Tredje Mosebog 22 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 2 Sig til Aron og hans sønner, at de skal behandle de helliggaver, israelitterne helliger mig, med ærefrygt, så de " ikke vanhelliger mit hellige navn. Jeg er Herren! | 2 Speak unto Aaron and to his sons, that they separate themselves from the holy things of the children of Israel, and that they profane not my holy name in those things which they hallow unto me: I am the LORD. |
| 3 Sig til dem: Enhver af jeres efterkommere i slægt efter slægt, der i uren tilstand kommer nær til de helliggaver, som israelitterne helliger Herren, det menneske skal udryddes fra mig. Jeg er Herren! | 3 Say unto them, Whosoever he be of all your seed among your generations, that goeth unto the holy things, which the children of Israel hallow unto the LORD, having his uncleanness upon him, that soul shall be cut off from my presence: I am the LORD. |
| 4 Ingen som helst af Arons efterkommere, der er sp-dalsk eller har udflåd, må spise af helliggaverne, før han er ren. Den, der rører ved nogen, som er blevet uren ved berøring med lig, eller den, der har sædafgang, | 4 What man soever of the seed of Aaron is a leper, or hath a running issue; he shall not eat of the holy things, until he be clean. And whoso toucheth any thing that is unclean by the dead, or a man whose seed goeth from him; |
| 5 eller den, der rører ved noget kryb, man bliver uren ved. eller ved et menneske, man bliver uren ved, hvad slags urenhed det end er, | 5 Or whosoever toucheth any creeping thing, whereby he may be made unclean, or a man of whom he may take uncleanness, whatsoever uncleanness he hath; |
| 6 den, der rører ved noget af det, er uren indtil aften; han må ikke spise af helliggaverne, før han har badet sin krop i vand. | 6 The soul which hath touched any such shall be unclean until even, and shall not eat of the holy things, unless he wash his flesh with water. |
| 7 Først når solen er gået ned, er han ren, og så kan han spise af helliggaverne; det er jo hans føde. | 7 And when the sun is down, he shall be clean, and shall afterward eat of the holy things; because it is his food. |
| 8 Selvdøde eller sønderrevne dyr må han ikke spise og gøre sig uren ved. Jeg er Herren! | 8 That which dieth of itself, or is torn with beasts, he shall not eat to defile himself therewith: I am the LORD. |
| 9 De skal holde mine bud og må ikke pådrage sig skyld, så de dør, fordi de vanhelliger det hellige. Jeg er Herren, som helliger dem. | 9 They shall therefore keep mine ordinance, lest they bear sin for it, and die therefore, if they profane it: I the LORD do sanctify them. |
| 10 Ingen uindviet må spise nogen helliggave; hvad enten han er tilflytter hos præsten eller daglejer, må han ikke spise nogen helliggave. | 10 There shall no stranger eat of the holy thing: a sojourner of the priest, or an hired servant, shall not eat of the holy thing. |
| 11 Men hvis en præst selv køber en træl, må den træl gerne spise med; de trælle, der er født i præstens hus, må også gerne spise af hans mad. | 11 But if the priest buy any soul with his money, he shall eat of it, and he that is born in his house: they shall eat of his meat. |
| 12 Den præstedatter, der bliver gift med en uindviet mand, må ikke spise af de helliggaver, der er ydet som afgift. | 12 If the priest's daughter also be married unto a stranger, she may not eat of an offering of the holy things. |
| 13 Men den præstedatter, der er enke eller fraskilt og ikke har børn, og som vender tilbage til sin fars hus, ligesom da hun var ung, må spise af sin fars mad; men ingen uindviet må spise med. | 13 But if the priest's daughter be a widow, or divorced, and have no child, and is returned unto her father's house, as in her youth, she shall eat of her father's meat: but there shall no stranger eat thereof. |
| 14 Den, som uforsætligt spiser noget helligt, skal betale helliggaven tilbage til præsten med tillæg af en femtedel. | 14 And if a man eat of the holy thing unwittingly, then he shall put the fifth part thereof unto it, and shall give it unto the priest with the holy thing. |
| 15 Præsterne må ikke vanhellige de helliggaver, israelitterne yder som afgift til Herren, | 15 And they shall not profane the holy things of the children of Israel, which they offer unto the LORD; |
| 16 og påføre dem skyld, hvis de lader dem spise de helliggaver, de har bragt, for jeg, Herren, helliger dem. | 16 Or suffer them to bear the iniquity of trespass, when they eat their holy things: for I the LORD do sanctify them. |
| 17 Herren talte til Moses og sagde: | 17 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 18 Tal til Aron og hans sønner og til alle israelitterne og sig til dem: Hvis nogen af Israels hus og af de fremmede i Israel vil bringe sin gave, hvad enten det er løfteofre eller frivilligofre, man vil bringe som brændoffer til Herren, | 18 Speak unto Aaron, and to his sons, and unto all the children of Israel, and say unto them, Whatsoever he be of the house of Israel, or of the strangers in Israel, that will offer his oblation for all his vows, and for all his freewill offerings, which they will offer unto the LORD for a burnt offering; |
| 19 så man opnår hans velbehag, skal det være et lydefrit handyr af okser, får eller geder. | 19 Ye shall offer at your own will a male without blemish, of the beeves, of the sheep, or of the goats. |
| 20 I må ikke ofre dyr med fejl, det opnår I ikke hans velbehag ved. | 20 But whatsoever hath a blemish, that shall ye not offer: for it shall not be acceptable for you. |
| 21 Når nogen vil bringe Herren et måltidsoffer for at opfylde et løfte eller for at bringe et frivilligoffer, skal dyret, hvad enten det er en okse eller et får, være lydefrit, for at han kan opnå Guds velbehag; det må ikke have nogen fejl, | 21 And whosoever offereth a sacrifice of peace offerings unto the LORD to accomplish his vow, or a freewill offering in beeves or sheep, it shall be perfect to be accepted; there shall be no blemish therein. |
| 22 hverken blindhed eller knoglebrud eller sår eller bylder eller skab eller fnat; den slags dyr må I ikke ofre til Herren, og I må ikke lægge ofre til Herren af den slags på alteret. | 22 Blind, or broken, or maimed, or having a wen, or scurvy, or scabbed, ye shall not offer these unto the LORD, nor make an offering by fire of them upon the altar unto the LORD. |
| 23 En okse eller et får med en forvokset eller ikke fuldt udviklet legemsdel, kan du bruge som frivilligoffer, men som løfteoffer kan det ikke bringe Guds velbehag. | 23 Either a bullock or a lamb that hath any thing superfluous or lacking in his parts, that mayest thou offer for a freewill offering; but for a vow it shall not be accepted. |
| 24 Dyr, som har fået testiklerne klemt eller knust eller revet af eller skåret af, må I ikke ofre til Herren; det må I ikke gøre i jeres land. | 24 Ye shall not offer unto the LORD that which is bruised, or crushed, or broken, or cut; neither shall ye make any offering thereof in your land. |
| 25 I må ikke frembære jeres Guds føde af den slags dyr, som I har købt af udlændinge, for de er lemlæstet, de har en fejl; de kan ikke bringe Guds velbehag. | 25 Neither from a stranger's hand shall ye offer the bread of your God of any of these; because their corruption is in them, and blemishes be in them: they shall not be accepted for you. |
| 26 Herren talte til Moses og sagde: | 26 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 27 Når der fødes en kalv, et lam eller et kid, skal det blive syv dage hos sin mor; fra den ottende dag og fremefter kan det bruges som offergave til Herren og bringe hans velbehag. | 27 When a bullock, or a sheep, or a goat, is brought forth, then it shall be seven days under the dam; and from the eighth day and thenceforth it shall be accepted for an offering made by fire unto the LORD. |
| 28 Hvad okse og får angår, må I ikke slagte et dyr og dets afkom på samme dag. | 28 And whether it be cow or ewe, ye shall not kill it and her young both in one day. |
| 29 Når I bringer et takoffer til Herren, skal I gøre det, så I opnår hans velbehag. | 29 And when ye will offer a sacrifice of thanksgiving unto the LORD, offer it at your own will. |
| 30 Det skal spises samme dag, I må ikke levne noget af det til næste morgen. Jeg er Herren! | 30 On the same day it shall be eaten up; ye shall leave none of it until the morrow: I am the LORD. |
| 31 I skal omhyggeligt følge mine befalinger. Jeg er Herren! | 31 Therefore shall ye keep my commandments, and do them: I am the LORD. |
| 32 I må ikke vanhellige mit hellige navn. Jeg vil være helliget blandt israelitterne. Jeg Herren, helliger jer. | 32 Neither shall ye profane my holy name; but I will be hallowed among the children of Israel: I am the LORD which hallow you, |
| 33 Det var mig, der førte jer ud af Egypten for at være jeres Gud. Jeg er Herren! | 33 That brought you out of the land of Egypt, to be your God: I am the LORD. |