Apostlenes Gerninger 18 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så forlod Paulus Athen og tog til Korinth, | 1 Derpå forlod Paulus Athen og kom til Korinth. | 1 After these things Paul departed from Athens, and came to Corinth; |
| 2 hvor han mødte en jøde der hed Akvila. Han stammede oprindeligt fra Pontus og var for nylig blevet nødt til at rejse fra Italien sammen med sin kone, Priskilla, fordi kejser Claudius havde givet ordre til at alle jøder skulle forlade Rom. Paulus blev gode venner med ægteparret, | 2 Dér mødte han en jøde, som hed Akvila, og som stammede fra Pontus. Sammen med sin hustru Priskilla var han for nylig kommet fra Italien på grund af Claudius' påbud om, at alle jøder skulle forlade Rom. De to sluttede Paulus sig til, | 2 And found a certain Jew named Aquila, born in Pontus, lately come from Italy, with his wife Priscilla; (because that Claudius had commanded all Jews to depart from Rome:) and came unto them. |
| 3 og fordi både han og Akvila var teltmagere, blev han boende hos dem og arbejdede sammen med Akvila. | 3 og da de havde samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede; de var nemlig teltmagere af fag. | 3 And because he was of the same craft, he abode with them, and wrought: for by their occupation they were tentmakers. |
| 4 Hver sabbat talte Paulus med folk i synagogen og prøvede at overbevise både jøder og ikkejøder. | 4 Og hver eneste sabbat førte Paulus samtaler i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere. | 4 And he reasoned in the synagogue every sabbath, and persuaded the Jews and the Greeks. |
| 5 Da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien, var Paulus travlt optaget af at undervise jøderne og fortælle dem at det var Jesus der var Messias. | 5 Da Silas og Timotheus kom oppe fra Makedonien, var Paulus fuldt optaget af forkyndelsen og vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus. | 5 And when Silas and Timotheus were come from Macedonia, Paul was pressed in the spirit, and testified to the Jews that Jesus was Christ. |
| 6 Men de ville ikke høre på ham og gjorde nar ad ham i stedet. Derfor rystede han støvet af sin kappe som tegn på at han havde opgivet dem, og gik sin vej. »I er selv ude om at I mister livet. Det er ikke min skyld, « sagde han. »Fra nu af vil jeg koncentrere mig om dem der ikke er jøder. « | 6 Men de stillede sig afvisende og spottede. Da rystede Paulus støvet af sin kappe og sagde: »Jeres blod kommer over jeres eget hoved. Jeg er uden skyld. Fra nu af går jeg til hedningerne.« | 6 And when they opposed themselves, and blasphemed, he shook his raiment, and said unto them, Your blood be upon your own heads; I am clean: from henceforth I will go unto the Gentiles. |
| 7 I stedet begyndte han at undervise i et hus ved siden af synagogen. Det tilhørte en mand der hed Titius Justus. Han var ikke jøde, men troede på Gud. | 7 Så forlod han synagogen og gik ind til Titius Justus, en gudfrygtig mand, hvis hus stødte op til synagogen. | 7 And he departed thence, and entered into a certain man's house, named Justus, one that worshipped God, whose house joined hard to the synagogue. |
| 8 OgsåsynagogeforstanderenKrispusoghelehansfamilie begyndte at tro på Jesus. Det samme gjorde mange andre i Korinth. De hørte Paulus tale, og så begyndte de at tro på Jesus og lod sig døbe. | 8 Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt. | 8 And Crispus, the chief ruler of the synagogue, believed on the Lord with all his house; and many of the Corinthians hearing believed, and were baptized. |
| 9 En nat havde Paulus et syn hvor Jesus talte til ham. »Du skal ikke være bange, « sagde han. »Bare fortsæt med at tale. | 9 Og Herren sagde til Paulus i et syn om natten: »Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, | 9 Then spake the Lord to Paul in the night by a vision, Be not afraid, but speak, and hold not thy peace: |
