Apostlenes Gerninger 11 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Både disciplene og de andre kristne i Judæa hørte at også folk der ikke var jøder, var blevet kristne. | 1 Apostlene og brødrene rundt om i Judæa hørte, at også hedningerne havde taget imod Guds ord. | 1 And the apostles and brethren that were in Judaea heard that the Gentiles had also received the word of God. |
| 2 Det fik de jødiske kristne i Jerusalem til at kritisere Peter da han kom tilbage. | 2 Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham | 2 And when Peter was come up to Jerusalem, they that were of the circumcision contended with him, |
| 3 »Du har jo været hjemme hos ikkejøder og ligefrem spist sammen med dem, « sagde de. | 3 og sagde: »Du har besøgt ikke?jøder og spist sammen med dem.« | 3 Saying, Thou wentest in to men uncircumcised, and didst eat with them. |
| 4 Peter begyndte detaljeret at forklare dem hvordan det var gået til. | 4 Men Peter gav sig til at forklare dem i rækkefølge, hvad der var sket, og sagde: | 4 But Peter rehearsed the matter from the beginning, and expounded it by order unto them, saying, |
| 5 »Det skete mens jeg var i byen Joppe, « sagde han. »Jeg var ved at bede da jeg kom i trance og fik et syn. Jeg så noget der lignede en stor dug blive sænket ned fra himlen som om den blev holdt oppe i alle fire hjørner. Den landede lige foran mig, | 5 »Jeg opholdt mig i Joppe; og mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug, blev sænket ned ved de fire hjørner, og den kom helt ned til mig. | 5 I was in the city of Joppa praying: and in a trance I saw a vision, A certain vessel descend, as it had been a great sheet, let down from heaven by four corners; and it came even to me: |
| 6 og da jeg så nærmere efter, var den fyldt med alle mulige dyr: tamme og vilde dyr, krybdyr og fugle. | 6 Jeg stirrede på den og blev ved med at se, og jeg så jordens firbenede dyr, vilde dyr og krybdyr og himlens fugle. | 6 Upon the which when I had fastened mine eyes, I considered, and saw fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air. |
| 7 Så var der en stemme der sagde til mig: ›Rejs dig op, Peter. Slagt dyrene og spis. ‹ | 7 Og jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! | 7 And I heard a voice saying unto me, Arise, Peter; slay and eat. |
| 8 Jeg svarede: ›Aldrig i livet, Herre. Jeg tager aldrig noget i munden der er urent og forbudt, ‹ | 8 Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. | 8 But I said, Not so, Lord: for nothing common or unclean hath at any time entered into my mouth. |
| 9 men så talte stemmen fra himlen igen: ›Det Gud har erklæret for rent, skal du ikke kalde urent. ‹ | 9 For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. | 9 But the voice answered me again from heaven, What God hath cleansed, that call not thou common. |
| 10 Det gentog sig tre gange, og så blev det hele løftet op i himlen igen. | 10 Dette skete tre gange, og det hele blev igen taget op til himlen. | 10 And this was done three times: and all were drawn up again into heaven. |
| 11 I det samme stod der tre mænd foran huset hvor jeg boede. De var blevet sendt af sted fra Cæsarea for at hente mig. | 11 I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os, de var sendt til mig fra Cæsarea. | 11 And, behold, immediately there were three men already come unto the house where I was, sent from Caesarea unto me. |
| 12 Helligånden sagde at jeg ikke skulle have nogen betænkeligheder ved at gå med dem, så jeg tog af sted sammen med de her seks mænd fra menigheden i Joppe. Da vi kom hen til en romer der hedder Cornelius, | 12 Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. De seks brødre her fulgte også med, og vi kom ind i mandens hus. | 12 And the Spirit bade me go with them, nothing doubting. Moreover these six brethren accompanied me, and we entered into the man's house: |
| 13 fortalte han os at han havde set en engel der stod i hans hus og sagde: ›Du skal sende nogle mænd af sted til Joppe for at hente Peter. | 13 Han fortalte os, hvordan han havde set englen stå i hans hus og sige: Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. | 13 And he showed us how he had seen an angel in his house, which stood and said unto him, Send men to Joppa, and call for Simon, whose surname is Peter; |
| 14 Han vil fortælle dig noget der vil frelse dig og din familie og alle dem der arbejder for dig. ‹ | 14 Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst. | 14 Who shall tell thee words, whereby thou and all thy house shall be saved. |
| 15 Jeg var kun lige begyndt at tale da Helligånden kom til dem på samme måde som den kom til os dengang i begyndelsen. | 15 Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. | 15 And as I began to speak, the Holy Ghost fell on them, as on us at the beginning. |
