Apostlenes Gerninger 13 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Der var fem profeter og lærere i menigheden i Antiokia. Det var Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var vokset op sammen med Herodes Antipas, og endelig Saul. | 1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. | 1 Now there were in the church that was at Antioch certain prophets and teachers; as Barnabas, and Simeon that was called Niger, and Lucius of Cyrene, and Manaen, which had been brought up with Herod the tetrarch, and Saul. |
| 2 En dag hvor menigheden fastede og holdt gudstjeneste, talte Helligånden til dem alle sammen: »I skal sende Barnabas og Saul af sted på en særlig opgave jeg har udvalgt dem til. « | 2 Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« | 2 As they ministered to the Lord, and fasted, the Holy Ghost said, Separate me Barnabas and Saul for the work whereunto I have called them. |
| 3 Og da de var færdige med at faste og bede, lagde de hænderne på de to mænd og tog afsked med dem. | 3 Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. | 3 And when they had fasted and prayed, and laid their hands on them, they sent them away. |
| 4 De var altså udsendt af Helligånden. De havde Johannes Markus med som hjælper, og først tog de til Seleukia, og herfra sejlede de til Cypern. | 4 Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. | 4 So they, being sent forth by the Holy Ghost, departed unto Seleucia; and from thence they sailed to Cyprus. |
| 5 I byen Salamis gik de rundt i synagogerne og fortalte jøderne om troen på Jesus. | 5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper. | 5 And when they were at Salamis, they preached the word of God in the synagogues of the Jews: and they had also John to their minister. |
| 6 De fortsatte tværs over øen og kom til sidst til Pafos. Her mødte de troldmanden Barjesus. Han var en falsk jødisk profet | 6 De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. | 6 And when they had gone through the isle unto Paphos, they found a certain sorcerer, a false prophet, a Jew, whose name was Barjesus: |
| 7 der holdt til hos guvernøren Sergius Paulus. Guvernøren var en klog mand, og derfor inviterede han også Barnabas og Saul så han kunne høre hvad de sagde om Gud. | 7 Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. | 7 Which was with the deputy of the country, Sergius Paulus, a prudent man; who called for Barnabas and Saul, and desired to hear the word of God. |
| 8 Troldmanden, der på græsk blev kaldt Elymas, modarbejdede dem og gjorde hvad han kunne, for at forhindre guvernøren i at begynde at tro på Jesus. | 8 Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. | 8 But Elymas the sorcerer (for so is his name by interpretation) withstood them, seeking to turn away the deputy from the faith. |
| 9 Men Saul, der nu også blev kaldt Paulus, blev fyldt af Helligånden. Han så fast på troldmanden | 9 Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham | 9 Then Saul, (who also is called Paul,) filled with the Holy Ghost, set his eyes on him, |
| 10 og sagde: »Du er Djævelens søn, fuld af snyd og bedrag! Du modarbejder det Gud vil, og forsøger at fordreje alt det han siger og gør. | 10 og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? | 10 And said, O full of all subtlety and all mischief, thou child of the devil, thou enemy of all righteousness, wilt thou not cease to pervert the right ways of the Lord? |
| 11 Nu lægger Gud sin hånd på dig og gør dig blind, så du ikke kan se solens lys i et stykke tid. « I samme øjeblik blev alting bælgmørkt for Elymas, og han famlede i blinde efter nogen der kunne hjælpe ham. | 11 Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. | 11 And now, behold, the hand of the Lord is upon thee, and thou shalt be blind, not seeing the sun for a season. And immediately there fell on him a mist and a darkness; and he went about seeking some to lead him by the hand. |
| 12 Da guvernøren så hvad der var sket, begyndte han at tro på Gud. Det de lærte ham om Jesus, gjorde et stort indtryk på ham. | 12 Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære. | 12 Then the deputy, when he saw what was done, believed, being astonished at the doctrine of the Lord. |
| 13 Paulus og hans ledsagere sejlede fra Pafos til Perge i Pamfylien. Her forlod Johannes dem og rejste tilbage til Jerusalem, | 13 Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; | 13 Now when Paul and his company loosed from Paphos, they came to Perga in Pamphylia: and John departing from them returned to Jerusalem. |
| 14 mens de tog videre til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. | 14 de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; | 14 But when they departed from Perga, they came to Antioch in Pisidia, and went into the synagogue on the sabbath day, and sat down. |
| 15 Da oplæsningen af Loven og profeterne var færdig, inviterede synagogens forstandere dem til at tale. »Hvis I vil udlægge Skrifterne, er I meget velkomne. « | 15 efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!« | 15 And after the reading of the law and the prophets the rulers of the synagogue sent unto them, saying, Ye men and brethren, if ye have any word of exhortation for the people, say on. |
| 16 Så rejste Paulus sig op, løftede hånden for at få ro og sagde: »Hør her, I jødiske mænd og alle andre der tror på Gud. | 16 Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! | 16 Then Paul stood up, and beckoning with his hand said, Men of Israel, and ye that fear God, give audience. |
| 17 Det var det jødiske folks Gud der udvalgte vores forfædre og sørgede for at folket voksede sig stort mens de var fremmede i Egypten. Det var også ham der brugte sin guddommelige magt til at føre dem ud af landet, | 17 Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. | 17 The God of this people of Israel chose our fathers, and exalted the people when they dwelt as strangers in the land of Egypt, and with an high arm brought he them out of it. |
| 18 og han fandt sig i dem og deres urimeligheder i de fyrre år i ørkenen. | 18 I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, | 18 And about the time of forty years suffered he their manners in the wilderness. |
| 19 Han udslettede syv andre folk i Kanaan inden han lod jøderne overtage deres land. | 19 og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse; | 19 And when he had destroyed seven nations in the land of Chanaan, he divided their land to them by lot. |
| 20 Fra jøderne kom til Egypten, og til de indtog Kanaan, gik der omkring fire hundrede halvtreds år. Derefter blev de regeret af forskellige dommere indtil profeten Samuels tid, | 20 så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. | 20 And after that he gave unto them judges about the space of four hundred and fifty years, until Samuel the prophet. |
| 21 men så bad de om at få en konge, og Gud gav dem Saul, der regerede i fyrre år. Hans far hed Kish, og han tilhørte Benjamins stamme. | 21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre ar Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. | 21 And afterward they desired a king: and God gave unto them Saul the son of Cis, a man of the tribe of Benjamin, by the space of forty years. |
| 22 Så fjernede Gud Saul og indsatte David som konge i stedet. Om ham sagde han: ›Jeg har valgt David, Isajs søn, til konge. Jeg synes godt om ham, og han vil gøre alt det jeg vil have. ‹ | 22 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.' | 22 And when he had removed him, he raised up unto them David to be their king; to whom also he gave testimony, and said, I have found David the son of Jesse, a man after mine own heart, which shall fulfil all my will. |
| 23 Gud lovede at han ville vælge en mand blandt Davids efterkommere til at frelse det jødiske folk, og det har han gjort nu, nemlig Jesus. | 23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. | 23 Of this man's seed hath God according to his promise raised unto Israel a Saviour, Jesus: |
| 24 Men inden han kom, stod Johannes Døberen frem og sagde til folk at de skulle omvende sig og lade sig døbe. | 24 Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. | 24 When John had first preached before his coming the baptism of repentance to all the people of Israel. |
| 25 DaJohannes var ved at være færdig med sin livsopgave, sagde han: ›I har ikke forstået hvem jeg er. Det er ikke mig der er Messias. Han kommer først efter mig, og jeg er ikke engang værdig til at tage hans sandaler af. ‹ | 25 Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af. | 25 And as John fulfilled his course, he said, Whom think ye that I am? I am not he. But, behold, there cometh one after me, whose shoes of his feet I am not worthy to loose. |
| 26 Hør her, brødre, Abrahams sønner og alle der tror på Gud. Det var lige præcis os Gud tænkte på da han kom med sine løfter om frelse, | 26 Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! | 26 Men and brethren, children of the stock of Abraham, and whosoever among you feareth God, to you is the word of this salvation sent. |
