Andet korinterbrev 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Derfor besluttede jeg at jeg ikke ville komme og gøre jer kede af det. | 1 Jeg havde besluttet ikke at komme tilbage og gøre jer bedrøvede. | 1 But I determined this with myself, that I would not come again to you in heaviness. |
| 2 Hvis jeg gør jer kede af det, hvem skal så gøre mig glad? I kan jo ikke når jeg har gjort jer kede af det. | 2 For hvis jeg gør jer bedrøvede, hvem anden skulle så kunne gøre mig glad end den, der er gjort bedrøvet af mig? | 2 For if I make you sorry, who is he then that maketh me glad, but the same which is made sorry by me? |
| 3 Jeg burde jo blive glad over at besøge jer, men jeg var bange for at der ville ske det modsatte, og derfor skrev jeg til jer i stedet for at komme. Det gjorde jeg i tillid til at I faktisk gerne vil glæde mig. | 3 Og netop derfor skrev jeg, for at de, der burde gøre mig glad, ikke skulle gøre mig bedrøvet, når jeg kom; og jeg gjorde det i den tillid til jer alle, at min glæde også er jeres. | 3 And I wrote this same unto you, lest, when I came, I should have sorrow from them of whom I ought to rejoice; having confidence in you all, that my joy is the joy of you all. |
| 4 Det var svært for mig og kostede mig mange tårer at skrive det brev. Det var jo ikke meningen at gøre jer kede af det. Tværtimod ville jeg have jer til at forstå hvor højt jeg elsker jer. | 4 I stor nød og med beklemt hjerte skrev jeg til jer under mange tårer ? ikke for at I skulle blive bedrøvede, men for at I skulle vide, hvilken kærlighed jeg har især til jer. | 4 For out of much affliction and anguish of heart I wrote unto you with many tears; not that ye should be grieved, but that ye might know the love which I have more abundantly unto you. |
| 5 Den mand der har skabt problemerne, har ikke kun generet mig men jer alle sammen i en eller anden grad – så har jeg ikke sagt for meget. | 5 Hvis en har bedrøvet nogen, er det ikke mig, han har bedrøvet, men ? for ikke at sige for meget ? omtrent jer alle. | 5 But if any have caused grief, he hath not grieved me, but in part: that I may not overcharge you all. |
| 6 Han har fået sin straf af de fleste af jer. Det er godt, men nu må det være nok. | 6 Men det er nok med den straf, han har fået af flertallet, | 6 Sufficient to such a man is this punishment, which was inflicted of many. |
| 7 Nuer det på sin plads at I tilgiver ham og trøster ham så han ikke går helt i opløsning af fortvivlelse. | 7 så at I tvært imod snarere skal tilgive ham og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af en endnu større bedrøvelse. | 7 So that contrariwise ye ought rather to forgive him, and comfort him, lest perhaps such a one should be swallowed up with overmuch sorrow. |
| 8 Derfor opfordrer jeg jer til at vise at I hele tiden har holdt af ham. | 8 Derfor beder jeg jer om overfor ham at lade kærligheden råde. | 8 Wherefore I beseech you that ye would confirm your love toward him. |
| 9 Når jeg skrev brevet var det for at finde ud af om I ville være loyale i en situation som den her, og gøre som jeg sagde. | 9 Det var jo også derfor, jeg skrev: for at se, om I kunne stå jeres prøve, om I var lydige i alt. | 9 For to this end also did I write, that I might know the proof of you, whether ye be obedient in all things. |
| 10 Hvis I kan tilgive, kan jeg også. Og når jeg tilgiver ham – hvis jeg da har noget at tilgive – så gør jeg det for jeres skyld og med Kristus i ryggen. | 10 Og den, I tilgiver, tilgiver jeg også. For hvad jeg har tilgivet hvis jeg har haft noget at tilgive ? har jeg for I jeres skyld tilgivet for Kristi ansigt, | 10 To whom ye forgive any thing, I forgive also: for if I forgave any thing, to whom I forgave it, for your sakes forgave I it in the person of Christ; |
| 11 Vi skulle jo helst ikke lade os overliste af Satan, for vi ved udmærket hvad han er ude på. | 11 for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde. | 11 Lest Satan should get an advantage of us: for we are not ignorant of his devices. |
| 12 Da jeg kom til Troas for at fortælle om Kristus, åbnede han mange døre for mig. | 12 Men da jeg kom til Troas med evangeliet om Kristus, og der var åbne døre for mig i Herren, | 12 Furthermore, when I came to Troas to preach Christ's gospel, and a door was opened unto me of the Lord, |
| 13 Alligevel var jeg bekymret, for jeg havde regnet med at møde min medarbejder Titus, men han var der ikke. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og fortsatte til Makedonien. | 13 fik jeg ikke ro på mig, for jeg fandt ikke min broder Titus. Så tog jeg afsked med dem og drog til Makedonien. | 13 I had no rest in my spirit, because I found not Titus my brother: but taking my leave of them, I went from thence into Macedonia. |
| 14 Jeg takker Gud fordi han tager os med i triumftoget for Kristus, og fordi han bruger os til at fortælle om Kristus overalt så kendskabet til ham breder sig som en dejlig duft. | 14 Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt Iader os udsprede kundskaben om ham som en duft. | 14 Now thanks be unto God, which always causeth us to triumph in Christ, and maketh manifest the savour of his knowledge by us in every place. |
| 15 Vi er som duften fra Kristus’ offergave da han døde på korset. Duften stiger op mod Gud og breder sig både til dem der bliver frelst, og dem der går til grunde. | 15 For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes | 15 For we are unto God a sweet savour of Christ, in them that are saved, and in them that perish: |
| 16 Fordemder går til grunde, er det som en stank af død, men for dem der bliver frelst, er det som en duft af liv. Hvem kan klare den opgave? | 16 - for dem, der fortabes, en duft af død til død, for dem, der frelses, en duft af liv til liv. Og hvem duer til det? | 16 To the one we are the savour of death unto death; and to the other the savour of life unto life. And who is sufficient for these things? |
| 17 Modsat så mange andre er vi ikke til at handle med når det gælder Guds ord, og vi har ingen skjulte hensigter. Vi siger det Gud selv siger, og står kun til ansvar over for ham. | 17 Vi driver jo ikke som alle de andre handel med Guds ord, men taler renfærdigt på Guds vegne, for Guds ansigt i Kristus. | 17 For we are not as many, which corrupt the word of God: but as of sincerity, but as of God, in the sight of God speak we in Christ. |