Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Fjerde Mosebog 9

1992

King James Version

1 I det andet år, i den første måned, efter at israelitterne var draget ud af Egypten, talte Herren til Moses i Sinajs ørken. Han sagde: 1 And the LORD spake unto Moses in the wilderness of Sinai, in the first month of the second year after they were come out of the land of Egypt, saying,
2 "Israelitterne skal holde påske til den fastsatte tid. 2 Let the children of Israel also keep the passover at his appointed season.
3 Den fjortende dag i denne måned skal I holde den til den fastsatte tid, lige inden mørket falder på. I skal holde den efter alle forordninger og forskrifter om den." 3 In the fourteenth day of this month, at even, ye shall keep it in his appointed season: according to all the rites of it, and according to all the ceremonies thereof, shall ye keep it.
4 Så gav Moses israelitterne besked om at holde påske, 4 And Moses spake unto the children of Israel, that they should keep the passover.
5 og de holdt påske i Sinajs ørken i den første måned, den fjortende dag i måneden, lige inden mørket faldt på. Israelitterne gjorde, ganske som Herren havde befalet Moses. 5 And they kept the passover on the fourteenth day of the first month at even in the wilderness of Sinai: according to all that the LORD commanded Moses, so did the children of Israel.
6 Der var nogle mænd, der var blevet urene ved berøring med lig, så de var ude af stand til at holde påske på denne dag. Disse mænd kom hen til Moses og Aron den dag 6 And there were certain men, who were defiled by the dead body of a man, that they could not keep the passover on that day: and they came before Moses and before Aaron on that day:
7 og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved berøring med lig. Hvorfor skal vi afskæres fra at bringe Herrens gave til den fastsatte tid sammen med de øvrige israelitter?" 7 And those men said unto him, We are defiled by the dead body of a man: wherefore are we kept back, that we may not offer an offering of the LORD in his appointed season among the children of Israel?
8 Moses svarede dem: "Vent! Jeg vil høre, hvad Herren befaler om jer." 8 And Moses said unto them, Stand still, and I will hear what the LORD will command concerning you.
9 Og Herren sagde til Moses: 9 And the LORD spake unto Moses, saying,
10 "Sig til israelitterne: Hvem som helst af jer eller jeres efterkommere, som bliver uren ved berøring med lig, eller som er på en lang rejse, skal alligevel holde påske for Herren. 10 Speak unto the children of Israel, saying, If any man of you or of your posterity shall be unclean by reason of a dead body, or be in a journey afar off, yet he shall keep the passover unto the LORD.
11 De skal holde den i den anden måned, på den fjortende dag, lige inden mørket falder på. De skal spise påskelammet med usyrede brød og bitre urter. 11 The fourteenth day of the second month at even they shall keep it, and eat it with unleavened bread and bitter herbs.
12 De må ikke levne noget af det til om morgenen, og de må ikke knuse nogen af dets knogler. De skal holde påsken, ganske som det er forordnet. 12 They shall leave none of it unto the morning, nor break any bone of it: according to all the ordinances of the passover they shall keep it.
13 Men den mand, som er ren og ikke er på rejse, og som undlader at holde påske, det menneske skal udryddes fra sit folk, fordi han ikke har bragt Herrens gave til den fastsatte tid. Den mand må bære straffen for sin synd. 13 But the man that is clean, and is not in a journey, and forbeareth to keep the passover, even the same soul shall be cut off from among his people: because he brought not the offering of the LORD in his appointed season, that man shall bear his sin.
14 Når en fremmed bor som gæst hos jer og vil holde påske for Herren, skal han gøre det i overensstemmelse med forordningen og forskriften om den. En og samme ordning skal gælde for jer, for de fremmede og for landets egne". 14 And if a stranger shall sojourn among you, and will keep the passover unto the LORD; according to the ordinance of the passover, and according to the manner thereof, so shall he do: ye shall have one ordinance, both for the stranger, and for him that was born in the land.
15 Den dag, boligen blev rejst, dækkede skyen boligen, Vidnesbyrdets telt, og om aftenen var der over boligen noget, der så ud som ild; det blev der til om morgenen. 15 And on the day that the tabernacle was reared up the cloud covered the tabernacle, namely, the tent of the testimony: and at even there was upon the tabernacle as it were the appearance of fire, until the morning.
16 Sådan var det hele tiden: Skyen dækkede den, og om natten var der noget, der så ud som ild. 16 So it was alway: the cloud covered it by day, and the appearance of fire by night.
17 Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israelitterne op, og på det sted, hvor skyen lagde sig, slog israelitterne lejr. 17 And when the cloud was taken up from the tabernacle, then after that the children of Israel journeyed: and in the place where the cloud abode, there the children of Israel pitched their tents.
18 På Herrens befaling brød israelitterne op, og på Herrens befaling slog de lejr. Så længe skyen lå over boligen, blev de i lejren. 18 At the commandment of the LORD the children of Israel journeyed, and at the commandment of the LORD they pitched: as long as the cloud abode upon the tabernacle they rested in their tents.
19 Når skyen blev liggende over boligen i flere dage, holdt israelitterne Herrens bud og brød ikke op. 19 And when the cloud tarried long upon the tabernacle many days, then the children of Israel kept the charge of the LORD, and journeyed not.
20 Skete det, at skyen kun lå få dage over boligen, blev de i lejren på Herrens befaling, og på Herrens befaling brød de op. 20 And so it was, when the cloud was a few days upon the tabernacle; according to the commandment of the LORD they abode in their tents, and according to the commandment of the LORD they journeyed.
21 Skete det, at skyen lå fra aften til morgen, og den så løftede sig om morgenen, brød de op. Hvad enten det var dag eller nat, brød de op, når skyen løftede sig. 21 And so it was, when the cloud abode from even unto the morning, and that the cloud was taken up in the morning, then they journeyed: whether it was by day or by night that the cloud was taken up, they journeyed.
22 Eller når skyen blev liggende over boligen i to dage, eller en måned eller længere endnu, blev israelitterne i lejren og brød ikke op. Men når den løftede sig, ) rød de op. 22 Or whether it were two days, or a month, or a year, that the cloud tarried upon the tabernacle, remaining thereon, the children of Israel abode in their tents, and journeyed not: but when it was taken up, they journeyed.
23 På Herrens befaling slog de lejr, og på Herrens befaling brød de op. De holdt Herrens bud på Herrens befaling gennem Moses. 23 At the commandment of the LORD they rested in the tents, and at the commandment of the LORD they journeyed: they kept the charge of the LORD, at the commandment of the LORD by the hand of Moses.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel