Åbenbaringen 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jeg så en anden stærk engel stige ned fra himlen. Den var hyllet i en sky og havde en regnbue om sit hoved, dens ansigt var som solen, og dens ben var som søjler af ild. | 1 Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler, | 1 And I saw another mighty angel come down from heaven, clothed with a cloud: and a rainbow was upon his head, and his face was as it were the sun, and his feet as pillars of fire: |
| 2 I hånden holdt den en lille bogrulle der var åben. Den satte sin højre fod på havet og sin venstre fod på landjorden | 2 og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land | 2 And he had in his hand a little book open: and he set his right foot upon the sea, and his left foot on the earth, |
| 3 og brølede som en løve. Da englen brølede, hørte jeg de syv tordenskrald sige noget. | 3 og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre. | 3 And cried with a loud voice, as when a lion roareth: and when he had cried, seven thunders uttered their voices. |
| 4 Jeg skulle lige til at skrive ned hvad de sagde, men så hørte jeg en stemme fra himlen sige: »Det de syv tordenskrald sagde, skal blive ved med at være hemmeligt og forseglet. Det må du ikke skrive ned. « | 4 Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: »Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.« | 4 And when the seven thunders had uttered their voices, I was about to write: and I heard a voice from heaven saying unto me, Seal up those things which the seven thunders uttered, and write them not. |
| 5 Englen som jeg havde set stille sig på havet og på landjorden, | 5 Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen | 5 And the angel which I saw stand upon the sea and upon the earth lifted up his hand to heaven, |
| 6 løftede nu sin højre hånd mod himlen og sværgede ved ham der lever i al evighed, og som har skabt himlen, jorden og havet og alt hvad de hver især rummer. Den sagde: »Nu vil Gud ikke vente længere. Nu er der ikke mere tid. | 6 og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: »Tiden er ude. | 6 And sware by him that liveth for ever and ever, who created heaven, and the things that therein are, and the earth, and the things that therein are, and the sea, and the things which are therein, that there should be time no longer: |
| 7 Når den syvende engel blæser i sin trompet, vil Guds hemmelige plan være helt gennemført. Det har han allerede indviet sine slaver, profeterne, i. « | 7 I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.« | 7 But in the days of the voice of the seventh angel, when he shall begin to sound, the mystery of God should be finished, as he hath declared to his servants the prophets. |
| 8 Nu talte den stemme som jeg havde hørt fra himlen, igen til mig. Den sagde: »Gå hen til englen, der står på havet og landjorden, og tag imod den åbne bogrulle som den har i hånden. « | 8 Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« | 8 And the voice which I heard from heaven spake unto me again, and said, Go and take the little book which is open in the hand of the angel which standeth upon the sea and upon the earth. |
| 9 Jeg gik hen til englen og bad om at få bogen. Englen sagde: »Tag den, og slug den. Den vil være bitter i din mave, men sød som honning i din mund. « | 9 Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« | 9 And I went unto the angel, and said unto him, Give me the little book. And he said unto me, Take it, and eat it up; and it shall make thy belly bitter, but it shall be in thy mouth sweet as honey. |
| 10 Jeg tog bogen fra englens hånd og slugte den. Den var sød som honning i min mund, men da jeg havde slugt den, mærkede jeg hvor bitter den var. | 10 Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. | 10 And I took the little book out of the angel's hand, and ate it up; and it was in my mouth sweet as honey: and as soon as I had eaten it, my belly was bitter. |
| 11 Så var der en stemme der sagde: »Nu skal du igen profetere om lande, stammer, folk og mange konger. « | 11 Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.« | 11 And he said unto me, Thou must prophesy again before many peoples, and nations, and tongues, and kings. |