Andet korinterbrev 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jeg vil personligt appellere til jer, mildt og ydmygt ligesom Kristus selv ville have gjort det. Jeg går jo for at virke svag når jeg er hos jer, men meget stærkere når jeg er på sikker afstand. | 1 Jeg, Paulus, formaner jer ved Kristi mildhed og sagtmodighed ? jeg, som går for at være spagfærdig, når jeg er hos jer, men modig, når jeg er fraværende. | 1 Now I Paul myself beseech you by the meekness and gentleness of Christ, who in presence am base among you, but being absent am bold toward you: |
| 2 Når jeg kommer, bliver jeg nødt til at sætte dem på plads der påstår at mine medarbejdere og jeg lever efter verdens normer. Tving mig ikke til at optræde med tilsvarende styrke over for jer alle sammen. | 2 Jeg beder til, at jeg, når jeg kommer, ikke skal driste mig til at vise samme selvsikkerhed, som jeg agter at optræde med over for visse folk, der mener, at vi lever som verdslige mennesker. | 2 But I beseech you, that I may not be bold when I am present with that confidence, wherewith I think to be bold against some, which think of us as if we walked according to the flesh. |
| 3 Selvfølgelig lever vi i verden, men vi fører ikke krig efter dens normer. | 3 Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. | 3 For though we walk in the flesh, we do not war after the flesh: |
| 4 De våben vi kæmper med, er ikke menneskelige; deres styrke kommer fra Gud, og de kan ødelægge alle fæstninger. Vi tilintetgør alle argumenter mod Gud | 4 Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger | 4 (For the weapons of our warfare are not carnal, but mighty through God to the pulling down of strong holds;) |
| 5 og alt det andet der forhindrer folk i at lære ham at kende. Vi befrier folk for deres vrangforestillinger og får dem til at adlyde Jesus Kristus. | 5 og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, | 5 Casting down imaginations, and every high thing that exalteth itself against the knowledge of God, and bringing into captivity every thought to the obedience of Christ; |
| 6 Når først I har vist at I er kristne, er vi parat til at straffe alle dem der er ulydige. | 6 og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. | 6 And having in a readiness to revenge all disobedience, when your obedience is fulfilled. |
| 7 Så enkelt er det. Den der er overbevist om at han selv hører til hos Kristus, må da kunne indse at vi også er gode kristne. | 7 Se dog, hvad der ligger ligefor! Den, der er vis på at høre Kristus til, skal også slutte ud fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. | 7 Do ye look on things after the outward appearance? If any man trust to himself that he is Christ's, let him of himself think this again, that, as he is Christ's, even so are we Christ's. |
| 8 I ved at jeg er stolt af at Kristus har givet os den opgave at bygge jeres menighed op og ikke rive den ned. Og det har jeg grund til at være. | 8 Og hvis jeg især er stolt af den myndighed, Herren har givet os til at bygge op og ikke til at bryde ned hos jer, vil jeg ikke blive til skamme, | 8 For though I should boast somewhat more of our authority, which the Lord hath given us for edification, and not for your destruction, I should not be ashamed: |
| 9 Jeg er jo ikke ude på at skræmme jer med mine breve. | 9 for det skal ikke se ud, som om jeg vil skræmme jer med mine breve. | 9 That I may not seem as if I would terrify you by letters. |
| 10 Mansiger ganske vist at mine breve er vigtige og gør indtryk, men at min personlige fremtræden er svag, og at det ikke er værd at høre på hvad jeg siger. | 10 Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag og min tale for I intet at regne. | 10 For his letters, say they, are weighty and powerful; but his bodily presence is weak, and his speech contemptible. |
| 11 Deder siger sådan, vil komme til at forstå at det jeg skriver i mine breve mens jeg endnu er langt borte, det vil jeg også gennemføre når jeg er hos jer. | 11 Den, der siger sådan, skal regne med, at som vi siger i brevene, når vi er fraværende, sådan er vi også i handling, når vi kommer. | 11 Let such an one think this, that, such as we are in word by letters when we are absent, such will we be also in deed when we are present. |
| 12 Jeg kunne ikke drømme om at sammenligne mig med dem der kommer med anbefalingsbreve som fortæller hvor vigtige de er. De prøver hele tiden på at overgå hinanden, men forstår ingenting. | 12 Vi drister os nemlig ikke til at henregne os til eller sammenligne os med visse af dem, der anbefaler sig selv, for de måler og sammenligner sig tværtimod med sig selv, uforstandige som de er. | 12 For we dare not make ourselves of the number, or compare ourselves with some that commend themselves: but they measuring themselves by themselves, and comparing themselves among themselves, are not wise. |
| 13 Vi roser kun os selv for de resultater der kan konstateres, og bedømmer os selv på om vi når det mål som Gud har sat for os, nemlig at vi skulle nå frem med budskabet til jer i Korinth. | 13 Vi er ikke stolte ud over alle grænser, men kun i overensstemmelse med det mål, som Gud har sat for os: også at være nået til jer. | 13 But we will not boast of things without our measure, but according to the measure of the rule which God hath distributed to us, a measure to reach even unto you. |
| 14 Det er jo lykkedes for os, så vi praler ikke af at være nået længere end vi i virkeligheden er. | 14 Vi gør os ikke til mere, end vi er; det ville vi have gjort, hvis vi ikke var nået til jer. For helt til jer er vi kommet med evangeliet om Kristus. | 14 For we stretch not ourselves beyond our measure, as though we reached not unto you: for we are come as far as to you also in preaching the gospel of Christ: |
| 15 Vi praler ikke af noget som andre har udrettet. Men vi håber at vi med jeres hjælp, efter hånden som jeres tro bliver stærkere, kan overskride grænsen for vores opgave | 15 Vi er ikke stolte ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at v i, når jeres tro vokser, ved jeres hjælp kan komme langt videre mod vort mål: | 15 Not boasting of things without our measure, that is, of other men's labours; but having hope, when your faith is increased, that we shall be enlarged by you according to our rule abundantly, |
| 16 og udbrede budskabet til områder der ligger længere væk end jeres. Vi vil aldrig prale af at have grundlagt menigheder i områder der er tildelt andre udsendinge. | 16 at forkynde evangeliet i de egne, der ligger længere borte end jeres, uden at være stolte af, hvad andre allerede har gjort. | 16 To preach the gospel in the regions beyond you, and not to boast in another man's line of things made ready to our hand. |
| 17 Der står jo i Skrifterne: ›Hvis du skal prale, skal du prale af Gud. ‹ | 17 »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« | 17 But he that glorieth, let him glory in the Lord. |
| 18 Det vigtige er ikke om man taler godt om sig selv, men om Gud gør. Det er det der afgør om man har udført sin opgave godt nok. | 18 For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler. | 18 For not he that commendeth himself is approved, but whom the Lord commendeth. |