Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Samuelsbog 14

1992

King James Version

1 Da Joab, Serujas søn, blev klar over, at kongen tit havde Absalom i tankerne, 1 Now Joab the son of Zeruiah perceived that the king's heart was toward Absalom.
2 sendte han bud til Tekoa efter en klog kvinde med den besked: "Lad, som om du sørger; tag sørgeklæder på, og lad være med at salve dig med olie, så du virker som en kvinde, der længe har sørget over en, der er død. 2 And Joab sent to Tekoah, and fetched thence a wise woman, and said unto her, I pray thee, feign thyself to be a mourner, and put on now mourning apparel, and anoint not thyself with oil, but be as a woman that had a long time mourned for the dead:
3 Gå så til kongen og sig det, jeg nu fortæller dig." Og Joab lagde hende ordene i munden. 3 And come to the king, and speak on this manner unto him. So Joab put the words in her mouth.
4 Kvinden fra Tekoa gik nu til kongen, kastede sig til jorden for ham og sagde: "Hjælp mig, konge!" 4 And when the woman of Tekoah spake to the king, she fell on her face to the ground, and did obeisance, and said, Help, O king.
5 Kongen spurgte hende: "Hvad er der i vejen?" Hun svarede: "Jeg er enke, min mand er død. 5 And the king said unto her, What aileth thee? And she answered, I am indeed a widow woman, and mine husband is dead.
6 Jeg havde to sønner, herre, og en dag kom de op at slås ude på marken. Der var ingen til at skille dem ad, og den ene kom til at slå den anden ihjel. 6 And thy handmaid had two sons, and they two strove together in the field, and there was none to part them, but the one smote the other, and slew him.
7 Men nu, herre, rejser hele slægten sig imod mig og siger: 'Udlevér brodermorderen, så vi kan slå ham ihjel til gengæld for, at han tog sin brors liv. Så kan vi tilmed få arvingen ryddet af vejen.' Devil slukke den glød, jeg har tilbage, og der vil ikke være nogen til at føre min mands navn og slægt videre på jorden." 7 And, behold, the whole family is risen against thine handmaid, and they said, Deliver him that smote his brother, that we may kill him, for the life of his brother whom he slew; and we will destroy the heir also: and so they shall quench my coal which is left, and shall not leave to my husband neither name nor remainder upon the earth.
8 Kongen svarede kvinden: "Tag hjem, den sag skal jeg nok ordne for dig." 8 And the king said unto the woman, Go to thine house, and I will give charge concerning thee.
9 Men kvinden fra Tekoa sagde til kongen: "Lad mig og min familie bære skylden, bare kongen og hans trone går fri." 9 And the woman of Tekoah said unto the king, My lord, O king, the iniquity be on me, and on my father's house: and the king and his throne be guiltless.
10 Kongen fortsatte: "Siger nogen noget til dig, så send ham til mig. Så kommer han ikke til at volde dig bekymring mere." 10 And the king said, Whosoever saith ought unto thee, bring him to me, and he shall not touch thee any more.
11 Men hun sagde: "Konge, vil du sværge ved Herren din Gud på, at blodhævneren ikke skal gøre mere skade, og at de ikke skal få min søn ryddet af vejen?" Han svarede: "Så sandt Herren lever: Der skal ikke krummes et hår på din søns hoved!" 11 Then said she, I pray thee, let the king remember the LORD thy God, that thou wouldest not suffer the revengers of blood to destroy any more, lest they destroy my son. And he said, As the LORD liveth, there shall not one hair of thy son fall to the earth.
12 Da sagde kvinden: "Må din trælkvinde sige endnu en ting til min herre kongen?" Han svarede ja, 12 Then the woman said, Let thine handmaid, I pray thee, speak one word unto my lord the king. And he said, Say on.
13 og hun sagde: "Hvordan kan du da tænke på at gøre det samme mod Guds folk? Med det, kongen siger, dømmer han sig selv; kongen lader jo ikke den, han har forstødt, komme tilbage. 13 And the woman said, Wherefore then hast thou thought such a thing against the people of God? for the king doth speak this thing as one which is faulty, in that the king doth not fetch home again his banished.
14 Vel skal vi alle dø og blive som vand, man hælder ud på jorden; det kan ikke samles op igen. Men Gud vil ikke tage et menneskes liv, men ønsker, at den, der er forstødt, ikke skal blive ved med at være det. 14 For we must needs die, and are as water spilled on the ground, which cannot be gathered up again; neither doth God respect any person: yet doth he devise means, that his banished be not expelled from him.
15 Og når jeg er gået til min herre kongen for at forelægge ham denne sag, er det, fordi de folk har gjort mig bange. Jeg tænkte, herre: Jeg vil tale med kongen; måske vil han gøre, hvad jeg beder om. 15 Now therefore that I am come to speak of this thing unto my lord the king, it is because the people have made me afraid: and thy handmaid said, I will now speak unto the king; it may be that the king will perform the request of his handmaid.
16 Nu må kongen høre mig og redde mig fra den mand, der vil udrydde både mig og min søn af Guds land. 16 For the king will hear, to deliver his handmaid out of the hand of the man that would destroy me and my son together out of the inheritance of God.
17 Jeg tænkte, at dine ord, herre konge, nok ville give mig ro i sindet, for du, herre konge, er som en Guds engel til at vurdere godt og ondt. Herren din Gud være med dig!" 17 Then thine handmaid said, The word of my lord the king shall now be comfortable: for as an angel of God, so is my lord the king to discern good and bad: therefore the LORD thy God will be with thee.
18 Kongen sagde til kvinden: "Svar mig nu oprigtigt på det, jeg spørger dig om." Hun sagde: "Tal, herre konge!" 18 Then the king answered and said unto the woman, Hide not from me, I pray thee, the thing that I shall ask thee. And the woman said, Let my lord the king now speak.
19 Kongen spurgte da: "Har Joab haft en finger med i spillet i alt det her?" Hun svarede: "Så sandt du lever, herre konge: Det er ikke til at komme udenom, når du spørger, herre konge! Ja, det var din tjener Joab, der gav mig besked på det og lagde mig alle disse ord i munden. 19 And the king said, Is not the hand of Joab with thee in all this? And the woman answered and said, As thy soul liveth, my lord the king, none can turn to the right hand or to the left from ought that my lord the king hath spoken: for thy servant Joab, he bade me, and he put all these words in the mouth of thine handmaid:
20 Det gjorde din tjener Joab, for at du skulle se sagen fra en anden side. Du, herre, er lige så klog som en Guds engel, du ved alt, hvad der foregår på jorden." 20 To fetch about this form of speech hath thy servant Joab done this thing: and my lord is wise, according to the wisdom of an angel of God, to know all things that are in the earth.
21 Derpå sagde kongen til Joab: "Jeg har afgjort denne sag. Tag af sted og få den unge Absalom med tilbage!" 21 And the king said unto Joab, Behold now, I have done this thing: go therefore, bring the young man Absalom again.
22 Joab kastede sig til jorden, tog afsked med kongen og sagde: "Nu ved jeg, herre konge, at jeg har fundet nåde for dine øjne. Du har gjort det, jeg bad dig om." 22 And Joab fell to the ground on his face, and bowed himself, and thanked the king: and Joab said, To day thy servant knoweth that I have found grace in thy sight, my lord, O king, in that the king hath fulfilled the request of his servant.
23 Så tog Joab til Geshur og fik Absalom med sig tilbage til Jerusalem. 23 So Joab arose and went to Geshur, and brought Absalom to Jerusalem.
24 Men kongen sagde: "Lad ham tage hjem til sig selv; mig skal han ikke vise sig for!" Absalom tog så hjem og viste sig ikke for kongen. 24 And the king said, Let him turn to his own house, and let him not see my face. So Absalom returned to his own house, and saw not the king's face.
25 Ingen i hele Israel var så beundret for sin skønhed som Absalom; fra isse til fod var der ingen fejl ved ham. 25 But in all Israel there was none to be so much praised as Absalom for his beauty: from the sole of his foot even to the crown of his head there was no blemish in him.
26 Med mellemrum blev hans hår så langt, at han måtte lade det klippe; og når han gjorde det, kunne det veje to hundrede sekel efter kongelig vægt. 26 And when he polled his head, (for it was at every year's end that he polled it: because the hair was heavy on him, therefore he polled it:) he weighed the hair of his head at two hundred shekels after the king's weight.
27 Absalom fik tre sønner og en datter, der hed Tamar. Hun var en smuk kvinde. 27 And unto Absalom there were born three sons, and one daughter, whose name was Tamar: she was a woman of a fair countenance.
28 Da Absalom havde opholdt sig to år i Jerusalem uden at vise sig for kongen, 28 So Absalom dwelt two full years in Jerusalem, and saw not the king's face.
29 sendte han bud efter Joab for at få ham til at gå til kongen, men han ville ikke komme. En gang til sendte han bud, men han villestadig ikke komme. 29 Therefore Absalom sent for Joab, to have sent him to the king; but he would not come to him: and when he sent again the second time, he would not come.
30 Absalom sagde da til sine folk: "Joab har jo en mark ved siden af min; den har han byg på. Gå hen og sæt ild til den." Hans folk satte så ild til marken, 30 Therefore he said unto his servants, See, Joab's field is near mine, and he hath barley there; go and set it on fire. And Absalom's servants set the field on fire.
31 og Joab gik straks hjem til Absalom og sagde til ham: "Hvorfor har dine folk sat ild til min mark?" 31 Then Joab arose, and came to Absalom unto his house, and said unto him, Wherefore have thy servants set my field on fire?
32 Absalom svarede: "Jeg sendte bud til dig om at komme herhen. Jeg ville have, at du skulle gå til kongen og spørge ham, hvorfor jeg skulle komme tilbage fra Geshur. Jeg havde det bedre, mens jeg var der. Nu vil jeg have foretræde for kongen. Er jeg stadig skyldig, kan han slå mig ihjel." 32 And Absalom answered Joab, Behold, I sent unto thee, saying, Come hither, that I may send thee to the king, to say, Wherefore am I come from Geshur? it had been good for me to have been there still: now therefore let me see the king's face; and if there be any iniquity in me, let him kill me.
33 Joab gik så til kongen og fortalte ham det. Kongen lod Absalom kalde. Da han kom, kastede han sig til jorden for kongen, og kongen kyssede Absalom. 33 So Joab came to the king, and told him: and when he had called for Absalom, he came to the king, and bowed himself on his face to the ground before the king: and the king kissed Absalom.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel