Apostlenes Gerninger 16 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Paulus tog også til byerne Derbe og Lystra, og i Lystra mødte han en mand fra menigheden der hed Timotheus. Hans far var ikke jøde, men hans mor var jøde og kristen. | 1 Paulus kom også til Derbe og Lystra. Og se, der var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. | 1 Then came he to Derbe and Lystra: and, behold, a certain disciple was there, named Timotheus, the son of a certain woman, which was a Jewess, and believed; but his father was a Greek: |
| 2 Timotheus havde et godt ry i menighederne i Lystra og Ikonion, | 2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. | 2 Which was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium. |
| 3 og Paulus ville gerne have ham med på rejsen. Derfor sørgede han for at han blev omskåret af hensyn til de jøder de skulle besøge. De vidste nemlig alle sammen at hans far ikke var jøde. | 3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. | 3 Him would Paul have to go forth with him; and took and circumcised him because of the Jews which were in those quarters: for they knew all that his father was a Greek. |
| 4 Sammen rejste de gennem de byer hvor Paulus havde grundlagt menigheder, og pålagde dem at overholde den beslutning som de tolv disciple og de andre ledere i Jerusalem havde vedtaget. | 4 Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. | 4 And as they went through the cities, they delivered them the decrees for to keep, that were ordained of the apostles and elders which were at Jerusalem. |
| 5 Menighederne blev hele tiden mere sikre i troen, og flere og flere sluttede sig til dem. | 5 Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal. | 5 And so were the churches established in the faith, and increased in number daily. |
| 6 De rejste gennem Frygien og Galatien, men Helligånden forhindrede dem i at fortælle om Jesus i provinsen Asien. | 6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. | 6 Now when they had gone throughout Phrygia and the region of Galatia, and were forbidden of the Holy Ghost to preach the word in Asia, |
| 7 De var næsten nået til Mysien og forsøgte at komme videre til Bitynien, men det gav Helligånden dem ikke lov til, | 7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. | 7 After they were come to Mysia, they assayed to go into Bithynia: but the Spirit suffered them not. |
| 8 så de fortsatte igennem Mysien og kom til hovedstaden Troas. | 8 Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. | 8 And they passing by Mysia came down to Troas. |
| 9 Der fik Paulus et syn. Midt om natten så han en mand fra Makedonien der sagde til ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 Og om natten havde Paulus et syn: der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« | 9 And a vision appeared to Paul in the night; There stood a man of Macedonia, and prayed him, saying, Come over into Macedonia, and help us. |
| 10 Straks gav vi os til at prøve at finde et skib så vi kunne komme af sted. Vi var klar over at det var Gud der havde bestemt at vi også skulle fortælle om Jesus i Makedonien. | 10 Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem. | 10 And after he had seen the vision, immediately we endeavoured to go into Macedonia, assuredly gathering that the Lord had called us for to preach the gospel unto them. |
| 11 Vi sejlede direkte fra Troas mod Samothrake, og dagen efter fortsatte vi til Neapolis. | 11 Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. | 11 Therefore loosing from Troas, we came with a straight course to Samothracia, and the next day to Neapolis; |
| 12 Så kom vi til den romerske garnisonsby Filippi, der var den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage. | 12 Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage. | 12 And from thence to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a colony: and we were in that city abiding certain days. |
| 13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten og hen langs med floden til et sted hvor vi havde hørt at der var et jødisk bedested. Der satte vi os og talte med de kvinder der var kommet derud. | 13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Der satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. | 13 And on the sabbath we went out of the city by a river side, where prayer was wont to be made; and we sat down, and spake unto the women which resorted thither. |
| 14 En af kvinderne hed Lydia. Hun handlede medpurpurfarve og kom fra byen Tyatira. Hun havde sluttet sig til den jødiske tro og lyttede opmærksomt til alt hvad Paulus sagde, for Gud havde gjort hende åben og modtagelig over for budskabet om Jesus. | 14 Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. | 14 And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, which worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, that she attended unto the things which were spoken of Paul. |
| 15 Både hun og de der arbejdede for hende, blev døbt, og så inviterede hun os hjem. »Hvis I for alvor mener at jeg tror på Kristus, så kom og bo hos mig, « sagde hun og gjorde alt for at overtale os. | 15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv der.« Hun nødte os til det. | 15 And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide there. And she constrained us. |
| 16 En dag vi var på vej ud til bedestedet, mødte vi en kvinde der var besat af en spådomsdæmon. Hun var slave og tjente mange penge til sine ejere ved at spå folk. | 16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. | 16 And it came to pass, as we went to prayer, a certain damsel possessed with a spirit of divination met us, which brought her masters much gain by soothsaying: |
| 17 Nu fulgte hun efter Paulus og os andre mens hun råbte: »De mænd arbejder for den højeste Gud, og de fortæller jer hvordan I kan blive frelst. « | 17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« | 17 The same followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, which show unto us the way of salvation. |
| 18 Det gjorde hun så mange dage i træk at Paulus blev vred. Han vendte sig mod hende og sagde til dæmonen: »På vegne af Jesus Kristus siger jeg til dig: Forsvind ud af hende!« Og straks forlod dæmonen hende. | 18 Det gjorde hun mange Jage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig. | 18 And this did she many days. But Paul, being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And he came out the same hour. |
| 19 Da hendes ejere så deres håb om indtjening forsvinde, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen til de romerske myndigheder på torvet. | 19 Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. | 19 And when her masters saw that the hope of their gains was gone, they caught Paul and Silas, and drew them into the marketplace unto the rulers, |
| 20 De stillede dem for dommerne og sagde: »De her mennesker er kun ude på at lave ballade i byen. De er jøder | 20 De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde: »Disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, | 20 And brought them to the magistrates, saying, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city, |
| 21 og prøver at få os til at leve på en måde der ikke er tilladt for os romere. « | 21 og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge.« | 21 And teach customs, which are not lawful for us to receive, neither to observe, being Romans. |
| 22 Folk gik løs på Paulus og Silas, og dommerne gav ordre til at de skulle straffes med stokkeslag på deres nøgne overkrop. | 22 Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. | 22 And the multitude rose up together against them: and the magistrates rent off their clothes, and commanded to beat them. |
| 23 Bagefter blev de smidt i fængsel, og fangevogteren fik besked på at holde godt øje med dem. | 23 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. | 23 And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely: |
| 24 Derfor satte han dem ind i den inderste celle og spændte deres fødder fast i en træblok. | 24 Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder i blokken | 24 Who, having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks. |
| 25 Ved midnatstid hørte de andre fanger hvordan Paulus og Silas bad til Gud og sang lovsange | 25 Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. | 25 And at midnight Paul and Silas prayed, and sang praises unto God: and the prisoners heard them. |
| 26 da der pludselig kom et stort jordskælv. Fundamentet under fængslet gav sig til at ryste, alle dørene sprang op, og lænkerne faldt af fangerne. | 26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. | 26 And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken: and immediately all the doors were opened, and every one's bands were loosed. |
| 27 Fangevogteren vågnede og så at fængslets døre stod åbne. Han greb sit sværd og ville begå selvmord, for han troede at alle fangerne var stukket af, | 27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. | 27 And the keeper of the prison awaking out of his sleep, and seeing the prison doors open, he drew out his sword, and would have killed himself, supposing that the prisoners had been fled. |
| 28 menPaulus råbte til ham så højt han kunne: »Lad være med det! Vi er her alle sammen. « | 28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« | 28 But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here. |
| 29 Fangevogteren bad om at få tændt en fakkel og løb ind og kastede sig rystende ned for fødderne af Paulus og Silas. | 29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt . skælvende på knæ for Paulus og Silas. | 29 Then he called for a light, and sprang in, and came trembling, and fell down before Paul and Silas, |
| 30 Så tog han dem med ud af cellen og spurgte dem: »Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« | 30 And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved? |
| 31 »Du skal tro på Jesus, vores herre, så vil du og hele din familie blive frelst, « svarede de, | 31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« | 31 And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thy house. |
| 32 og så fortalte de om Jesus til ham og alle de andre der var der. | 32 De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. | 32 And they spake unto him the word of the Lord, and to all that were in his house. |
| 33 Mens det stadig var nat, vaskede fangevogteren deres sår, og umiddelbart efter blev han og hele hans familie døbt. | 33 I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. | 33 And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, straightway. |
| 34 Så tog han dem med ind i sin embedsbolig og gav dem noget at spise. Både han og resten af familien var lykkelige over at de alle sammen var begyndt at tro på Jesus. | 34 Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud. | 34 And when he had brought them into his house, he set meat before them, and rejoiced, believing in God with all his house. |
| 35 Næste dag sendte dommerne nogle retsbetjente af sted til fængslet med besked om at Paulus og Silas skulle løslades. | 35 Da det var blevet dag, sendte embedsmændene retsbetjentene hen med den besked: »Løslad de mennesker!« | 35 And when it was day, the magistrates sent the serjeants, saying, Let those men go. |
| 36 Fangevogteren fortalte det videre til Paulus. »Dommerne har givet besked om at I skal løslades, « sagde han. »Alt er i orden, I kan bare tage af sted. « | 36 Fangevogteren meddelte Paulus dette: »Embedsmændene har givet besked om, at I skal løslades. Gå nu ud og rejs bort med fred!« | 36 And the keeper of the prison told this saying to Paul, The magistrates have sent to let you go: now therefore depart, and go in peace. |
| 37 Men Paulus svarede: »Ikke tale om! Vi er blevet straffet offentligt uden en egentlig dom og er blevet sat i fængsel selvom vi er romerske statsborgere. Nu vil de oven i købet sende os væk i al hemmelighed. Men de må selv komme og føre os ud af fængslet. « | 37 Men Paulus svarede dem: »De har uden dom ladet os piske offentligt, selv om vi er romerske borgere, og de har sat os i fængsel. Og nu vil de hemmeligt jage os bort! Nej, de kan selv komme og føre os ud.« | 37 But Paul said unto them, They have beaten us openly uncondemned, being Romans, and have cast us into prison; and now do they thrust us out privily? nay verily; but let them come themselves and fetch us out. |
| 38 Betjentene gav Paulus’ svar videre til dommerne, der blev bange da de hørte at fangerne var romerske statsborgere. | 38 Det meldte betjentene til embedsmændene. Og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. | 38 And the serjeants told these words unto the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans. |
| 39 De tog selv hen til Paulus og Silas for at give dem en undskyldning, og så løslod de dem og bad dem om at forlade byen. | 39 Så kom de hen og gav dem en undskyldning, og da de havde løsladt dem, bad de dem forlade byen. | 39 And they came and besought them, and brought them out, and desired them to depart out of the city. |
| 40 Da de to udsendinge havde forladt fængslet, tog de hjem til Lydia, hvor de mødtes med de andre kristne for at trøste og opmuntre dem. Så tog de videre. | 40 De forlod fængslet, gik hen til Lydia og mødte brødrene, formanede dem og tog af sted. | 40 And they went out of the prison, and entered into the house of Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed. |