| 10 Jeg er med dig, og ingen får lov til så meget som at røre dig, for jeg kan stadig få mange tilhængere her i byen. « | 10 og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by.« | 10 For I am with thee, and no man shall set on thee to hurt thee: for I have much people in this city. |
| 11 Paulus blev i Korinth i halvandet år og underviste i troen på Jesus. | 11 Så boede Paulus dér i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem. | 11 And he continued there a year and six months, teaching the word of God among them. |
| 12 På det tidspunkt var Gallio guvernør i provinsen Grækenland. En dag sluttede jøderne sig sammen for at få stoppet Paulus. De fik ham stillet for domstolen, | 12 Men mens Gallio var statholder i Akaja, vendte jøderne sig alle som en imod Paulus, førte ham for domstolen | 12 And when Gallio was the deputy of Achaia, the Jews made insurrection with one accord against Paul, and brought him to the judgment seat, |
| 13 og deres anklage mod ham lød: ›Manden her prøver at få folk til at tilbede Gud på en måde der er i strid med Loven‹. | 13 og påstod: »Denne mand søger at overtale folk til at ære Gud på en made, som strider mod loven.« | 13 Saying, This fellow persuadeth men to worship God contrary to the law. |
| 14 Men inden Paulus havde nået at åbne munden, afviste Gallio anklagen. »Hvis der havde været tale om en forbrydelse eller en grov uretfærdighed, kære jøder, ville jeg selvfølgelig have lyttet til jer. | 14 Da Paulus skulle til at tage ordet, sagde Gallio til jøderne: »Hvis der var tale om en forbrydelse eller en grov slyngelstreg, jøder, så ville jeg naturligvis tage jeres klage til følge; | 14 And when Paul was now about to open his mouth, Gallio said unto the Jews, If it were a matter of wrong or wicked lewdness, O ye Jews, reason would that I should bear with you: |
| 15 Men da sagen åbenbart handler om jeres egne religiøse spidsfindigheder, må I selv ordne den. Jeg vil ikke være dommer i den slags sager, « sagde han | 15 men gælder det uenighed om lære, navne og jeres egen lov, bliver det jeres sag. Den slags vil jeg ikke være dommer over.« | 15 But if it be a question of words and names, and of your law, look ye to it; for I will be no judge of such matters. |
| 16 og sendte dem væk. | 16 Så jog han dem væk fra domstolen. | 16 And he drave them from the judgment seat. |
| 17 Så overfaldt jøderne Sostenes, den synagogeforstander der havde ført sagen. De bankede ham for øjnene af Gallio, men han ville ikke blande sig i det. | 17 Da greb de alle fat i synagogeforstanderen Sosthenes og slog løs på ham foran domstolen. Men intet af dette tog Gallio sig af. | 17 Then all the Greeks took Sosthenes, the chief ruler of the synagogue, and beat him before the judgment seat. And Gallio cared for none of those things. |
| 18 Paulus blev i Korinth i et stykke tid. Så sagde han farvel til menigheden og sejlede mod provinsen Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Han havde i øvrigt fået klippet håret af i Kenkrea som led i et særligt løfte til Gud. | 18 Paulus blev der endnu en tid. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Forinden havde han ladet sit hår klippe af i Kenkreæ, for han havde aflagt et løfte. | 18 And Paul after this tarried there yet a good while, and then took his leave of the brethren, and sailed thence into Syria, and with him Priscilla and Aquila; having shorn his head in Cenchrea: for he had a vow. |
| 19 Da de kom til Efesos, forlod Paulus de to andre og gik ind i synagogen for at tale med jøderne. | 19 Da de kom til Efesos, lod Paulus de andre blive tilbage og gik selv hen i synagogen og førte samtaler med jøderne. | 19 And he came to Ephesus, and left them there: but he himself entered into the synagogue, and reasoned with the Jews. |
| 20 De bad ham om at blive lidt længere, men det sagde han nej til. | 20 De bad ham blive der i længere tid, det afslog han, | 20 When they desired him to tarry longer time with them, he consented not; |
| 21 »Hvis det er det Gud vil, kommer jeg tilbage til jer, « sagde Paulus da han sagde farvel til dem. Så sejlede han fra Efesos | 21 men da han brød op, sagde han: »Jeg kommer tilbage til jer, om Gud vil.« Så sejlede han fra Efesos | 21 But bade them farewell, saying, I must by all means keep this feast that cometh in Jerusalem: but I will return again unto you, if God will. And he sailed from Ephesus. |
| 22 og kom til Cæsarea. Derfra tog han op til Jerusalem for at hilse på menigheden, og så fortsatte han til Antiokia. | 22 og kom til Cæsarea, og da han havde været oppe at hilse på menigheden i Jerusalem, tog han til Antiokia. | 22 And when he had landed at Caesarea, and gone up, and saluted the church, he went down to Antioch. |
| 23 Her blev han i nogen tid, og så rejste han igen fra by til by gennem hele Galatien og Frygien for at styrke menighederne. | 23 Efter nogen tids forløb drog Paulus ud igen. Han rejste fra sted til sted gennem det galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene. | 23 And after he had spent some time there, he departed, and went over all the country of Galatia and Phrygia in order, strengthening all the disciples. |
| 24 En dag kom der en jøde der hed Apollos, til Efesos. Han kom oprindelig fra Alexandria og var en lærd mand. Han kendte Skrifterne ud og ind | 24 En jøde, der hed Apollos, og som stammede fra Alexandria, kom til Efesos. Han havde ordet i sin magt og var stærk i Skrifterne. | 24 And a certain Jew named Apollos, born at Alexandria, an eloquent man, and mighty in the scriptures, came to Ephesus. |
| 25 og havde også lært hvad det vil sige at være kristen. Nu var han meget engageret og omhyggelig når han underviste i troen på Jesus. Han kendte også til dåben, men kun Johannes’ dåb, ikke den kristne. | 25 Han var blevet oplært i Herrens vej, og med ildhu talte og underviste han udførligt om Jesus, skønt han kun havde kendskab til Johannes' dåb. | 25 This man was instructed in the way of the Lord; and being fervent in the spirit, he spake and taught diligently the things of the Lord, knowing only the baptism of John. |
| 26 Han begyndte at tale i synagogen. Det hørte Priskilla og Akvila, og de sørgede for at han fik endnu mere at vide om det at være kristen. | 26 Han begyndte nu frimodigt at tale i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med sig og forklarede ham Guds vej mere udførligt. | 26 And he began to speak boldly in the synagogue: whom when Aquila and Priscilla had heard, they took him unto them, and expounded unto him the way of God more perfectly. |
| 27 Apollos ville gerne rejse videre til Grækenland, så menigheden i Efesos skrev til de kristne i Korinth og bad dem om at tage godt imod ham. Han kom dertil og blev en stor hjælp for menigheden fordi Gud stod bag ham. | 27 Apollos ville gerne rejse videre til Akaja, og brødrene skrev til disciplene der og tilskyndede dem til at tage imod ham. Han ankom dertil og blev ved Guds nåde til stor hjælp for de troende. | 27 And when he was disposed to pass into Achaia, the brethren wrote, exhorting the disciples to receive him: who, when he was come, helped them much which had believed through grace: |
| 28 Apollos kunne nemlig sætte jøderne effektivt på plads i de offentlige diskussioner og vise ud fra Skrifterne at Jesus var Messias. | 28 For han tilbageviste offentligt jøderne med stor kraft og påviste ud fra Skrifterne, at Jesus er Kristus. | 28 For he mightily convinced the Jews, and that publicly, showing by the scriptures that Jesus was Christ. |