| 16 Så huskede jeg hvad Jesus havde sagt: ›Johannes døbte med vand, men I vil blive døbt med Helligånden. ‹ | 16 Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. | 16 Then remembered I the word of the Lord, how that he said, John indeed baptized with water; but ye shall be baptized with the Holy Ghost. |
| 17 Gud har altså givet dem den samme gave som han gav os da vi begyndte at tro på Jesus. Hvordan skulle jeg kunne forhindre ham i det?« | 17 Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget.« | 17 Forasmuch then as God gave them the like gift as he did unto us, who believed on the Lord Jesus Christ; what was I, that I could withstand God? |
| 18 Da de kristne i Jerusalem hørte det, faldt de til ro og takkede Gud. »Nu kan de der ikke er jøder, altså også omvende sig og få det evige liv, « sagde de. »Det har Gud sørget for. « | 18 Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.« | 18 When they heard these things, they held their peace, and glorified God, saying, Then hath God also to the Gentiles granted repentance unto life. |
| 19 Under forfølgelsen af de kristne efter Stefanus’ død var Jesus’ tilhængere blevet spredt, og nogle af dem var nået helt til Fønikien, Cypern og Antiokia. De fortalte kunomJesus til jøder, | 19 De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. | 19 Now they which were scattered abroad upon the persecution that arose about Stephen travelled as far as Phenice, and Cyprus, and Antioch, preaching the word to none but unto the Jews only. |
| 20 meni Antiokia var der nogle fra Cypern og Kyrene der også gav sig til at tale om Jesus til dem der ikke var jøder. | 20 Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. | 20 And some of them were men of Cyprus and Cyrene, which, when they were come to Antioch, spake unto the Grecians, preaching the Lord Jesus. |
| 21 Gud stod bag dem, og der var mange der omvendte sig og begyndte at tro på Jesus. | 21 Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren. | 21 And the hand of the Lord was with them: and a great number believed, and turned unto the Lord. |
| 22 Det hørte de i Jerusalem, og derfor sendte menigheden Barnabas af sted til Antiokia. | 22 Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. | 22 Then tidings of these things came unto the ears of the church which was in Jerusalem: and they sent forth Barnabas, that he should go as far as Antioch. |
| 23 Da han så alle de mennesker som Gud havde fået til at tro på Jesus, blev han glad, og han opfordrede dem alle sammen til at holde fast ved deres beslutning. | 23 Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. | 23 Who, when he came, and had seen the grace of God, was glad, and exhorted them all, that with purpose of heart they would cleave unto the Lord. |
| 24 Barnabas var en dygtig mand. Han var fyldt af Helligånden også overbevisende i sin tro at mange flere mennesker begyndte at tro på Jesus. | 24 For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. | 24 For he was a good man, and full of the Holy Ghost and of faith: and much people was added unto the Lord. |
| 25 På et tidspunkt tog Barnabas af sted til Tarsus for at opsøge Saul, | 25 Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, | 25 Then departed Barnabas to Tarsus, for to seek Saul: |
| 26 og sammen tog de tilbage til Antiokia. Her blev de et helt år og underviste folk, og det var i Antiokia at man først begyndte at kalde Jesus’ tilhængere for kristne. | 26 og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne. | 26 And when he had found him, he brought him unto Antioch. And it came to pass, that a whole year they assembled themselves with the church, and taught much people. And the disciples were called Christians first in Antioch. |
| 27 I løbet af den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til byen, | 27 På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. | 27 And in these days came prophets from Jerusalem unto Antioch. |
| 28 blandt andet en mand der hed Agabos. Han stod frem, og inspireret af Helligånden udmalede han hvordan der ville udbryde en stor hungersnød i hele verden. Det kom jo også til at ske, nemlig mens Claudius var kejser. | 28 En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden; og det blev der under Claudius. | 28 And there stood up one of them named Agabus, and signified by the Spirit that there should be great dearth throughout all the world: which came to pass in the days of Claudius Caesar. |
| 29 Derfor besluttede de kristne i Antiokia at alle skulle give det de havde råd til, for at hjælpe menighederne i Judæa. | 29 Disciplene besluttede da, at alle skulle sende, hvad de hver især havde råd til, som hjælp til brødrene i Judæa. | 29 Then the disciples, every man according to his ability, determined to send relief unto the brethren which dwelt in Judaea: |
| 30 Da de havde samlet ind, sendte de Barnabas og Saul af sted til Jerusalem for at give pengene til lederne af menigheden. | 30 Det gjorde de så, og de sendte Barnabas og Saulus til de ældste med gaven. | 30 Which also they did, and sent it to the elders by the hands of Barnabas and Saul. |