souls. |