Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 9

1992

King James Version

1 Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jordan for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer. 1 Hear, O Israel: Thou art to pass over Jordan this day, to go in to possess nations greater and mightier than thyself, cities great and fenced up to heaven,
2 Et stort folk er anakitterne, høje af vækst, som du ved. Du har selv hørt det sagt: Hvem kan holde stand mod anakitterne? 2 A people great and tall, the children of the Anakims, whom thou knowest, and of whom thou hast heard say, Who can stand before the children of Anak!
3 Du skal i dag vide, at Herren din Gud selv rykker over i spidsen for dig som en fortærende ild, han skal udrydde dem, og han skal undertvinge dem foran dig, og du skal hurtigt fordrive dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet dig. 3 Understand therefore this day, that the LORD thy God is he which goeth over before thee; as a consuming fire he shall destroy them, and he shall bring them down before thy face: so shalt thou drive them out, and destroy them quickly, as the LORD hath said unto thee.
4 Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse;nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig. 4 Speak not thou in thine heart, after that the LORD thy God hath cast them out from before thee, saying, For my righteousness the LORD hath brought me in to possess this land: but for the wickedness of these nations the LORD doth drive them out from before thee.
5 Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob. 5 Not for thy righteousness, or for the uprightness of thine heart, dost thou go to possess their land: but for the wickedness of these nations the LORD thy God doth drive them out from before thee, and that he may perform the word which the LORD sware unto thy fathers, Abraham, Isaac, and Jacob.
6 Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk! 6 Understand therefore, that the LORD thy God giveth thee not this good land to possess it for thy righteousness; for thou art a stiffnecked people.
7 Husk det, og glem ikke, at du vakte Herren din Guds vrede i ørkenen! Fra den dag du drog ud af Egypten, til I kom til dette sted, har I trodset Herren. 7 Remember, and forget not, how thou provokedst the LORD thy God to wrath in the wilderness: from the day that thou didst depart out of the land of Egypt, until ye came unto this place, ye have been rebellious against the LORD.
8 Ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren blev så vred på jer, at han ville udrydde jer. 8 Also in Horeb ye provoked the LORD to wrath, so that the LORD was angry with you to have destroyed you.
9 Det var, dengang jeg gik op på-bjerget for at hente stentavlerne, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med jer; jeg blev på-bjerget i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke,9 When I was gone up into the mount to receive the tables of stone, even the tables of the covenant which the LORD made with you, then I abode in the mount forty days and forty nights, I neither did eat bread nor drink water:
10 og Herren gav mig de to stentavler, som Guds finger selv havde skrevet på. Dér stod alle de ord, Herren havde talt til jer på-bjerget inde fra ilden, den dag I var forsamlet.10 And the LORD delivered unto me two tables of stone written with the finger of God; and on them was written according to all the words, which the LORD spake with you in the mount out of the midst of the fire in the day of the assembly.
11 Da der var gåetfyrre dage og fyrre nætter, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler, 11 And it came to pass at the end of forty days and forty nights, that the LORD gave me the two tables of stone, even the tables of the covenant.
12 og sagde til mig: "Skynd dig ned herfra, for dit folk, som du har ført ud af Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg befalede dem at følge. De har støbt sig et gudebillede!" 12 And the LORD said unto me, Arise, get thee down quickly from hence; for thy people which thou hast brought forth out of Egypt have corrupted themselves; they are quickly turned aside out of the way which I commanded them; they have made them a molten image.
13 Og Herren sagde til mig: "Jeg har set, at dette folk er et stivnakket folk. 13 Furthermore the LORD spake unto me, saying, I have seen this people, and, behold, it is a stiffnecked people:
14 Lad mig nu udrydde dem og udslette deres navn under himlen; så vil jeg gøre dig til et folk, der er mægtigere og talrigere end det." 14 Let me alone, that I may destroy them, and blot out their name from under heaven: and I will make of thee a nation mightier and greater than they.
15 Jeg begav mig så ned ad-bjerget, mens det stod i lys lue, og jeg bar pagtens to tavler i hænderne.15 So I turned and came down from the mount, and the mount burned with fire: and the two tables of the covenant were in my two hands.
16 Da jeg så, hvordan I havde syndet mod Herren jeres Gud ved at støbe jer et billede af en tyrekalv og hurtigt var veget fra den vej, Herren havde befalet jer at følge, 16 And I looked, and, behold, ye had sinned against the LORD your God, and had made you a molten calf: ye had turned aside quickly out of the way which the LORD had commanded you.
17 greb jeg fat i de to tavler og slyngede dem til jorden, så de knustes for øjnene af jer. 17 And I took the two tables, and cast them out of my two hands, and brake them before your eyes.
18 Jeg kastede mig ned for Herrens ansigt i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, ligesom forrige gang, på grund af den synd; I havde begået ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og krænke ham. 18 And I fell down before the LORD, as at the first, forty days and forty nights: I did neither eat bread, nor drink water, because of all your sins which ye sinned, in doing wickedly in the sight of the LORD, to provoke him to anger.
19 Jeg gruede for, at Herren skulle udrydde jer i den vrede og harme, han nærede mod jer; men Herren hørte mig også denne gang. 19 For I was afraid of the anger and hot displeasure, wherewith the LORD was wroth against you to destroy you. But the LORD hearkened unto me at that time also.
20 Også Aron blev Herren så vred på, at han ville tilintetgøre ham; men jeg bad dengang for Aron. 20 And the LORD was very angry with Aaron to have destroyed him: and I prayed for Aaron also the same time.
21 Og tyrekalven, det syndige gudebillede, I havde lavet, tog jeg og brændte; jeg knuste den til det fineste støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løb ned ad-bjerget.21 And I took your sin, the calf which ye had made, and burnt it with fire, and stamped it, and ground it very small, even until it was as small as dust: and I cast the dust thereof into the brook that descended out of the mount.
22 Også i Tab'era, og i Massa, og ved Kibrot?ha?Ta'ava vakte I Herrens vrede. 22 And at Taberah, and at Massah, and at Kibrothhattaavah, ye provoked the LORD to wrath.
23 Og dengang Herren ville sende jer af sted fra Kadesh?Barnea og sagde: "Drag op og tag det land i besiddelse, som jeg har givet jer," da trodsede I Herren jeres Guds befaling; I troede ikke på ham og adlød ham ikke. 23 Likewise when the LORD sent you from Kadeshbarnea, saying, Go up and possess the land which I have given you; then ye rebelled against the commandment of the LORD your God, and ye believed him not, nor hearkened to his voice.
24 I har trodset Herren, lige så længe jeg har kendt jer. 24 Ye have been rebellious against the LORD from the day that I knew you.
25 Jeg kastede mig altså ned for Herrens ansigt de fyrre dage og fyrre nætter, for Herren havde sagt, at han ville udrydde jer. 25 Thus I fell down before the LORD forty days and forty nights, as I fell down at the first; because the LORD had said he would destroy you.
26 Og jeg bad til Herren og sagde: "Gud Herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du i din storhed har udfriet og ført ud af Egypten med stærk hånd. 26 I prayed therefore unto the LORD, and said, O Lord GOD, destroy not thy people and thine inheritance, which thou hast redeemed through thy greatness, which thou hast brought forth out of Egypt with a mighty hand.
27 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Tag dig ikke af dette folks hårdhed, dets ondskab og dets synd; 27 Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin:
28 ellers vil folk i det land, du førte os ud af, sige: 'Fordi Herren ikke magtede at føre dem ind i det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud for at lade dem dø i ørkenen.' 28 Lest the land whence thou broughtest us out say, Because the LORD was not able to bring them into the land which he promised them, and because he hated them, he hath brought them out to slay them in the wilderness.
29 De er dog dit folk og din ejendom, som du har ført ud med din store kraft og din løftede arm". 29 Yet they are thy people and thine inheritance, which thou broughtest out by thy mighty power and by thy stretched out arm.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel