Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Samuelsbog 21

1992

King James Version

1 David kom til præsten Akimelek i Nob. Akimelek blev forfærdet over at se David og spurgte ham: "Hvorfor kommer du alene? Hvorfor har du ikke nogen med dig?" 1 Then came David to Nob to Ahimelech the priest: and Ahimelech was afraid at the meeting of David, and said unto him, Why art thou alone, and no man with thee?
2 David svarede præsten Akimelek: "Kongen har pålagt mig et ærinde, og han sagde til mig, at ingen måtte vide noget om det ærinde, han pålagde mig og sendte mig ud i. Folkene har jeg sat stævne på det og det sted. 2 And David said unto Ahimelech the priest, The king hath commanded me a business, and hath said unto me, Let no man know any thing of the business whereabout I send thee, and what I have commanded thee: and I have appointed my servants to such and such a place.
3 Men sig mig, hvad har du hos dig? Giv mig fem brød, eller hvad du nu har." 3 Now therefore what is under thine hand? give me five loaves of bread in mine hand, or what there is present.
4 Præsten svarede David: "Jeg har ikke noget almindeligt brød, kun helligt brød. Men har dine folk nu også holdt sig fra kvinder? 4 And the priest answered David, and said, There is no common bread under mine hand, but there is hallowed bread; if the young men have kept themselves at least from women.
5 David svarede præsten: "Hidtil har vi været udelukket fra kvinder, hver gang jeg drog ud, så folkenes kroppe var helligede; det var endda kun dagligdags ærinder. Hvor meget mere må de så ikke være helligede i dag?" 5 And David answered the priest, and said unto him, Of a truth women have been kept from us about these three days, since I came out, and the vessels of the young men are holy, and the bread is in a manner common, yea, though it were sanctified this day in the vessel.
6 Så gav præsten ham det hellige brød. Der var nemlig ikke andet brød end de skuebrød, som bliver fjernet derfra, hvor de ligger foran Herrens ansigt. Når de bliver fjernet, lægger man frisk brød frem. 6 So the priest gave him hallowed bread: for there was no bread there but the showbread, that was taken from before the LORD, to put hot bread in the day when it was taken away.
7 En af Sauls mænd var netop den dag lukket inde der for Herrens ansigt. Han hed Do'eg og var edomit, anfører for Sauls hyrder. 7 Now a certain man of the servants of Saul was there that day, detained before the LORD; and his name was Doeg, an Edomite, the chiefest of the herdmen that belonged to Saul.
8 David sagde til Akimelek: "Har du ikke et spyd eller et sværd til rådighed? Jeg har hverken mit sværd eller andre våben med mig, fordi det hastede med kongens ærinde." 8 And David said unto Ahimelech, And is there not here under thine hand spear or sword? for I have neither brought my sword nor my weapons with me, because the king's business required haste.
9 Præsten svarede: "Filisteren Goliats sværd ham, du dræbte i Terebint-dalen ? ligger bag efoden indhyllet i en kappe. Vil du have det, kan du få det; her er ikke noget andet." David svarede: "Der er intet sværd som det; giv mig det!"9 And the priest said, The sword of Goliath the Philistine, whom thou slewest in the valley of Elah, behold, it is here wrapped in a cloth behind the ephod: if thou wilt take that, take it: for there is no other save that here. And David said, There is none like that; give it me.
10 Samme dag brød David op, og på flugten fra Saul kom han til Akish, kongen i Gat. 10 And David arose, and fled that day for fear of Saul, and went to Achish the king of Gath.
11 Akishs folk sagde til ham: "Det er jo David, landets konge! Det var om ham, de dansende kvinder sang: Saul har dræbt sine tusinder, men David sine titusinder." 11 And the servants of Achish said unto him, Is not this David the king of the land? did they not sing one to another of him in dances, saying, Saul hath slain his thousands, and David his ten thousands?
12 Disse ord gjorde indtryk på David, og han blev meget bange for Akish, kongen i Gat. 12 And David laid up these words in his heart, and was sore afraid of Achish the king of Gath.
13 Derfor spillede han vanvittig for øjnene af dem; han teede sig som afsindig mellem dem, hamrede på portfløjene og savlede ned i sit skæg. 13 And he changed his behaviour before them, and feigned himself mad in their hands, and scrabbled on the doors of the gate, and let his spittle fall down upon his beard.
14 Da sagde Akish til sine folk: "I kan da se, at manden er gal. Hvorfor kommer I med ham til mig? 14 Then said Achish unto his servants, Lo, ye see the man is mad: wherefore then have ye brought him to me?
15 Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I kommer med ham der, så han lader sin galskab gå ud over mig? Skal jeg have sådan en i huset?" 15 Have I need of mad men, that ye have brought this fellow to play the mad man in my presence? shall this fellow come into my house?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel