Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Samuelsbog 22

1992

King James Version

1 David sang denne sang til Herren, dengang han havde reddet ham fra alle hans fjender og fra Sauls hånd. 1 And David spake unto the LORD the words of this song in the day that the LORD had delivered him out of the hand of all his enemies, and out of the hand of Saul:
2 Han sagde: Herren er min klippe, min borg, min befrier, 2 And he said, The LORD is my rock, and my fortress, and my deliverer;
3 min Gud, mit-bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn, min fæstning, min tilflugt og min frelser, som redder mig fra vold.3 The God of my rock; in him will I trust: he is my shield, and the horn of my salvation, my high tower, and my refuge, my saviour; thou savest me from violence.
4 Jeg råber til Herren, den lovpriste, og bliver frelst fra mine fjender. 4 I will call on the LORD, who is worthy to be praised: so shall I be saved from mine enemies.
5 Dødens brændinger omgav mig, undergangens floder slog mig med rædsel. 5 When the waves of death compassed me, the floods of ungodly men made me afraid;
6 Dødsrigets bånd snørede sig om mig, dødens snarer truede mig. 6 The sorrows of hell compassed me about; the snares of death prevented me;
7 I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører. 7 In my distress I called upon the LORD, and cried to my God: and he did hear my voice out of his temple, and my cry did enter into his ears.
8 Da rystede og skælvede jorden, himlens grundvolde rokkede, de rystedes, for han var vred. 8 Then the earth shook and trembled; the foundations of heaven moved and shook, because he was wroth.
9 Røg stod ud af hans næse, fortærende ild af hans mund, gløder flammede op fra ham. 9 There went up a smoke out of his nostrils, and fire out of his mouth devoured: coals were kindled by it.
10 Han sænkede himlen og steg ned med mørke skyer under sine fødder. 10 He bowed the heavens also, and came down; and darkness was under his feet.
11 Han red på keruber og fløj, fór frem på vindens vinger. 11 And he rode upon a cherub, and did fly: and he was seen upon the wings of the wind.
12 Han omgav sig med mørke, dækkede sig i regnsorte skymasser. 12 And he made darkness pavilions round about him, dark waters, and thick clouds of the skies.
13 Fra lysskæret foran ham flammede glødende kul. 13 Through the brightness before him were coals of fire kindled.
14 Herren tordnede fra himlen, den Højeste løftede sin røst. 14 The LORD thundered from heaven, and the most High uttered his voice.
15 Han sendte pile ud og spredte fjenderne, han forfærdede dem med lyn. 15 And he sent out arrows, and scattered them; lightning, and discomfited them.
16 Havets bund kom til syne, og jordens grundvolde blottedes ved Herrens trussel, ved hans fnysende vrede. 16 And the channels of the sea appeared, the foundations of the world were discovered, at the rebuking of the LORD, at the blast of the breath of his nostrils.
17 Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande. 17 He sent from above, he took me; he drew me out of many waters;
18 Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke. 18 He delivered me from my strong enemy, and from them that hated me: for they were too strong for me.
19 De truede mig på min ulykkes dag, men Herren var min støtte. 19 They prevented me in the day of my calamity: but the LORD was my stay.
20 Han førte mig ud i det åbne land, han befriede mig, for han holder af mig. 20 He brought me forth also into a large place: he delivered me, because he delighted in me.
21 Herren lønner mig for min retfærdighed, han gengælder mig mine hænders uskyld. 21 The LORD rewarded me according to my righteousness: according to the cleanness of my hands hath he recompensed me.
22 For jeg har fulgt Herrens veje og ikke forbrudt mig mod min Gud. 22 For I have kept the ways of the LORD, and have not wickedly departed from my God.
23 Alle hans bud har jeg for øje, og hans love er jeg ikke veget fra. 23 For all his judgments were before me: and as for his statutes, I did not depart from them.
24 Jeg er retskaffen i hans øjne, og jeg tager mig i agt for synd. 24 I was also upright before him, and have kept myself from mine iniquity.
25 Herren gengældte mig min retfærdighed, min renhed har han for øje. 25 Therefore the LORD hath recompensed me according to my righteousness; according to my cleanness in his eye sight.
26 Du er trofast mod den trofaste, retsindig mod den retsindige. 26 With the merciful thou wilt show thyself merciful, and with the upright man thou wilt show thyself upright.
27 Du er oprigtig mod den oprigtige, men over for den falske forstiller du dig. 27 With the pure thou wilt show thyself pure; and with the froward thou wilt show thyself unsavoury.
28 Du frelser de hjælpeløse, men vender dig mod hovmodige og ydmyger dem. 28 And the afflicted people thou wilt save: but thine eyes are upon the haughty, that thou mayest bring them down.
29 Du er min lampe, Herre. Herren spreder lys i mit mørke. 29 For thou art my lamp, O LORD: and the LORD will lighten my darkness.
30 Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure. 30 For by thee I have run through a troop: by my God have I leaped over a wall.
31 Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham. 31 As for God, his way is perfect; the word of the LORD is tried: he is a buckler to all them that trust in him.
32 Hvem er Gud, om ikke Herren? Hvem er klippe, hvis ikke vor Gud? 32 For who is God, save the LORD? and who is a rock, save our God?
33 Gud er den, der væbner mig med styrke Og gør min vej fuldkommen. 33 God is my strength and power: And he maketh my way perfect.
34 Han gør min fod let som hindens og giver mig fodfæste på højderne. 34 He maketh my feet like hinds' feet: and setteth me upon my high places.
35 Han opøver mine hænder til krig og mine arme til at spænde kobberbuen. 35 He teacheth my hands to war; so that a bow of steel is broken by mine arms.
36 Du giver mig din frelse som skjold, din hjælp giver mig styrke. 36 Thou hast also given me the shield of thy salvation: and thy gentleness hath made me great.
37 Du skaffer plads for mine skridt, og mine ankler giver ikke efter. 37 Thou hast enlarged my steps under me; so that my feet did not slip.
38 Jeg sætter efter mine fjender og udrydder dem, jeg vender ikke om, før de er tilintetgjort. 38 I have pursued mine enemies, and destroyed them; and turned not again until I had consumed them.
39 Jeg tilintetgør dem og knuser dem, så de ikke kan rejse sig, de ligger faldne under mine fødder. 39 And I have consumed them, and wounded them, that they could not arise: yea, they are fallen under my feet.
40 Du væbner mig med styrke til krig, du tvinger mine modstandere i knæ. 40 For thou hast girded me with strength to battle: them that rose up against me hast thou subdued under me.
41 Mine fjender slår du på flugt, og jeg gør det af med mine modstandere. 41 Thou hast also given me the necks of mine enemies, that I might destroy them that hate me.
42 De råber om hjælp, men ingen hjælper, de råber til Herren, men han svarer dem ikke. 42 They looked, but there was none to save; even unto the LORD, but he answered them not.
43 Jeg knuser dem som jordens støv, jeg tramper på dem som gadeskarn. 43 Then did I beat them as small as the dust of the earth, I did stamp them as the mire of the street, and did spread them abroad.
44 Du redder mig, når folkene strides, du gør mig til folkeslagenes hersker, et folk, jeg ikke kender, skal tjene mig, 44 Thou also hast delivered me from the strivings of my people, thou hast kept me to be head of the heathen: a people which I knew not shall serve me.
45 fremmede skal krybe for mig. Ved rygtet om mig må de adlyde mig, 45 Strangers shall submit themselves unto me: as soon as they hear, they shall be obedient unto me.
44 de fremmede giver op og kommer skælvende frem af deres skjul. 44 Strangers shall fade away, and they shall be afraid out of their close places.
47 Herren lever! Lovet være min klippe, min Gud, min frelses klippe, er ophøjet. 47 The LORD liveth; and blessed be my rock; and exalted be the God of the rock of my salvation.
48 Gud er den, der giver mig hævn og lægger folkene under mig; 48 It is God that avengeth me, and that bringeth down the people under me,
49 du lader mig slippe bort fra mine fjender, du løfter mig op fra mine modstandere og redder mig fra voldsmænd. 49 And that bringeth me forth from mine enemies: thou also hast lifted me up on high above them that rose up against me: thou hast delivered me from the violent man.
50 Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dit navn. 50 Therefore I will give thanks unto thee, O LORD, among the heathen, and I will sing praises unto thy name.
51 Han giver sin konge store sejre og viser troskab mod sin salvede, mod David og hans slægt til evig tid. 51 He is the tower of salvation for his king: and showeth mercy to his anointed, unto David, and to his seed for evermore.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel