Apostlenes Gerninger 17 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 De rejste gennem byerne Amfipolis og Apollonia, og så nåede de til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge. | 1 De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og nåede til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge. | 1 Now when they had passed through Amphipolis and Apollonia, they came to Thessalonica, where was a synagogue of the Jews: |
| 2 Der tog Paulus hen som han plejede, og tre sabbatter i træk talte han med jøderne og udlagde Skrifterne. | 2 Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. | 2 And Paul, as his manner was, went in unto them, and three sabbath days reasoned with them out of the scriptures, |
| 3 Hanvistehvordandet var forudsagt at Messias skulle blive mishandlet og dø, men at han ville stå op fra de døde. »Og den Messias jeg taler om, er Jesus, « sagde han. | 3 Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde: »Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.« | 3 Opening and alleging, that Christ must needs have suffered, and risen again from the dead; and that this Jesus, whom I preach unto you, is Christ. |
| 4 Nogle af tilhørerne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas. En del af dem var fremtrædende kvinder fra byen, og andre var ikkejøder der kom i synagogen. | 4 Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas, og det gjorde også mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder. | 4 And some of them believed, and consorted with Paul and Silas; and of the devout Greeks a great multitude, and of the chief women not a few. |
| 5 Det gjorde jøderne misundelige. De fik fat i nogle af de mænd der altid hang på torvet, og fik dem til at lave optøjer og skabe uro i byen. De brød ind hos Jason, en af de kristne i byen, og ledte efter Paulus og Silas som de ville stille for retten. | 5 Men jøderne blev misundelige og fik nogle dårlige mennesker fra gade med sig, og de lavede opløb og uro i byen. De stormede Jasons hus og ledte efter Paulus og Silas for at bringe dem for folkeforsamlingen. | 5 But the Jews which believed not, moved with envy, took unto them certain lewd fellows of the baser sort, and gathered a company, and set all the city on an uproar, and assaulted the house of Jason, and sought to bring them out to the people. |
| 6 Men de fandt dem ikke, så i stedet slæbte de Jason og nogle andre fra menigheden hen til byens dommere og råbte: »Se her! Det er de mennesker der laver oprør i hele verden, og nu er de også kommet her. | 6 Da de ikke kunne finde dem, slæbte de Jason og nogle af brødrene for bystyrets medlemmer og råbte: »De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 And when they found them not, they drew Jason and certain brethren unto the rulers of the city, crying, These that have turned the world upside down are come hither also; |
| 7 Dem har Jason ladet bo hos sig. De bryder kejserens love, og de påstår at det er en anden der regerer, nemlig Jesus. « | 7 og dem har Jason givet husly. De handler alle i modstrid med kejserens forskrifter, for de siger, at en anden er konge, nemlig Jesus.« | 7 Whom Jason hath received: and these all do contrary to the decrees of Caesar, saying that there is another king, one Jesus. |
| 8 Både dommerne og byens borgere blev opskræmte da de hørte det, | 8 Det skræmte folkemængden og bystyrets medlemmer at høre dette. | 8 And they troubled the people and the rulers of the city, when they heard these things. |
| 9 og dommerne forlangte kaution før de løslod Jason og de andre kristne. | 9 Men da de fik stillet sikkerhed af Jason og de andre, løslod de dem. | 9 And when they had taken security of Jason, and of the other, they let them go. |
| 10 Allerede samme nat sendte menigheden Silas og Paulus af sted til Berøa, og så snart de nåede frem, gik de hen til synagogen. | 10 Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 And the brethren immediately sent away Paul and Silas by night unto Berea: who coming thither went into the synagogue of the Jews. |
| 11 Her var jøderne mere imødekommende end i Thessalonika. De lyttede opmærksomt til hvad Paulus sagde, og brugte flere dage på at undersøge om det stemte overens med Skrifterne. | 11 Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan. | 11 These were more noble than those in Thessalonica, in that they received the word with all readiness of mind, and searched the scriptures daily, whether those things were so. |
| 12 Mange af dem begyndte at tro på Jesus. Det samme gjorde en hel del ikkejøder, både mænd og fremtrædende kvinder. | 12 Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro. | 12 Therefore many of them believed; also of honourable women which were Greeks, and of men, not a few. |
| 13 Da jøderne i Thessalonika fik at vide at Paulus også fortalte om Jesus i Berøa, tog de selv dertil og hidsede folk op og skabte uro. | 13 Men da jøderne i Thessalonika erfarede, at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de og skabte også der usikkerhed og uro blandt folkeskarerne. | 13 But when the Jews of Thessalonica had knowledge that the word of God was preached of Paul at Berea, they came thither also, and stirred up the people. |
| 14 De kristne fik travlt med at hjælpe Paulus videre ud til kysten, men både Silas og Timotheus blev i Berøa. | 14 Brødrene sendte da straks Paulus ned til havet, mens både Silas og Timotheus blev i Berøa. | 14 And then immediately the brethren sent away Paul to go as it were to the sea: but Silas and Timotheus abode there still. |
| 15 Et par ledsagere fulgte Paulus til Athen, og bagefter vendte de tilbage med besked til Silas og Timotheus om at de skulle følge efter ham så hurtigt som muligt. | 15 Paulus' ledsagere bragte ham til Athen og rejste så tilbage til Silas og Timotheus med besked om, at de skulle komme til ham så hurtigt som muligt. | 15 And they that conducted Paul brought him unto Athens: and receiving a commandment unto Silas and Timotheus for to come to him with all speed, they departed. |
| 16 Mens Paulus ventede i Athen, blev han oprørt over at se alle de afgudsbilleder der var i byen. | 16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, blev han meget oprørt over at se byen fuld af afgudsbilleder. | 16 Now while Paul waited for them at Athens, his spirit was stirred in him, when he saw the city wholly given to idolatry. |
| 17 Han talte med jøderne og de andre der kom i synagogen, og han begyndte også hver dag at tale med dem han tilfældigvis mødte på torvet. | 17 Han førte samtaler i synagogen med jøderne og de gudfrygtige, og på torvet talte han hver dag med dem, han traf på. | 17 Therefore disputed he in the synagogue with the Jews, and with the devout persons, and in the market daily with them that met with him. |
| 18 Han diskuterede blandt andet med de epikuræiske og stoiske filosoffer, og nogle af dem sagde: »Han taler uafbrudt, men hvad er det dog han prøver på at sige?« Andre mente at han måske var ude på at indføre fremmede guder når han talte om Jesus og opstandelsen. | 18 En del epikuræiske og stoiske filosoffer diskuterede også med ham, og nogle sagde: »Hvad mon han mener, det sludrehoved?« Men andre sagde: »Han ser ud til at være en forkynder af fremmede guddomme.« Det var, fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Then certain philosophers of the Epicureans, and of the Stoicks, encountered him. And some said, What will this babbler say? other some, He seemeth to be a setter forth of strange gods: because he preached unto them Jesus, and the resurrection. |
| 19 Så tog de ham med op på Areopagosklippen og sagde til ham. »Kan vi så få at vide hvad det er for en ny lære som du taler om? | 19 De tog så Paulus med sig og førte ham til Areopagos og sagde: »Kan vi få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? | 19 And they took him, and brought him unto Areopagus, saying, May we know what this new doctrine, whereof thou speakest, is? |
| 20 Du siger jo så meget der er fremmed for os. Vi vil gerne vide hvordan det hænger sammen. « | 20 Det, du påstår, lyder nemlig fremmedartet i vore ører. Derfor vil vi have at vide, hvad dette skal betyde.« | 20 For thou bringest certain strange things to our ears: we would know therefore what these things mean. |
| 21 I Athen brugte både borgerne og de mange udlændinge det meste af deres tid på at høre det sidste nye og diskutere det. | 21 For athenerne og de fremmede tilflyttere brugte ikke deres tid til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 (For all the Athenians and strangers which were there spent their time in nothing else, but either to tell, or to hear some new thing. ) |
| 22 Nu stillede Paulus sig op midt på Areopagos og sagde: »Jeg forstår at I på alle måder er meget religiøse her i Athen, | 22 Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. | 22 Then Paul stood in the midst of Mars' hill, and said, Ye men of Athens, I perceive that in all things ye are too superstitious. |
| 23 for da jeg gik rundt og kiggede på jeres templer, fandt jeg også et alter med indskriften: ›Til en ukendt gud‹. I tilbeder altså en gud I ikke kender, og det er lige præcis ham jeg fortæller jer om. | 23 For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 For as I passed by, and beheld your devotions, I found an altar with this inscription, TO THE UNKNOWN GOD. Whom therefore ye ignorantly worship, him declare I unto you. |
| 24 Han har skabt verden og alt hvad der findes i den. Gud bor ikke i templer som mennesker har bygget, for han er himlens og jordens herre. | 24 Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. | 24 God that made the world and all things therein, seeing that he is Lord of heaven and earth, dwelleth not in temples made with hands; |
| 25 Han lader sig ikke opvarte af mennesker, for han mangler ikke noget. Tværtimod er det ham der har givet os alting og har gjort os alle sammen levende. | 25 Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; | 25 Neither is worshipped with men's hands, as though he needed any thing, seeing he giveth to all life, and breath, and all things; |
| 26 Ud fra et eneste menneske har Gud skabt alle verdens folk, og han har ladet os bo over hele jorden. Han har ordnet verden, sat tidernes skiften i system og bestemt hvor landegrænserne skal gå. | 26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo ? | 26 And hath made of one blood all nations of men for to dwell on all the face of the earth, and hath determined the times before appointed, and the bounds of their habitation; |
| 27 Det har han gjort for at vi skal prøve at finde ham og famle os frem til ham. Og han er virkelig ikke langt væk fra nogen af os. | 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. | 27 That they should seek the Lord, if haply they might feel after him, and find him, though he be not far from every one of us: |
| 28 Det er takket være ham at vi lever, bevæger os og er til. Som en af jeres digtere siger: ›Vi er beslægtede med Gud. ‹ | 28 For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans slægt.' | 28 For in him we live, and move, and have our being; as certain also of your own poets have said, For we are also his offspring. |
| 29 Derfor kan vi heller ikke mene at det guddommelige kan repræsenteres af noget der er lavet af guld, sølv eller sten, og som er skabt af menneskers kunst og fantasi. | 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. | 29 Forasmuch then as we are the offspring of God, we ought not to think that the Godhead is like unto gold, or silver, or stone, graven by art and man's device. |
| 30 Gud har båret over med menneskers uvidenhed i lang tid, men nu vil han have alle mennesker til at omvende sig. | 30 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, | 30 And the times of this ignorance God winked at; but now commandeth all men every where to repent: |
| 31 Det er derfor han har fastsat en dag hvor han på retfærdig vis vil dømme hele verden. Han har allerede udvalgt en dommer til det, som vi alle sammen kan tro på fordi Gud har ladet ham stå op fra de døde. « | 31 for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med ret færdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.« | 31 Because he hath appointed a day, in the which he will judge the world in righteousness by that man whom he hath ordained; whereof he hath given assurance unto all men, in that he hath raised him from the dead. |
| 32 Da filosofferne hørte om opstandelsen fra de døde, begyndte nogle af dem at gøre nar, mens andre afbrød ham og sagde at det ville de gerne høre ham tale om en anden gang. | 32 Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 And when they heard of the resurrection of the dead, some mocked: and others said, We will hear thee again of this matter. |
| 33 Så forlod Paulus forsamlingen, | 33 Dermed forlod Paulus forsamlingen. | 33 So Paul departed from among them. |
| 34 men nogle få mænd begyndte at tro på Jesus og sluttede sig til ham. En af dem var Dionysios, der var dommer ved domstolen på Areopagosklippen. En anden var en kvinde der hed Damaris, og der var også flere andre. | 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre. | 34 Howbeit certain men clave unto him, and believed: among the which was Dionysius the Areopagite, and a woman named Damaris, and others with them. |