Apostlenes Gerninger 14 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Det hele gentog sig i Ikonion. Paulus og Barnabas besøgte synagogen og talte sådan at mange, både jøder og ikkejøder, begyndte at tro på Jesus. | 1 I Ikonion gik Paulus og Barnabas ligeledes ind i jødernes synagoge og talte sådan, at mange jøder og grækere kom til tro; | 1 And it came to pass in Iconium, that they went both together into the synagogue of the Jews, and so spake, that a great multitude both of the Jews and also of the Greeks believed. |
| 2 Men de jøder der ikke ville tro, forsøgte at ophidse folk i byen til at vende sig imod de kristne. | 2 men de jøder som ikke ville tro, hidsede hedningerne op og gjorde dem fjendtligt stemt mod brødrene. | 2 But the unbelieving Jews stirred up the Gentiles, and made their minds evil affected against the brethren. |
| 3 Alligevel blev Paulus og Barnabas i byen i lang tid. De var ikke bange for at fortælle om Guds tilgivelse og om Jesus, og han bekræftede det de sagde, ved at lade tegn og mirakler ske gennem dem. | 3 De blev der i lang tid og forkyndte frimodigt i tillid til Herren, som bekræftede ordet om sin nåde ved de tegn og undere, der skete ved deres hænder; | 3 Long time therefore abode they speaking boldly in the Lord, which gave testimony unto the word of his grace, and granted signs and wonders to be done by their hands. |
| 4 Byen blev delt op mellem dem der holdt med jøderne, og dem der var på Paulus’ og Barnabas’ side. | 4 men byens befolkning blev delt i to, nogle holdt med jøderne, andre med apostlene. | 4 But the multitude of the city was divided: and part held with the Jews, and part with the apostles. |
| 5 Til sidst gik ikkejøderne sammen med jøderne og deres ledere og lagde planer om at overfalde og stene de to udsendinge. | 5 Da de blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, | 5 And when there was an assault made both of the Gentiles, and also of the Jews with their rulers, to use them despitefully, and to stone them, |
| 6 Da de hørte det, flygtede de til området omkring byerne Lystra og Derbe i Lykaonien, | 6 flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. | 6 They were ware of it, and fled unto Lystra and Derbe, cities of Lycaonia, and unto the region that lieth round about: |
| 7 hvor de fortsatte med at udbrede troen på Jesus. | 7 Også der forkyndte de evangeliet. | 7 And there they preached the gospel. |
| 8 I Lystra mødte de en mand der var lam i benene. Det havde han været siden han blev født, så han havde aldrig kunnet gå. | 8 I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. | 8 And there sat a certain man at Lystra, impotent in his feet, being a cripple from his mother's womb, who never had walked: |
| 9 En dag hørte han Paulus tale, og Paulus så på ham og blev klar over at manden virkelig troede på Jesus og på at han kunne blive helbredt. | 9 Denne mand lyttede, når Paulus talte Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, | 9 The same heard Paul speak: who stedfastly beholding him, and perceiving that he had faith to be healed, |
| 10 Så hævede Paulus stemmen og sagde direkte til ham: »Rejs dig op og stå på dine ben!« Manden kom op i en fart og begyndte at gå. | 10 sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben !« Da sprang han op og kunne gå. | 10 Said with a loud voice, Stand upright on thy feet. And he leaped and walked. |
| 11 Da folk så hvad Paulus havde gjort, råbte de på deres eget sprog: »Guderne har forvandlet sig til mennesker og er kommet ned til os. « | 11 Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« | 11 And when the people saw what Paul had done, they lifted up their voices, saying in the speech of Lycaonia, The gods are come down to us in the likeness of men. |
| 12 De begyndte at kalde Barnabas for Zeus og Paulus for Hermes fordi det var ham der førte ordet. | 12 Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. | 12 And they called Barnabas, Jupiter; and Paul, Mercurius, because he was the chief speaker. |
| 13 Derfor kom præsten fra Zeustemplet uden for byen hen til byporten med nogle tyre der var udsmykkede med kranse. Sammen med folk i byen ville han ofre tyrene til Paulus og Barnabas, | 13 Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. | 13 Then the priest of Jupiter, which was before their city, brought oxen and garlands unto the gates, and would have done sacrifice with the people. |
| 14 men da det gik op for dem hvad menneskemængden ville, rev de deres kapper i stykker og styrtede hen mod dem og råbte: | 14 Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: | 14 Which when the apostles, Barnabas and Paul, heard of, they rent their clothes, and ran in among the people, crying out, |
