Andet korinterbrev 5 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Det er med kroppen som med et hus. Selvom vores hus her på jorden rives ned, så har vi stadig et sted at bo hos Gud, et hus i himlen der ikke er bygget af mennesker. | 1 Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. | 1 For we know that if our earthly house of this tabernacle were dissolved, we have a building of God, an house not made with hands, eternal in the heavens. |
| 2 Allerede nu længes vi efter at komme ind i det himmelske hus, | 2 For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen | 2 For in this we groan, earnestly desiring to be clothed upon with our house which is from heaven: |
| 3 for så er vi sikre på at have et sted at bo når vi dør. | 3 - så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når v i er klædt af. | 3 If so be that being clothed we shall not be found naked. |
| 4 Mens vi har vores jordiske krop, sukker vi fordi vi ikke vil dø. Vi vil have en evig krop hvor døden er opslugt af livet. | 4 For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. | 4 For we that are in this tabernacle do groan, being burdened: not for that we would be unclothed, but clothed upon, that mortality might be swallowed up of life. |
| 5 Det kan Gud give os, og vi har allerede fået Helligånden som sikkerhed for at det vil ske. | 5 Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant. | 5 Now he that hath wrought us for the selfsame thing is God, who also hath given unto us the earnest of the Spirit. |
| 6 Vi skal være ved godt mod. Så længe vi er i vores krop, er vi langt fra Gud, hvor vi i virkeligheden hører hjemme. | 6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet | 6 Therefore we are always confident, knowing that, whilst we are at home in the body, we are absent from the Lord: |
| 7 Men vores liv er styret af vores tro, ikke af det vi ser. | 7 - for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. | 7 (For we walk by faith, not by sight:) |
| 8 Og vi er ved godt mod, vi vil nemlig hellere leve som om det er Gud vi er hjemme hos, og kroppen vi er langt fra. | 8 Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. | 8 We are confident, I say, and willing rather to be absent from the body, and to be present with the Lord. |
| 9 Men uanset om vi er hjemme hos Gud eller ej, er det allervigtigste at leve sådan som han vil have os til. | 9 Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. | 9 Wherefore we labour, that, whether present or absent, we may be accepted of him. |
| 10 En dag skal vi nemlig alle sammen stå foran Kristus’ domstol og få den dom vi hver især fortjener – alt efter hvad vi har gjort af ondt og godt her i livet. | 10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. | 10 For we must all appear before the judgment seat of Christ; that every one may receive the things done in his body, according to that he hath done, whether it be good or bad. |
| 11 Vi ved at der er god grund til at have stor respekt for Gud, og det er derfor vi prøver at overtale folk til at omvende sig til ham. Det ved Gud, og vi håber at I også ved det inderst inde. | 11 Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker, men vort liv ligger åbent for Gud, og jeg håber, at det også ligger åbent for jer, så I kan kende det. | 11 Knowing therefore the terror of the Lord, we persuade men; but we are made manifest unto God; and I trust also are made manifest in your consciences. |
| 12 Vi er stadig ikke ude på at rose os selv, men vi vil gerne vise jer at I kan være stolte af os, så I har noget at stå imod med over for dem der praler af deres høje status men ikke har noget at have det i. | 12 Vi vil ikke igen anbefale os selv over for jer, men give jer anledning til at være stolte af os, så I kan have noget at stille op imod dem, der sætter deres stolthed i det ydre og ikke i hjertet. | 12 For we commend not ourselves again unto you, but give you occasion to glory on our behalf, that ye may have somewhat to answer them which glory in appearance, and not in heart. |
| 13 Vi er også somme tider i ekstase, men det er en sag mellem os og Gud. Over for jer opfører vi os helt normalt og fornuftigt. | 13 For var vi ude af os selv, var det for Gud, og er vi besindige, er det for jer. | 13 For whether we be beside ourselves, it is to God: or whether we be sober, it is for your cause. |
| 14 Det er Kristus’ kærlighed der binder os sammen, for vi har alle sammen indset at når ét menneske døde for os, så er vi også døde. | 14 Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. | 14 For the love of Christ constraineth us; because we thus judge, that if one died for all, then were all dead: |
| 15 Han døde for os for at vi ikke længere kun skulle leve for os selv, men for ham der døde og genopstod for vores skyld. | 15 Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. | 15 And that he died for all, that they which live should not henceforth live unto themselves, but unto him which died for them, and rose again. |
| 16 Derfor bedømmer vi ikke længere andre ud fra det rent menneskelige. Og selvom vi måske engang har kendt Kristus som et jordisk menneske, så gør vi det jo ikke længere. | 16 Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. | 16 Wherefore henceforth know we no man after the flesh: yea, though we have known Christ after the flesh, yet now henceforth know we him no more. |
| 17 Den der bliver kristen, bliver et nyt menneske. Det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. | 17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! | 17 Therefore if any man be in Christ, he is a new creature: old things are passed away; behold, all things are become new. |
| 18 Det skyldes at Gud besluttede at forsone sig med os gennem Kristus og gav os den opgave at bringe forsoningen videre til andre. | 18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, | 18 And all things are of God, who hath reconciled us to himself by Jesus Christ, and hath given to us the ministry of reconciliation; |
| 19 Gennem Kristus forsonede Gud sig med hele verden. Han slog en streg over alle menneskers lovovertrædelser, og så overlod han det til os at fortælle andre om det. | 19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. | 19 To wit, that God was in Christ, reconciling the world unto himself, not imputing their trespasses unto them; and hath committed unto us the word of reconciliation. |
| 20 På vegne af Kristus har vi en opgave, og Gud taler gennem os. På hans vegne beder vi jer om at forsone jer med Gud. | 20 Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! | 20 Now then we are ambassadors for Christ, as though God did beseech you by us: we pray you in Christ's stead, be ye reconciled to God. |
| 21 Kristus kendte ikke til synd, men Gud lod ham tage vores synd på sig. Så kan vi til gengæld stå frikendte foran Gud. | 21 Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. | 21 For he hath made him to be sin for us, who knew no sin; that we might be made the righteousness of God in him. |