Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 32

1992

King James Version

1 Lyt, du himmel, jeg vil tale, hør mine ord, du jord! 1 Give ear, O ye heavens, and I will speak; and hear, O earth, the words of my mouth.
2 Min belæring skal dryppe som regn, som dug skal min tale strømme, som regnskyl på grønne enge, somregndråber på græsset. 2 My doctrine shall drop as the rain, my speech shall distil as the dew, as the small rain upon the tender herb, and as the showers upon the grass:
3 Herrens navn vil jeg forkynde, giv vor Gud ære! 3 Because I will publish the name of the LORD: ascribe ye greatness unto our God.
4 Han er klippen, hvis gerning er fuldkommen, alle hans veje er rette, en trofast Gud uden svig, retfærdig og retskaffen. 4 He is the Rock, his work is perfect: for all his ways are judgment: a God of truth and without iniquity, just and right is he.
5 En forkvaklet og forvildet slægt handlede ondt mod ham, på grund af deres skyld er de ikke hans børn. 5 They have corrupted themselves, their spot is not the spot of his children: they are a perverse and crooked generation.
6 Er det måden at lønne Herren, du tåbelige, uforstandige folk? Han er dog din fader og skaber, det var ham, der skabte og formede dig. 6 Do ye thus requite the LORD, O foolish people and unwise? is not he thy father that hath bought thee? hath he not made thee, and established thee?
7 Tænk på fortids dage, giv agt på slægternes år; spørg din far, lad ham fortælle, lad de gamle berette for dig: 7 Remember the days of old, consider the years of many generations: ask thy father, and he will show thee; thy elders, and they will tell thee.
8 Da den Højeste fordelte folkene, da han skilte menneskene fra hinanden, fastsatte han folkenes områder efter tallet på gudssønnerne. 8 When the Most High divided to the nations their inheritance, when he separated the sons of Adam, he set the bounds of the people according to the number of the children of Israel.
9 Herrens del blev hans folk, Jakob blev hans arvelod. 9 For the LORD'S portion is his people; Jacob is the lot of his inheritance.
10 Han fandt det i ørkenlandet, i den tomme, hylende ødemark; han kredsede om det, holdt øje med det, passede på det som sin øjesten. 10 He found him in a desert land, and in the waste howling wilderness; he led him about, he instructed him, he kept him as the apple of his eye.
11 Som en ørn, der vækker sit kuld op, og flyver frem og tilbage over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog det op og bar det på sine vinger. 11 As an eagle stirreth up her nest, fluttereth over her young, spreadeth abroad her wings, taketh them, beareth them on her wings:
12 Det var Herren alene, der førte det, ingen fremmed gud var med ham. 12 So the LORD alone did lead him, and there was no strange god with him.
13 Han førte det frem over landets høje, det fik markens afgrøde at spise. Han mættede det med honning fra-bjerget, med olie fra flinteklippen,13 He made him ride on the high places of the earth, that he might eat the increase of the fields; and he made him to suck honey out of the rock, and oil out of the flinty rock;
14 med tykmælk fra køer og mælk fra får, med fedt fra vædderlam, fra væddere og bukke fra Bashan, med hvedekornets nyrefedt; drueblod drak du som skummende vin. 14 Butter of kine, and milk of sheep, with fat of lambs, and rams of the breed of Bashan, and goats, with the fat of kidneys of wheat; and thou didst drink the pure blood of the grape.
15 Men Jeshurun blev fed og slog bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev trind! Han forkastede den Gud, der havde skabt ham, og viste foragt for sin frelses klippe. 15 But Jeshurun waxed fat, and kicked: thou art waxen fat, thou art grown thick, thou art covered with fatness; then he forsook God which made him, and lightly esteemed the Rock of his salvation.
16 De æggede hans vrede med fremmede guder og vakte hans trods med afskyelige ting. 16 They provoked him to jealousy with strange gods, with abominations provoked they him to anger.
17 De ofrede til dæmoner, som ikke er guder, til guder, de ikke før havde kendt, nye guder, der lige var kommet til, jeres fædre kendte ikke til dem. 17 They sacrificed unto devils, not to God; to gods whom they knew not, to new gods that came newly up, whom your fathers feared not.
18 Den klippe, der fødte dig, forsømte du, du glemte den Gud, der bragte dig til verden. 18 Of the Rock that begat thee thou art unmindful, and hast forgotten God that formed thee.
19 Herren så det og forkastede dem, for hans sønner og døtre havde krænket ham. 19 And when the LORD saw it, he abhorred them, because of the provoking of his sons, and of his daughters.
20 Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem, jeg vil se, hvad der bliver af dem; de er en svigefuld slægt, børn man ikke kan stole på. 20 And he said, I will hide my face from them, I will see what their end shall be: for they are a very froward generation, children in whom is no faith.
21 De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud, vakt min trods med deres tomme guder. Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk, vække deres trods med et tåbeligt folk. 21 They have moved me to jealousy with that which is not God; they have provoked me to anger with their vanities: and I will move them to jealousy with those which are not a people; I will provoke them to anger with a foolish nation.
22 Min vrede står i flammer, denbrænder til dødsrigets dyb, fortærer jorden og dens afgrøde, antænder-bjergenes grundvolde.22 For a fire is kindled in mine anger, and shall burn unto the lowest hell, and shall consume the earth with her increase, and set on fire the foundations of the mountains.
23 Jeg hober ulykker op over dem, alle mine pile vil jeg bruge på dem; 23 I will heap mischiefs upon them; I will spend mine arrows upon them.
24 de afkræftes af sult, fortæres af feberbrand og dødelig sot; rovdyr med skarpe tænder slipper jeg løs og giftige slanger, der kryber i støvet. 24 They shall be burnt with hunger, and devoured with burning heat, and with bitter destruction: I will also send the teeth of beasts upon them, with the poison of serpents of the dust.
25 Ude gør sværdet barnløs, inde skal rædslen dræbe ung mand og pige, spædbarn og olding. 25 The sword without, and terror within, shall destroy both the young man and the virgin, the suckling also with the man of gray hairs.
26 Jeg tænkte: Jeg slår dem ned, udsletter deres minde blandt mennesker. 26 I said, I would scatter them into corners, I would make the remembrance of them to cease from among men:
27 Men jeg frygtede, at fjenden skulle krænke mig, at deres modstandere skulle forvrænge det og sige: Vores hånd er løftet, Herren har intet udført! 27 Were it not that I feared the wrath of the enemy, lest their adversaries should behave themselves strangely, and lest they should say, Our hand is high, and the LORD hath not done all this.
28 Men de er et folk, hvis planer mislykkes, de er uden forstand. 28 For they are a nation void of counsel, neither is there any understanding in them.
29 Var de kloge, havde de indset dette og tænkt på, hvad der skulle blive af dem. 29 O that they were wise, that they understood this, that they would consider their latter end!
30 Hvordan kan en forfølge tusind eller to jage ti tusind, hvis ikke Herren har overgivet dem, deres klippe har prisgivet dem? 30 How should one chase a thousand, and two put ten thousand to flight, except their Rock had sold them, and the LORD had shut them up?
31 Dog, deres klippe er ikke som vores, vore fjender skal ikke være dommere. 31 For their rock is not as our Rock, even our enemies themselves being judges.
32 Deres vinstok stammer fra Sodoma, den har stået på Gomorras skråninger; deres druer er giftige, drueklaserne er bitre, 32 For their vine is of the vine of Sodom, and of the fields of Gomorrah: their grapes are grapes of gall, their clusters are bitter:
33 deres vin er slangegift, en frygtelig øglegift. 33 Their wine is the poison of dragons, and the cruel venom of asps.
34 Det er opbevaret hos mig, under segl i mine våbenkamre. 34 Is not this laid up in store with me, and sealed up among my treasures?
35 Hævnen og gengældelsen tilhører mig, til det øjeblik deres fod vakler. Deres ulykkes dag er nær, snart skal de indhentes af deres skæbne. 35 To me belongeth vengeance, and recompense; their foot shall slide in due time: for the day of their calamity is at hand, and the things that shall come upon them make haste.
36 For Herren vil skaffe sit folk ret, forbarme sig over sine tjenere, når han ser, at kræfterne svinder og hører fuldstændigt op. 36 For the LORD shall judge his people, and repent himself for his servants, when he seeth that their power is gone, and there is none shut up, or left.
37 Da vil han sige: Hvor er deres gud, den klippe, de stolede på, 37 And he shall say, Where are their gods, their rock in whom they trusted,
38 som spiste deres slagtofres fedt og drak deres drikofres vin? Lad ham nu komme jer til hjælp! Lad ham være jeres værn! 38 Which did eat the fat of their sacrifices, and drank the wine of their drink offerings? let them rise up and help you, and be your protection.
39 Indse dog, at det er mig, kun mig, der er ingen Gudved siden af mig; det er mig, der dræber og gør levende, har jeg knust, er det mig, der læger; ingen kan rive nogen ud af min hånd. 39 See now that I, even I, am he, and there is no god with me: I kill, and I make alive; I wound, and I heal: neither is there any that can deliver out of my hand.
40 Jeg løfter min hånd mod himlen og sværger: Så sandt jeg lever for evigt, 40 For I lift up my hand to heaven, and say, I live for ever.
41 vil jeg hvæsse mit lynende sværd og min hånd gribe fat om koggeret; jeg tager hævn over mine fjender, gør gengæld mod dem, der hader mig. 41 If I whet my glittering sword, and mine hand take hold on judgment; I will render vengeance to mine enemies, and will reward them that hate me.
42 Jeg) beruser mine pile i blod, mit sværd skal fortære kød, blodet af faldne og fanger, hovederne af fjendens høvdinge. 42 I will make mine arrows drunk with blood, and my sword shall devour flesh; and that with the blood of the slain and of the captives, from the beginning of revenges upon the enemy.
43 Du himmel, bryd ud i jubel med ham, tilbed ham, I gudssønner, for han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, gør gengæld mod sine modstandere. Han tilgiver sit folks land. 43 Rejoice, O ye nations, with his people: for he will avenge the blood of his servants, and will render vengeance to his adversaries, and will be merciful unto his land, and to his people.
44 Moses fremsagde hele denne sang i folkets påhør sammen med Hosea, Nuns søn. 44 And Moses came and spake all the words of this song in the ears of the people, he, and Hoshea the son of Nun.
45 Da Moses var færdig med at holde hele denne tale til alle israelitterne, 45 And Moses made an end of speaking all these words to all Israel:
46 sagde han til dem: så skal lægge jer alle de ord på sinde, som jeg i dag indskærper jer; I skal befale jeres sønner omhyggeligt at følge alle ordene i denne lov. 46 And he said unto them, Set your hearts unto all the words which I testify among you this day, which ye shall command your children to observe to do, all the words of this law.
47 Det er ikke nogen ligegyldig sag for jer, det gælder jeres liv; det er i kraft af det, I skal få et langt liv på den jord, I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan." 47 For it is not a vain thing for you; because it is your life: and through this thing ye shall prolong your days in the land, whither ye go over Jordan to possess it.
48 Netop denne dag talte Herren til Moses og sagde: 48 And the LORD spake unto Moses that selfsame day, saying,
49 "Gå op på Abari-bjerget, på Neb-bjerget i Moab over for Jeriko, og se ud over Kana'an, som jeg vil give israelitterne til ejendom.49 Get thee up into this mountain Abarim, unto mount Nebo, which is in the land of Moab, that is over against Jericho; and behold the land of Canaan, which I give unto the children of Israel for a possession:
50 Du skal dø på det-bjerg, du går op på, og gå til din slægt, ligesom din bror Aron døde på-bjerget Hor og gik til sin slægt,50 And die in the mount whither thou goest up, and be gathered unto thy people; as Aaron thy brother died in mount Hor, and was gathered unto his people:
51 fordi I var troløse mod mig blandt israelitterne ved Meribat?Kadeshs vand i Sins ørken og ikke helligede mig blandt israelitterne. 51 Because ye trespassed against me among the children of Israel at the waters of Meribah-Kadesh, in the wilderness of Zin; because ye sanctified me not in the midst of the children of Israel.
52 Du skal få landet at se på afstand, men du kommer ikke ind i det land, jeg vil give israelitterne." 52 Yet thou shalt see the land before thee; but thou shalt not go thither unto the land which I give the children of Israel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel