Apostlenes Gerninger 15 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 En dag fik menigheden i Antiokia besøg af nogle kristne fra Judæa. De belærte dem om at hvis de ikke lod sig omskære, som Loven sagde, kunne de ikke blive frelst. | 1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene »Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 And certain men which came down from Judaea taught the brethren, and said, Except ye be circumcised after the manner of Moses, ye cannot be saved. |
| 2 Det blev der en stor diskussion ud af, og Paulus og Barnabas kom op at skændes med dem. Til sidst blev det besluttet at Paulus og Barnabas og nogle andre fra menigheden skulle tage til Jerusalem og forelægge problemet for de tolv disciple og de andre ledere. | 2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. | 2 When therefore Paul and Barnabas had no small dissension and disputation with them, they determined that Paul and Barnabas, and certain other of them, should go up to Jerusalem unto the apostles and elders about this question. |
| 3 De blev sendt af sted og rejste gennem Fønikien og Samaria. Her fortalte de menighederne om hvordan ikkejøder nu også omvendte sig, og det vakte stor glæde. | 3 De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. | 3 And being brought on their way by the church, they passed through Phenice and Samaria, declaring the conversion of the Gentiles: and they caused great joy unto all the brethren. |
| 4 I Jerusalem blev de modtaget af både menigheden, disciplene og de andre ledere, og de fortalte om alt det Gud havde gjort gennem dem. | 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. | 4 And when they were come to Jerusalem, they were received of the church, and of the apostles and elders, and they declared all things that God had done with them. |
| 5 Men nogle af dem der havde været farisæere før de blev kristne, rejste sig op og sagde: »De nye er nødt til at blive omskåret, og vi må kræve af dem at de overholder Loven. « | 5 Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« | 5 But there rose up certain of the sect of the Pharisees which believed, saying, That it was needful to circumcise them, and to command them to keep the law of Moses. |
| 6 Så samledes disciplene og de andre ledere for at overveje sagen. | 6 Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag. | 6 And the apostles and elders came together for to consider of this matter. |
| 7 Efter at de havde diskuteret frem og tilbage i lang tid, rejste Peter sig og sagde: »Kære brødre. I ved at Gud for længe siden besluttede at de der ikke er jøder, også skulle høre om Jesus så de kunne tro på ham. Det udvalgte han mig til at sørge for. | 7 Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. | 7 And when there had been much disputing, Peter rose up, and said unto them, Men and brethren, ye know how that a good while ago God made choice among us, that the Gentiles by my mouth should hear the word of the gospel, and believe. |
| 8 Gud ved hvad alle mennesker inderst inde gerne vil, og han har allerede én gang sagt god for dem der ikke er jøder. Det viste han da han sendte Helligånden til dem ligesom til os. | 8 Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. | 8 And God, which knoweth the hearts, bare them witness, giving them the Holy Ghost, even as he did unto us; |
| 9 Han gjorde ikke forskel på dem og os, for han anerkendte også deres tro. | 9 Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. | 9 And put no difference between us and them, purifying their hearts by faith. |
| 10 Hvorfor sætter I jer så op mod Gud og forlanger noget af hans nye tilhængere som hverken vores forfædre eller vi selv har kunnet leve op til? | 10 Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? | 10 Now therefore why tempt ye God, to put a yoke upon the neck of the disciples, which neither our fathers nor we were able to bear? |
| 11 Vi tror jo på at Kristus vil frelse dem ligesom han frelser os – uden at kræve at vi gør noget til gengæld. « | 11 Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.« | 11 But we believe that through the grace of the Lord Jesus Christ we shall be saved, even as they. |
| 12 Ingen af tilhørerne sagde noget. De lyttede til Paulus og Barnabas, der gav sig til at fortælle om alle de tegn og mirakler Gud havde ladet dem gøre blandt ikkejøderne. | 12 Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem. | 12 Then all the multitude kept silence, and gave audience to Barnabas and Paul, declaring what miracles and wonders God had wrought among the Gentiles by them. |
| 13 Da de var færdige, sagde Jakob: »Hør her, brødre. | 13 Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 And after they had held their peace, James answered, saying, Men and brethren, hearken unto me: |
| 14 Simon Peter fortalte lige før hvordan Gud tidligere har udvalgt nogle af dem der ikke er jøder, så de kunne udgøre et folk der tilhører ham. | 14 Simeon har for talt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. | 14 Simeon hath declared how God at the first did visit the Gentiles, to take out of them a people for his name. |
| 15 Det svarer også til det profeterne skriver: | 15 Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: | 15 And to this agree the words of the prophets; as it is written, |
| 16 Bagefter vender jeg tilbage og lader Davids kongeslægt genopstå. Jeg bygger det op der er revet ned, og gør det stærkt igen. | 16 'Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne#hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, | 16 After this I will return, and will build again the tabernacle of David, which is fallen down; and I will build again the ruins thereof, and I will set it up: |
| 17 Så vil de andre folk søge Gud. Ja, alle de der skal tilhøre mig. Sådan siger Gud. | 17 så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort | 17 That the residue of men might seek after the Lord, and all the Gentiles, upon whom my name is called, saith the Lord, who doeth all these things. |
| 18 Han har sagt det fra begyndelsen. | 18 dette kendt fra evighed af.' Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud, | 18 Known unto God are all his works from the beginning of the world. |
| 19 Derfor har jeg besluttet at vi ikke skal gøre det for svært for de ikke jøder der omvender sig til Gud. | 19 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 19 Wherefore my sentence is, that we trouble not them, which from among the Gentiles are turned to God: |
| 20 Vi kan nøjes med at skrive til dem at de skal overholde nogle få af de jødiske regler: De skal holde sig fra kød der er ofret til afguderne, kød fra dyr der er blevet kvalt, og andre dyr der stadig indeholder blod, og fra ægteskab mellem nære familiemedlemmer. | 20 men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 But that we write unto them, that they abstain from pollutions of idols, and from fornication, and from things strangled, and from blood. |
| 21 Det er vi nødt til af hensyn til de mange der kender reglerne fra Loven, der fra gammel tid bliver læst op i synagogerne i alle byer hver eneste sabbat. « | 21 For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.« | 21 For Moses of old time hath in every city them that preach him, being read in the synagogues every sabbath day. |
| 22 Så besluttede de tolv disciple og de andre ledere sammen med resten af menigheden at sende nogle mænd til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De valgte to af de ledende mænd fra menigheden, Judas, der også blev kaldt Barsabbas, og Silas, | 22 Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. | 22 Then pleased it the apostles and elders, with the whole church, to send chosen men of their own company to Antioch with Paul and Barnabas; namely, Judas surnamed Barsabas, and Silas, chief men among the brethren: |
| 23 og gav dem et brev med hvor der stod: ›Til de kristne i menighederne i Antiokia, Syrien og Kilikien, der ikke er jøder. Fra disciplene og lederne af menigheden i Jerusalem. | 23 De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 And they wrote letters by them after this manner; The apostles and elders and brethren send greeting unto the brethren which are of the Gentiles in Antioch and Syria and Cilicia: |
| 24 Vi har hørt at I har haft besøg af nogle her fra Jerusalem der har forvirret jer og gjort jer usikre med forskellige krav. Men det de sagde, er ikke noget vi har givet dem besked om, | 24 Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. | 24 Forasmuch as we have heard, that certain which went out from us have troubled you with words, subverting your souls, saying, Ye must be circumcised, and keep the law: to whom we gave no such commandment: |
| 25 og nu er vi blevet enige om at sende nogle mænd af sted til jer sammen med vores kære brødre Paulus og Barnabas, | 25 Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. | 25 It seemed good unto us, being assembled with one accord, to send chosen men unto you with our beloved Barnabas and Paul, |
| 26 der begge to har sat livet på spil for at udbrede troen på Jesus Kristus. | 26 Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. | 26 Men that have hazarded their lives for the name of our Lord Jesus Christ. |
| 27 Vi har valgt at sende Judas og Silas, og de kan personligt bekræfte hvad der står i brevet. | 27 Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. | 27 We have sent therefore Judas and Silas, who shall also tell you the same things by mouth. |
| 28 I overensstemmelse med Helligånden har vi besluttet at vi ikke vil kræve mere af jer end det mest nødvendige, | 28 For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, | 28 For it seemed good to the Holy Ghost, and to us, to lay upon you no greater burden than these necessary things; |
| 29 nemlig at I skal holde jer fra kød der er ofret til afguderne, kød fra dyr der er blevet kvalt, og andre dyr der stadig indeholder blod, og fra ægteskab mellem nære familiemedlemmer. Hvis I retter jer efter det, gør I som I skal. Vi ønsker jer alt godt!‹ | 29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« | 29 That ye abstain from meats offered to idols, and from blood, and from things strangled, and from fornication: from which if ye keep yourselves, ye shall do well. Fare ye well. |
| 30 Så rejste de fire mænd af sted til Antiokia, hvor de samlede menigheden og afleverede brevet. | 30 Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. | 30 So when they were dismissed, they came to Antioch: and when they had gathered the multitude together, they delivered the epistle: |
| 31 Da det blev læst op, blev alle meget glade for den støtte de fik. | 31 Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning. | 31 Which when they had read, they rejoiced for the consolation. |
| 32 Og Judas og Silas, der også var profeter, styrkede og opmuntrede dem endnu mere når de talte til dem. | 32 Judas og Silas, der selv var profeter, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem. | 32 And Judas and Silas, being prophets also themselves, exhorted the brethren with many words, and confirmed them. |
| 33 Efter at Judas og Silas havde været i Antiokia i et stykke tid, tog menigheden afsked med dem og ønskede dem god rejse tilbage til Jerusalem, | 33 Og da de havde været der en tid, lod brødrene dem drage med fred tilbage til dem, der havde udsendt dem. | 33 And after they had tarried there a space, they were let go in peace from the brethren unto the apostles. |
| 34 men Silas besluttede sig alligevel for at blive. | 34 Dog besluttede Silas at blive der. | 34 Notwithstanding it pleased Silas to abide there still. |
| 35 Paulus og Barnabas blev i Antiokia, og sammen med mange andre hjalp de til med at undervise og udbrede troen på Jesus. | 35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, hvor de sammen med mange andre underviste og forkyndte Herrens ord. | 35 Paul also and Barnabas continued in Antioch, teaching and preaching the word of the Lord, with many others also. |
| 36 En dag sagde Paulus til Barnabas: »Lad os tage tilbage til alle de byer hvor vi har fortalt om Kristus, og se hvordan det går med menighederne dér. « | 36 Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: »Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.« | 36 And some days after Paul said unto Barnabas, Let us go again and visit our brethren in every city where we have preached the word of the Lord, and see how they do. |
| 37 Barnabas foreslog at de tog Johannes, der også blev kaldt Markus, med, | 37 Barnabas ville også tage Johannes, som kaldtes Markus, med, | 37 And Barnabas determined to take with them John, whose surname was Mark. |
| 38 men det syntes Paulus ikke var en god idé fordi Markus havde forladt dem i Pamfylien i stedet for at rejse videre sammen med dem og hjælpe til med arbejdet. | 38 men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med, der havde forladt dem i Pamfylien og ikke deltaget i arbejdet sammen med dem. | 38 But Paul thought not good to take him with them, who departed from them from Pamphylia, and went not with them to the work. |
| 39 De blev så uenige at de endte med at rejse hver sin vej. Barnabas sejlede til Cypern sammen med Markus, | 39 Det førte til bitter uenighed, så deres veje skiltes. Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern, | 39 And the contention was so sharp between them, that they departed asunder one from the other: and so Barnabas took Mark, and sailed unto Cyprus; |
| 40 mens Paulus besluttede at tage Silas med. Så bad menigheden Gud om at beskytte Paulus på rejsen, og han tog af sted | 40 men Paulus valgte Silas, og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted. | 40 And Paul chose Silas, and departed, being recommended by the brethren unto the grace of God. |
| 41 og rejste gennem Syrien og Kilikien for at styrke menighederne dér. | 41 Han rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 And he went through Syria and Cilicia, confirming the churches. |