Første Tessalonikerbrev 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kære brødre, I ved jo selv at vores besøg hos jer ikke var forgæves. | 1 Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, | 1 For yourselves, brethren, know our entrance in unto you, that it was not in vain: |
| 2 Tværtimod. Selvom vi var blevet mishandlet og mødt med foragt i Filippi, som I ved, gav Gud os mod til også at fortælle om Kristus hos jer på trods af at vi mødte meget modstand. | 2 men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. | 2 But even after that we had suffered before, and were shamefully entreated, as ye know, at Philippi, we were bold in our God to speak unto you the gospel of God with much contention. |
| 3 Når vi talte til jer, prøvede vi ikke at snyde nogen, og vi havde ingen skjulte hensigter. | 3 Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; | 3 For our exhortation was not of deceit, nor of uncleanness, nor in guile: |
| 4 Gud havde betroet os den opgave at give jer budskabet om Kristus fordi han havde fundet os egnet til det. Derfor sagde vi ikke bare det mennesker gerne vil høre, men talte sådan som Gud vil have os til. Han holder hele tiden øje med vores motiver. | 4 men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. | 4 But as we were allowed of God to be put in trust with the gospel, even so we speak; not as pleasing men, but God, which trieth our hearts. |
| 5 I ved jo godt at vi ikke har talt nogen efter munden eller prøvet selv at tjene penge på det. Det er Gud vores vidne på. | 5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed ? det er Gud vidne på! | 5 For neither at any time used we flattering words, as ye know, nor a cloak of covetousness; God is witness: |
| 6 Vi var ikke ude på at blive rost af mennesker, hverken af jer eller nogen andre. | 6 Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, | 6 Nor of men sought we glory, neither of you, nor yet of others, when we might have been burdensome, as the apostles of Christ. |
| 7 - | 7 og det skønt vi som - Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, | 7 But we were gentle among you, even as a nurse cherisheth her children: |
| 8 Som udsendinge for Kristus havde vi ellers ret til at lade os forsørge af menigheden, men da vi besøgte jer, gjorde vi ikke krav på noget. Vores omsorg for jer var ligesom den omsorg en mor har for sine børn. Derfor ville vi ikke kun dele budskabet om Kristus med jer, men også gerne vores liv, for vi var kommet til at holde af jer. | 8 sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. | 8 So being affectionately desirous of you, we were willing to have imparted unto you, not the gospel of God only, but also our own souls, because ye were dear unto us. |
| 9 Kære brødre, I husker sikkert hvor besværligt og anstrengende det var for os. Samtidig med at vi fortalte jer om Kristus, arbejdede vi dag og nat for at ingen af jer skulle have ekstra udgifter ved at have os boende. | 9 Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer. | 9 For ye remember, brethren, our labour and travail: for labouring night and day, because we would not be chargeable unto any of you, we preached unto you the gospel of God. |
| 10 I kan selv bekræfte – og det kan Gud også – at vi opførte os ordentligt. Vi var ærlige over for menigheden, og der var ikke en finger at sætte på os. | 10 I selv, og Gud, er vidner på, hvor fromt, retskaffent og uangribeligt vi færdedes blandt jer, som tror. | 10 Ye are witnesses, and God also, how holily and justly and unblameably we behaved ourselves among you that believe: |
| 11 I ved at vi behandlede hver eneste af jer som en far behandler sin søn. | 11 I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, | 11 As ye know how we exhorted and comforted and charged every one of you, as a father doth his children, |
| 12 Vi støttede og opmuntrede jer og gjorde hvad vi kunne for at I kan leve op til det Gud vil have. Han har jo valgt jer til at komme indenfor i sit rige og dele sin guddommelighed med jer. | 12 formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed. | 12 That ye would walk worthy of God, who hath called you unto his kingdom and glory. |
| 13 Vi bliver aldrig færdige med at takke Gud for at I tog imod det budskab vi kom med. I forstod at det virkelig var Gud der talte, og ikke bare mennesker, og budskabet har sat sig spor i jeres menighed. | 13 Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror. | 13 For this cause also thank we God without ceasing, because, when ye received the word of God which ye heard of us, ye received it not as the word of men, but as it is in truth, the word of God, which effectually worketh also in you that believe. |
| 14 Brødre, nu er I nemlig udsat for det samme som de kristne menigheder i Judæa. Ligesom de bliver forfulgt af jøderne, bliver I forfulgt af jeres egne landsmænd. | 14 I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, | 14 For ye, brethren, became followers of the churches of God which in Judaea are in Christ Jesus: for ye also have suffered like things of your own countrymen, even as they have of the Jews: |
| 15 Jøderne slog både Jesus og profeterne ihjel, og de forfulgte os. De gør ikke det Gud vil, men har sat sig op imod alt og alle. | 15 der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker, | 15 Who both killed the Lord Jesus, and their own prophets, and have persecuted us; and they please not God, and are contrary to all men: |
| 16 De prøver at forhindre os i at tale med ikkejøder og frelse dem. Deres synd hober sig hele tiden op, men Guds vrede vil ramme dem til sidst. | 16 fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde. | 16 Forbidding us to speak to the Gentiles that they might be saved, to fill up their sins alway: for the wrath is come upon them to the uttermost. |
| 17 Kære brødre, vi har været tvunget væk fra jer et stykke tid, men kun fysisk. I tankerne har vi hele tiden været hos jer. Vi længes efter jer, og derfor gør vi alt hvad vi kan for snart at se jer. | 17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. | 17 But we, brethren, being taken from you for a short time in presence, not in heart, endeavoured the more abundantly to see your face with great desire. |
| 18 Ved flere lejligheder har vi prøvet at besøge jer. Jeg, Paulus, har selv forsøgt både én og to gange, men Satan stillede sig i vejen for os. | 18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det. | 18 Wherefore we would have come unto you, even I Paul, once and again; but Satan hindered us. |
| 19 I er vores håb og glæde, ja, I er som en sejrskrans som vi stolt kan vise frem for Jesus når han kommer tilbage. | 19 For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? | 19 For what is our hope, or joy, or crown of rejoicing? Are not even ye in the presence of our Lord Jesus Christ at his coming? |
| 20 I gør os stolte og glade. | 20 I er jo vor ære og glæde. | 20 For ye are our glory and joy. |