| 27 men hverken folk i Jerusalem eller deres ledere forstod hvem Jesus var. De fik ham dømt og opfyldte på den måde det profeterne har forudsagt, og som bliver læst op i synagogen hver sabbat. | 27 Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. | 27 For they that dwell at Jerusalem, and their rulers, because they knew him not, nor yet the voices of the prophets which are read every sabbath day, they have fulfilled them in condemning him. |
| 28 De forlangte at Pilatus skulle henrette Jesus, selvom de godt vidste at han ikke havde gjort noget der kunne føre til dødsstraf. | 28 For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. | 28 And though they found no cause of death in him, yet desired they Pilate that he should be slain. |
| 29 Til sidst havde de opfyldt alt det der står om ham i Skrifterne, og så tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. | 29 Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. | 29 And when they had fulfilled all that was written of him, they took him down from the tree, and laid him in a sepulchre. |
| 30 Men Gud lod Jesus stå op fra de døde, | 30 Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. | 30 But God raised him from the dead: |
| 31 og i mange dage viste han sig for dem der havde fulgt ham hele vejen fra Galilæa til Jerusalem. Nu kan de fortælle folk om ham og bekræfte at han er genopstået. | 31 Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. | 31 And he was seen many days of them which came up with him from Galilee to Jerusalem, who are his witnesses unto the people. |
| 32 Her er det budskab vi har til jer. Det Gud har lovet vores forfædre, | 32 Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, | 32 And we declare unto you glad tidings, how that the promise which was made unto the fathers, |
| 33 har han op- fyldt for os, deres efterkommere. Det har han gjort ved at lade Jesus genopstå, for der står jo i den anden salme i Salmernes Bog: Du er min søn. Det har jeg gjort dig til i dag. | 33 har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min søn, jeg har født dig i dag. | 33 God hath fulfilled the same unto us their children, in that he hath raised up Jesus again; as it is also written in the second psalm, Thou art my Son, this day have I begotten thee. |
| 34 Gud har ladet Jesus stå op fra de døde så han ikke skal rådne op. Det er det Gud har sagt sådan her: ›De hellige og urokkelige løfter jeg gav David, vil gå i opfyldelse for jer. ‹ | 34 Og at Gud lod ham opstå fra de døde, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, har han sagt således: 'For jeg vil opfylde de urokkelige løfter til David for jer! ' | 34 And as concerning that he raised him up from the dead, now no more to return to corruption, he said on this wise, I will give you the sure mercies of David. |
| 35 Og et andet sted siger David: ›Den Gud har udvalgt og gjort hellig, vil ikke rådne op i graven. ‹ | 35 Derfor siger han også et andet sted: 'Din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.' | 35 Wherefore he saith also in another psalm, Thou shalt not suffer thine Holy One to see corruption. |
| 36 Når det gælder David, så døde han jo efter at han havde adlydt Gud og tjent folket i hele sit liv. Han blev begravet samme sted som sine forfædre, og nu er hans krop rådnet op. | 36 For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse. | 36 For David, after he had served his own generation by the will of God, fell on sleep, and was laid unto his fathers, and saw corruption: |
| 37 Gud lod til gengæld Jesus stå op fra de døde så hans krop aldrig vil rådne op. | 37 Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse. | 37 But he, whom God raised again, saw no corruption. |
| 38 I skal vide, kære brødre, at det er i kraft af ham at jeres synder kan blive tilgivet. Det I ikke kan blive frikendt for ved hjælp af Loven, | 38 Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, | 38 Be it known unto you therefore, men and brethren, that through this man is preached unto you the forgiveness of sins: |
| 39 kan I få tilgivelse for gennem troen på Jesus. | 39 bliver enhver, der tror gjort retfærdig ved ham. | 39 And by him all that believe are justified from all things, from which ye could not be justified by the law of Moses. |
