Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Mosebog 2

1992

King James Version

1 Der var en mand af Levis slægt, som giftede sig med en datter af Levi. 1 And there went a man of the house of Levi, and took to wife a daughter of Levi.
2 Kvinden blev gravid og fødte en søn, og da hun så, hvor dejlig han var, holdt hun ham skjult i tre måneder. 2 And the woman conceived, and bare a son: and when she saw him that he was a goodly child, she hid him three months.
3 Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred. 3 And when she could not longer hide him, she took for him an ark of bulrushes, and daubed it with slime and with pitch, and put the child therein; and she laid it in the flags by the river's brink.
4 Hans søster stillede sig et stykke derfra for at se, hvad der skete med ham. 4 And his sister stood afar off, to wit what would be done to him.
5 Nu kom Faraos datter ned til Nilen for at bade , mens hendes piger gik fremog tilbage på flodbredden . Hun fik øje på kurven mellem sivene og sendte sin tjenestepige ud efter den.5 And the daughter of Pharaoh came down to wash herself at the river; and her maidens walked along by the river's side; and when she saw the ark among the flags, she sent her maid to fetch it.
6 Da hun åbnede den, så hun barnet, en dreng, der lå og græd. Hun fik medynk med ham og sagde: "Det er et af hebræernes børn." 6 And when she had opened it, she saw the child: and, behold, the babe wept. And she had compassion on him, and said, This is one of the Hebrews' children.
7 Hans søster sagde til Faraos datter: "Skal jeg gå hen og hente en amme hos hebræer kvinderne, som kan amme barnet for dig.?" 7 Then said his sister to Pharaoh's daughter, Shall I go and call to thee a nurse of the Hebrew women, that she may nurse the child for thee?
8 "Ja, gør det," sagde Faraos datter, og pigen gik hen efter drengens mor. 8 And Pharaoh's daughter said to her, Go. And the maid went and called the child's mother.
9 Faraos datter sagde til hende: "Tag denne dreng med, og am ham for mig; jeg skal nok betale dig." Så tog kvinden drengen med sig og ammede ham. 9 And Pharaoh's daughter said unto her, Take this child away, and nurse it for me, and I will give thee thy wages. And the woman took the child, and nursed it.
10 Da drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos datter. Han blev hendes søn, og hun gav ham navnet Moses; "for jeg har trukket ham op af vandet," sagde hun. 10 And the child grew, and she brought him unto Pharaoh's daughter, and he became her son. And she called his name Moses: and she said, Because I drew him out of the water.
11 Tiden gik, og Moses blev voksen. Engang gik han ud til sine landsmænd for at se på deres tvangsarbejde. Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. 11 And it came to pass in those days, when Moses was grown, that he went out unto his brethren, and looked on their burdens: and he spied an Egyptian smiting an Hebrew, one of his brethren.
12 Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet. 12 And he looked this way and that way, and when he saw that there was no man, he slew the Egyptian, and hid him in the sand.
13 Næste dag gik han igen ud, og da så han to hebræere i slagsmål. "Hvorfor slår du din kammerat?" spurgte han ham, der havde skylden. 13 And when he went out the second day, behold, two men of the Hebrews strove together: and he said to him that did the wrong, Wherefore smitest thou thy fellow?
14 Men han svarede: "Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel?" Da blev Moses bange og tænkte: "Så er det alligevel blevet opdaget!" 14 And he said, Who made thee a prince and a judge over us? intendest thou to kill me, as thou killedst the Egyptian? And Moses feared, and said, Surely this thing is known.
15 Og da Farao hørte om det, ville han slå Moses ihjel; men Moses flygtede fra Farao og slog sig ned i landet Midjan, hvor han holdt til ved en brønd. 15 Now when Pharaoh heard this thing, he sought to slay Moses. But Moses fled from the face of Pharaoh, and dwelt in the land of Midian: and he sat down by a well.
16 Præsten i Midjan havde syv døtre, og de kom for at øse vand og fylde trugene for at vande deres fars får. 16 Now the priest of Midian had seven daughters: and they came and drew water, and filled the troughs to water their father's flock.
17 Så kom der nogle hyrder og ville jage dem væk; men Moses rejste sig og hjalp dem, og så gav han fårene vand. 17 And the shepherds came and drove them away: but Moses stood up and helped them, and watered their flock.
18 Da de kom hjem til deres far Re'uel, spurgte han: "Hvorfor kommer I så hurtigt hjem i dag?" 18 And when they came to Reuel their father, he said, How is it that ye are come so soon to day?
19 De svarede: "Der var en egypter, der reddede os fra hyrderne; han øste også vand for os til fårene." 19 And they said, An Egyptian delivered us out of the hand of the shepherds, and also drew water enough for us, and watered the flock.
20 Han spurgte sine døtre: "Hvor er han | henne? Hvorfor lod I ham blive tilbage? Indbyd ham til at få noget at spise!" 20 And he said unto his daughters, And where is he? why is it that ye have left the man? call him, that he may eat bread.
21 Moses tog imod tilbudet og blev boende hos manden. Han gav Moses sin datter Sippora til kone, 21 And Moses was content to dwell with the man: and he gave Moses Zipporah his daughter.
22 og hun fødte en søn. Moses gav ham navnet Gershom; "for jeg er blevet gæst i et fremmed land," sagde han. 22 And she bare him a son, and he called his name Gershom: for he said, I have been a stranger in a strange land.
23 Lang tid efter døde egypterkongen. Israelitterne sukkede og klagede under arbejdet, og deres klageråb under arbejdet nåede op til Gud. 23 And it came to pass in process of time, that the king of Egypt died: and the children of Israel sighed by reason of the bondage, and they cried, and their cry came up unto God by reason of the bondage.
24 Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på sin pagt med Abraham, Isak og Jakob. 24 And God heard their groaning, and God remembered his covenant with Abraham, with Isaac, and with Jacob.
25 Gud så til israelitterne, og han tog sig af dem. 25 And God looked upon the children of Israel, and God had respect unto them.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel