Andet korinterbrev 7 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Alt det har Gud lovet os, kære venner. Derfor skal vi i respekt for Gud sørge for at holde både krop og ånd rene og vise at vi kun hører til hos ham. | 1 Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. | 1 Having therefore these promises, dearly beloved, let us cleanse ourselves from all filthiness of the flesh and spirit, perfecting holiness in the fear of God. |
| 2 I kan roligt tage imod os, for vi har ikke behandlet nogen uretfærdigt eller skadet og snydt nogen. | 2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. | 2 Receive us; we have wronged no man, we have corrupted no man, we have defrauded no man. |
| 3 Jeg siger det ikke for at fordømme jer, I ved jo at vi hele tiden tænker på jer og lever med i hvad der sker – både i liv og død. | 3 Jeg siger det ikke for at fordømme jer, for jeg har jo lige sagt, at I er i vore hjerter, så vi dør sammen og lever sammen. | 3 I speak not this to condemn you: for I have said before, that ye are in our hearts to die and live with you. |
| 4 Jeg kan tale åbent til jer, og jeg er meget stolt af jer. Midt i alle mine problemer bliver jeg opmuntret og glad over det jeg hører om jer. | 4 Jeg kan tale ligeud til jer; jeg kan være stolt af jer. Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel. | 4 Great is my boldness of speech toward you, great is my glorying of you: I am filled with comfort, I am exceeding joyful in all our tribulation. |
| 5 Dengang vi kom til Makedonien, kunne vi ikke falde til ro fordi vi blev presset på alle måder: udefra af konflikter og indefra af bekymring. Vi var utålmodige efter at høre fra jer. | 5 For da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt. | 5 For, when we were come into Macedonia, our flesh had no rest, but we were troubled on every side; without were fightings, within were fears. |
| 6 Og Gud, der trøster dem der trænger til det, hjalp også os ved at lade Titus komme tilbage fra Korinth. | 6 Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os, ved at Titus kom, | 6 Nevertheless God, that comforteth those that are cast down, comforted us by the coming of Titus; |
| 7 Det var ikke kun det at han kom, der gjorde os glade, det smittede også af på os at han var så opmuntret over jer. Han fortalte os om jeres længsel, fortvivlelse og iver efter at se mig, og det blev jeg meget glad for at høre. | 7 og ikke alene ved at han kom, men også ved den trøst han havde fundet hos jer; han fortalte os om jeres længsel, om jeres fortivlelse, om jeres iver for mig, så at jeg blev endnu mere glad. | 7 And not by his coming only, but by the consolation wherewith he was comforted in you, when he told us your earnest desire, your mourning, your fervent mind toward me; so that I rejoiced the more. |
| 8 Selvom mit tidligere brev har såret jer, så fortryder jeg ikke det jeg skrev. Det gjorde jeg ellers en kort overgang da det gik op for mig hvor kede af det I blev, | 8 For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det - jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede - | 8 For though I made you sorry with a letter, I do not repent, though I did repent: for I perceive that the same epistle hath made you sorry, though it were but for a season. |
| 9 men nu er jeg til gengæld glad. Selvfølgelig ikke over at I blev kede af det, men fordi det betød at I skiftede kurs. Gud vidste det var nødvendigt at I først skulle blive kede af det, og derfor har vi ikke på nogen måde gjorde noget ondt over for jer. | 9 er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. | 9 Now I rejoice, not that ye were made sorry, but that ye sorrowed to repentance: for ye were made sorry after a godly manner, that ye might receive damage by us in nothing. |
| 10 Den som Gud gør ked af det, skifter kurs og bliver frelst. Det vil ingen fortryde. Men hvis det er verden der gør en ked af det, fører det døden med sig. | 10 For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. | 10 For godly sorrow worketh repentance to salvation not to be repented of: but the sorrow of the world worketh death. |
| 11 Se bare på alt det gode der kom ud af at I blev kede af det. I er blevet beslutsomme og har reageret på mine beskyldninger. I blev vrede på den mand der satte sig op mod mig, og nu er I målrettede og fulde af respekt, længsel og vilje til at straffe manden. I har på alle måder vist at I er uskyldige i den her sag. | 11 Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje ? hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos er! | 11 For behold this selfsame thing, that ye sorrowed after a godly sort, what carefulness it wrought in you, yea, what clearing of yourselves, yea, what indignation, yea, what fear, yea, what vehement desire, yea, what zeal, yea, what revenge! In all things ye have approved yourselves to be clear in this matter. |
| 12 Når jeg skrev til jer, var det altså ikke på grund af ham der gjorde noget forkert, og heller ikke af hensyn til mig som det gik ud over. Jeg gjorde det for at jeres loyalitet over for mig skulle stå helt klart både for jer selv og for Gud. | 12 På alle måder har I vist jer rene i den sag. Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud. | 12 Wherefore, though I wrote unto you, I did it not for his cause that had done the wrong, nor for his cause that suffered wrong, but that our care for you in the sight of God might appear unto you. |
| 13 Jeres støtte har virkelig opmuntret os meget. Desuden har det været godt at se hvor glad Titus var over at I tog jer så godt af ham. | 13 Derfor blev vi trøstet. Ud over den trøst, vi fik, blev vi endnu mere glade over Titus' glæde. Han er blevet beroliget af jer alle. | 13 Therefore we were comforted in your comfort: yea, and exceedingly the more joyed we for the joy of Titus, because his spirit was refreshed by you all. |
| 14 Jeg havde nemlig fortalt ham hvor stolt jeg var af jer, og det viste sig at være med god grund. Alt hvad vi har sagt til jer, er sandt, og det har vores rosende omtale af jer over for Titus også vist sig at være. | 14 For når jeg har været stolt af jer over for ham, er jeg ikke blevet gjort til skamme, men ligesom vi har talt sandt til jer om alt, er også vores stolte omtale af jer over for Titus levet til sandhed; | 14 For if I have boasted any thing to him of you, I am not ashamed; but as we spake all things to you in truth, even so our boasting, which I made before Titus, is found a truth. |
| 15 Han er fuld af glæde når han fortæller hvordan I rettede jer efter det jeg havde skrevet, og hvor respektfuldt I tog imod ham. | 15 og især drages hans hjerte mod jer, når han husker på, hv or lydige I alle var, og hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. | 15 And his inward affection is more abundant toward you, whilst he remembereth the obedience of you all, how with fear and trembling ye received him. |
| 16 Jeg er glad for at jeg altid kan stole på jer. | 16 Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer i ét og alt. | 16 I rejoice therefore that I have confidence in you in all things. |