| 15 »Hvad er det I gør? Vi er jo helt almindelige mennesker ligesom jer, og vi har fortalt jer at I skal vende jer fra jeres tomme guder og holde jer til den levende Gud som har skabt himlen og jorden og havet og alt hvad der hører til der. | 15 »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. | 15 And saying, Sirs, why do ye these things? We also are men of like passions with you, and preach unto you that ye should turn from these vanities unto the living God, which made heaven, and earth, and the sea, and all things that are therein: |
| 16 Tidligere har Gud ladet alle dem der ikke var jøder, gøre hvad de ville, | 16 I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, | 16 Who in times past suffered all nations to walk in their own ways. |
| 17 men han har hele tiden vist at han var der, ved at tage sig af jer. Han har ladet det regne og givet jer årstiderne så I kunne så og høste; han har sørget for at I kunne spise jer mætte og glæde jer over livet. « | 17 og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« | 17 Nevertheless he left not himself without witness, in that he did good, and gave us rain from heaven, and fruitful seasons, filling our hearts with food and gladness. |
| 18 På den måde lykkedes det med nød og næppe Paulus og Barnabas at få standset folk så de ikke ofrede til dem. | 18 Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at of re til dem. | 18 And with these sayings scarce restrained they the people, that they had not done sacrifice unto them. |
| 19 Kort tid efter kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion og fik folk i byen til at skifte mening om Paulus. De stenede ham og slæbte ham uden for byen og efterlod ham dér i den tro at han var død. | 19 Da kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion, som fik folk overtalt, så de stenede Paulus; de slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. | 19 And there came thither certain Jews from Antioch and Iconium, who persuaded the people, and, having stoned Paul, drew him out of the city, supposing he had been dead. |
| 20 Men da folk fra menigheden samlede sig omkring ham, rejste han sig op og gik tilbage til byen. Næste dag tog han videre til Derbe sammen med Barnabas, | 20 Men disciplene slog kreds om Paulus, og han rejste sig op og gik ind i byen. Næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe. | 20 Howbeit, as the disciples stood round about him, he rose up, and came into the city: and the next day he departed with Barnabas to Derbe. |
| 21 og der fortalte de igen om Jesus og fik mange nye tilhængere. Så vendte de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia | 21 De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. | 21 And when they had preached the gospel to that city, and had taught many, they returned again to Lystra, and to Iconium, and Antioch, |
| 22 og opmuntrede de kristne der boede dér, til at holde fast ved deres tro. »Vi skal alle sammen gå meget igennem før vi kommer ind i Guds rige, « sagde de. | 22 De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« | 22 Confirming the souls of the disciples, and exhorting them to continue in the faith, and that we must through much tribulation enter into the kingdom of God. |
| 23 I hver menighed valgte Paulus og Barnabas nogle ledere, og efter at de havde bedt og fastet sammen med menigheden, overlod de den til Gud. | 23 I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. | 23 And when they had ordained them elders in every church, and had prayed with fasting, they commended them to the Lord, on whom they believed. |
| 24 Paulus og Barnabas rejste gennem Pisidien og kom tilbage til | 24 Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; | 24 And after they had passed throughout Pisidia, they came to Pamphylia. |
| 25 byen Perge i Pamfylien, hvor de fortalte om Jesus. Så tog de videre til Attalia, | 25 og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. | 25 And when they had preached the word in Perga, they went down into Attalia: |
| 26 og derfra sejlede de tilbage til Antiokia. Det var derfra de var blevet sendt ud på deres rejse, hvor de med Guds hjælp skulle gøre det arbejde de nu havde gennemført. | 26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. | 26 And thence sailed to Antioch, from whence they had been recommended to the grace of God for the work which they fulfilled. |
| 27 I Antiokia kaldte Paulus og Barnabas hele menigheden sammen. De fortalte om alle de store ting Gud undervejs havde gjort gennem dem, og om hvordan Gud nu lod folk der ikke var jøder, begynde at tro. | 27 Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne. | 27 And when they were come, and had gathered the church together, they rehearsed all that God had done with them, and how he had opened the door of faith unto the Gentiles. |
| 28 I lang tid efter blev de hos menigheden i Antiokia. | 28 Og de tilbragte ikke så kort tid der sammen med disciplene. | 28 And there they abode long time with the disciples. |