Andet korinterbrev 3 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Begynder vi nu igen at anbefale os selv? Eller har vi måske brug for anbefalingsbreve til eller fra jer, sådan som andre åbenbart har? | 1 Begynder vi nu igen at anbefale os selv, eller har vi som visse andre brug for anbefalingsbreve til eller fra jer? | 1 Do we begin again to commend ourselves? or need we, as some others, epistles of commendation to you, or letters of commendation from you? |
| 2 Nej, I er jo selv den bedste anbefaling vi kan få, og den er skrevet i vores hjerter, hvor alle mennesker kan se og læse den. | 2 Nej, I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, | 2 Ye are our epistle written in our hearts, known and read of all men: |
| 3 På grund af vores arbejde er I blevet som et anbefalingsbrev fra Kristus selv. Det er ikke skrevet med blæk men med den levende Guds ånd, og det er ikke skrevet på stentavler men på hjerter af kød og blod. | 3 så det er klart, at I er et Kristus?brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den ende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i herter, på tavler af kød og blod. | 3 Forasmuch as ye are manifestly declared to be the epistle of Christ ministered by us, written not with ink, but with the Spirit of the living God; not in tables of stone, but in fleshly tables of the heart. |
| 4 Det siger vi fordi Kristus har givet os fuld tillid til Gud. | 4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. | 4 And such trust have we through Christ to God-ward: |
| 5 Det er nemlig ikke vores egen fortjeneste at vi kan klare opgaven. Alt det vi kan, kommer fra Gud. | 5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, | 5 Not that we are sufficient of ourselves to think any thing as of ourselves; but our sufficiency is of God; |
| 6 Vores opgave er at arbejde for den nye aftale mellem Gud og mennesker, der ikke er skrevet med bogstaver, men bygger på Helligånden. Bogstaverne slår ihjel, men ånden skaber liv. | 6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør lev ende. | 6 Who also hath made us able ministers of the new testament; not of the letter, but of the spirit: for the letter killeth, but the spirit giveth life. |
| 7 Dengang Moses kom ned fra bjerget med stentavlerne, strålede hans ansigt så stærkt at jøderne ikke kunne tåle at se det. Den opgave han havde, reddede ikke nogen fra døden. Alligevel var han omgivet af en stråleglans, der ganske vist senere forsvandt. Når der fulgte så meget ære med den opgave der ikke kunne stille noget op mod døden, | 7 Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, | 7 But if the ministration of death, written and engraven in stones, was glorious, so that the children of Israel could not stedfastly behold the face of Moses for the glory of his countenance; which glory was to be done away: |
| 8 hvor meget mere respekt vil der så ikke stå om vores opgave, der bygger på Helligånden? | 8 hvor meget mere v il så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed. | 8 How shall not the ministration of the spirit be rather glorious? |
| 9 Hvis der var respekt om den opgave der førte til Guds straf, hvor meget mere ære vil der så ikke følge med den opgave der fører til frikendelse? | 9 Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed. | 9 For if the ministration of condemnation be glory, much more doth the ministration of righteousness exceed in glory. |
| 10 Glansen fra den første opgave falmer fuldstændig i sammenligning med glansen fra den nye. | 10 Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. | 10 For even that which was made glorious had no glory in this respect, by reason of the glory that excelleth. |
| 11 Hvis det der er forsvundet, skabte sådan en glans, så vil det der varer ved, lyse og stråle endnu mere. | 11 For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed. | 11 For if that which is done away was glorious, much more that which remaineth is glorious. |
| 12 Det er vores håb og forventning, og derfor kan vi være helt åbne og ærlige. | 12 Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks | 12 Seeing then that we have such hope, we use great plainness of speech: |
| 13 Vi behøver ikke at skjule vores ansigt sådan som Moses gjorde. Han tog et slør for sit ansigt for at jøderne ikke skulle se hvordan stråleglansen langsomt forsvandt og til sidst var helt væk. | 13 og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op. | 13 And not as Moses, which put a veil over his face, that the children of Israel could not stedfastly look to the end of that which is abolished: |
| 14 Jøderne blev hårde og lukkede i deres måde at tænke på. Den dag i dag er det som om sløret stadig skjuler meningen når de læser op af Skrifterne. Derfor forstår de ikke at den gamle aftale mellem Gud og mennesker blev ophævet da Kristus kom. | 14 Dog forhærdedes deres tanker, for indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus. | 14 But their minds were blinded: for until this day remaineth the same veil untaken away in the reading of the old testament; which veil is done away in Christ. |
| 15 Sløret ligger hen over deres tanker og forhindrer dem i at forstå det når Skrifterne bliver læst op, | 15 Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. | 15 But even unto this day, when Moses is read, the veil is upon their heart. |
| 16 men som der står: ›Hver gang en af dem omvender sig til Herren, fjernes sløret. ‹ | 16 »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« | 16 Nevertheless when it shall turn to the Lord, the veil shall be taken away. |
| 17 Her skal Herren forstås som Helligånden, og den giver os frihed. | 17 - »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. | 17 Now the Lord is that Spirit: and where the Spirit of the Lord is, there is liberty. |
| 18 Og alle os der har fået fjernet sløret for vores ansigt, kan nu se Guds stråleglans afspejle sig i os. Vi bliver forvandlet så vi kommer til at stråle mere og mere. Det skyldes alt sammen Helligånden. | 18 Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. | 18 But we all, with open face beholding as in a glass the glory of the Lord, are changed into the same image from glory to glory, even as by the Spirit of the Lord. |