| 40 Pas på det ikke går som profeterne har forudsagt: | 40 Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne: | 40 Beware therefore, lest that come upon you, which is spoken of in the prophets; |
| 41 I der håner og foragter Gud, kommer til at undre jer, og I vil dø. For det jeg gør i jeres levetid, ville I ikke have troet hvis nogen havde fortalt jer det. « | 41 Se jer om, I som er fulde af foragt! I skal blive stumme af undren og gå til grunde, for jeg udfører en gerning i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den.« | 41 Behold, ye despisers, and wonder, and perish: for I work a work in your days, a work which ye shall in no wise believe, though a man declare it unto you. |
| 42 Da de var på vej ud af synagogen, bad folk dem om at komme og tale om det samme den næste sabbat. | 42 Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat. | 42 And when the Jews were gone out of the synagogue, the Gentiles besought that these words might be preached to them the next sabbath. |
| 43 Efter gudstjenesten fulgte mange af jøderne og andre der kom i synagogen, med Paulus og Barnabas. De talte med dem og opfordrede dem til at holde fast ved Gud og hans tilgivelse. | 43 Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. | 43 Now when the congregation was broken up, many of the Jews and religious proselytes followed Paul and Barnabas: who, speaking to them, persuaded them to continue in the grace of God. |
| 44 Den næste sabbat var det meste af byen kommet for at høre om Jesus. | 44 Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. | 44 And the next sabbath day came almost the whole city together to hear the word of God. |
| 45 Da jøderne så hvor mange mennesker der var kommet, blev de misundelige og gav sig til at håne Paulus og sige ham imod. | 45 Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. | 45 But when the Jews saw the multitudes, they were filled with envy, and spake against those things which were spoken by Paul, contradicting and blaspheming. |
| 46 Til sidst sagde Paulus og Barnabas ligeud til dem: »Det var meningen at I jøder skulle høre om Jesus først, men når I afviser budskabet og ikke synes I er værdige til at få evigt liv, så er tiden kommet til at vi vender os mod dem der ikke er jøder. | 46 Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. | 46 Then Paul and Barnabas waxed bold, and said, It was necessary that the word of God should first have been spoken to you: but seeing ye put it from you, and judge yourselves unworthy of everlasting life, lo, we turn to the Gentiles. |
| 47 Det har Gud bestemt: ›Jeg har gjort dig til et lys for alle verdens folk. Du skal bringe frelse til hver en afkrog af verden. ‹« | 47 For således har Herren befalet os det: Jeg har gjort dig til lys for folkene, for at du skal være til frelse til jordens ende.« | 47 For so hath the Lord commanded us, saying, I have set thee to be a light of the Gentiles, that thou shouldest be for salvation unto the ends of the earth. |
| 48 Da ikke jøderne hørte det, hyldede og takkede de Gud for hans budskab og alle der var bestemt til at få evigt liv, begyndte at tro på Jesus. | 48 Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. | 48 And when the Gentiles heard this, they were glad, and glorified the word of the Lord: and as many as were ordained to eternal life believed. |
| 49 Inden længe var budskabet nået ud i hele omegnen. | 49 Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. | 49 And the word of the Lord was published throughout all the region. |
| 50 Men det lykkedes jøderne at ophidse nogle af de mest indflydelsesrige mænd og kvinder i byen. De var ikke jøder, men de kom i synagogen. Jøderne fik dem til at starte en forfølgelse af Paulus og Barnabas, og fik dem drevet væk fra området. | 50 Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. | 50 But the Jews stirred up the devout and honourable women, and the chief men of the city, and raised persecution against Paul and Barnabas, and expelled them out of their coasts. |
| 51 Paulus og Barnabas rystede støvet af deres fødder for at vise folk i Antiokia at de ikke ville have mere med dem at gøre. Så rejste de videre til Ikonion, | 51 Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, | 51 But they shook off the dust of their feet against them, and came unto Iconium. |
| 52 men efterlod de nye tilhængere glade og fyldt af Helligånden. | 52 og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd. | 52 And the disciples were filled with joy, and with the Holy Ghost. |