Apostlenes Gerninger 19 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Mens Apollosvar i Korinth, rejste Paulus gennembjergområderne til Efesos. Her mødte han en gruppe kristne | 1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Der mødte han nogle disciple | 1 And it came to pass, that, while Apollos was at Corinth, Paul having passed through the upper coasts came to Ephesus: and finding certain disciples, |
| 2 som han spurgte: »Fik I Helligånden da I begyndte at tro på Jesus?« De svarede: »Nej, vi har ikke engang hørt at der findes en helligånd. « | 2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro.« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« | 2 He said unto them, Have ye received the Holy Ghost since ye believed? And they said unto him, We have not so much as heard whether there be any Holy Ghost. |
| 3 »Hvordan blev I så døbt?« spurgte Paulus. »Med Johannes’ dåb, « svarede de. | 3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med.« De svarede: »Med Johannes' dåb.« | 3 And he said unto them, Unto what then were ye baptized? And they said, Unto John's baptism. |
| 4 »Men Johannes’ dåb er bare en foreløbig dåb der skal vise at folk har omvendt sig, « forklarede Paulus. »Johannes sagde jo at han ville blive efterfulgt af en anden, nemlig Jesus, og at det var ham de skulle tro på. « | 4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« | 4 Then said Paul, John verily baptized with the baptism of repentance, saying unto the people, that they should believe on him which should come after him, that is, on Christ Jesus. |
| 5 Så lod de sig døbe til at tilhøre Jesus Kristus. | 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, | 5 When they heard this, they were baptized in the name of the Lord Jesus. |
| 6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, blev de fyldt af Helligånden og begyndte at profetere og tale i tunger. | 6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. | 6 And when Paul had laid his hands upon them, the Holy Ghost came on them; and they spake with tongues, and prophesied. |
| 7 Det var en gruppe på tolv mand der blev døbt. | 7 Der var vel i alt tolv mand. | 7 And all the men were about twelve. |
| 8 Så gik Paulus hen i synagogen, og i tre måneder talte han åbent med folk om Guds rige og overbeviste mange mennesker. | 8 Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige. | 8 And he went into the synagogue, and spake boldly for the space of three months, disputing and persuading the things concerning the kingdom of God. |
| 9 Men nogle var stædige og ville ikke lade sig omvende. Da de også begyndte at tale nedsættende om troen på Jesus mens alle hørte på det, besluttede Paulus og de andre kristne sig for at forlade synagogen. I stedet flyttede de den daglige undervisning til Tyrannos’ skole. | 9 Men da nogle af jøderne ikke ville tro, men gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør, forlod han dem, tog disciplene med og holdt dagligt samtaler i Tyrannos' skole. | 9 But when divers were hardened, and believed not, but spake evil of that way before the multitude, he departed from them, and separated the disciples, disputing daily in the school of one Tyrannus. |
| 10 Sådan fortsatte det i to år indtil alle der boede i provinsen Asien, havde hørt om Jesus, både jøder og ikkejøder. | 10 Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere. | 10 And this continued by the space of two years; so that all they which dwelt in Asia heard the word of the Lord Jesus, both Jews and Greeks. |
| 11 Gud gjorde store mirakler gennem Paulus. | 11 Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. | 11 And God wrought special miracles by the hands of Paul: |
| 12 Man tog ligefrem tørklæder og bælter som Paulus havde haft på, og gav dem til de syge. Det gjorde dem raske og drev dæmonerne ud. | 12 Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud. | 12 So that from his body were brought unto the sick handkerchiefs or aprons, and the diseases departed from them, and the evil spirits went out of them. |
| 13 Så forsøgte nogle af de omvandrende jødiske dæmon uddrivere også at tage Jesus’ navn til hjælp. De sagde til dæmonerne: »Jeg uddriver jer ved den Jesus som Paulus fortæller om. « | 13 Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« | 13 Then certain of the vagabond Jews, exorcists, took upon them to call over them which had evil spirits the name of the Lord Jesus, saying, We adjure you by Jesus whom Paul preacheth. |
| 14 Det prøvede ypperstepræsten Skeuas’ syv sønner for eksempel. | 14 Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. | 14 And there were seven sons of one Sceva, a Jew, and chief of the priests, which did so. |
| 15 Men dæmonen svarede: »Jesus kender jeg godt, og Paulus har jeg hørt om. Men hvem er I?« | 15 Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I.« | 15 And the evil spirit answered and said, Jesus I know, and Paul I know; but who are ye? |
| 16 Så sprang den besatte mand op og bankede og mishandlede dem så meget at de måtte flygte nøgne og forslåede ud af huset. | 16 Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. | 16 And the man in whom the evil spirit was leaped on them, and overcame them, and prevailed against them, so that they fled out of that house naked and wounded. |
| 17 Historien om hvad der var sket, nåede ud i hele Efesos. Både jøder og ikkejøder blev fyldt med respekt for den kraft der lå i Jesus’ navn, og de takkede og hyldede ham. | 17 Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. | 17 And this was known to all the Jews and Greeks also dwelling at Ephesus; and fear fell on them all, and the name of the Lord Jesus was magnified. |
| 18 Mange af dem der begyndte at tro på Jesus, fortalte nu offentligt om deres tidligere liv. | 18 Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. | 18 And many that believed came, and confessed, and showed their deeds. |
| 19 En del af dem der før havde beskæftiget sig med magi, tog deres bøger med magiske formler og brændte dem mens alle så på. Værdien af de brændte bøger blev senere opgjort til halvtreds tusind sølvmønter. | 19 En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. | 19 Many of them also which used curious arts brought their books together, and burned them before all men: and they counted the price of them, and found it fifty thousand pieces of silver. |
| 20 På den måde spredte budskabet sig med Guds hjælp og fik tag i mange. | 20 Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke. | 20 So mightily grew the word of God and prevailed. |
| 21 Tilskyndet af Helligånden besluttede Paulus at rejse til Makedonien og Grækenland og derfra til Jerusalem. »Og når jeg har været der, « sagde han, »skal jeg videre til Rom. « | 21 Da alt det var sket, besluttede Paulus, ledet af Ånden, at rejse gennem Makedonien og Akaja og videre til Jerusalem. Han sagde: »Når jeg har været der, må jeg også til Rom.« | 21 After these things were ended, Paul purposed in the spirit, when he had passed through Macedonia and Achaia, to go to Jerusalem, saying, After I have been there, I must also see Rome. |
| 22 Han sendte to af sine mænd, Timotheus og Erastos, til Makedonien, men blev selv lidt længere i Efesos. | 22 To af sine medarbejdere, Timotheus og Erastos, sendte han til Makedonien, men selv blev han en tid i provinsen Asien. | 22 So he sent into Macedonia two of them that ministered unto him, Timotheus and Erastus; but he himself stayed in Asia for a season. |
| 23 På den tid opstod der uroligheder på grund af de kristne. | 23 På den tid opstod der ikke ringe uro på grund af Vejen. | 23 And the same time there arose no small stir about that way. |
| 24 Det skyldtes en sølvsmed der hed Demetrios. Han fremstillede små kopier af Artemistemplet i sølv, og det tjente hans ansatte gode penge på. | 24 En sølvsmed, der hed Demetrios, lavede Artemistempler i sølv og skaffede håndværkerne ikke så få indtægter. | 24 For a certain man named Demetrius, a silversmith, which made silver shrines for Diana, brought no small gain unto the craftsmen; |
| 25 En dag kaldte han alle i branchen sammen. »Kammerater, « sagde han. | 25 Han sammenkaldte disse håndværkere og de arbejdere, der var beskæftiget med lignende ting, og sagde: »I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. | 25 Whom he called together with the workmen of like occupation, and said, Sirs, ye know that by this craft we have our wealth. |
| 26 »Vi ved alle sammen at det er produktionen af Artemistempler der gør at vi tjener så meget. | 26 Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. | 26 Moreover ye see and hear, that not alone at Ephesus, but almost throughout all Asia, this Paul hath persuaded and turned away much people, saying that they be no gods, which are made with hands: |
| 27 Men nu kan I både se og høre hvad der er ved at ske. Ham Paulus får en masse mennesker over på sin side når han siger at guder der er fremstillet af mennesker, ikke er rigtige guder. Det har han ikke kun fortalt folk i Efesos, men i hele provinsen. | 27 Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.« | 27 So that not only this our craft is in danger to be set at nought; but also that the temple of the great goddess Diana should be despised, and her magnificence should be destroyed, whom all Asia and the world worshippeth. |
| 28 Det sætter jo vores fag i et dårligt lys, og ikke nok med det – templet for den store gudinde Artemis er også i fare for at miste sin berømmelse. Vi risikerer at Artemis, der bliver dyrket ikke bare i Asien, men i hele verden, ikke længere bliver regnet for noget særligt. « | 28 Da de hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: »Stor er efeserne Artemis!« | 28 And when they heard these sayings, they were full of wrath, and cried out, saying, Great is Diana of the Ephesians. |
| 29 Da forsamlingen hørte det, blev de rasende og råbte: »Stor er vores Artemis! « | 29 Urolighederne bredte sig til hele byen, og alle som en stormede de hen til teatret og slæbte Paulus' ledsagere, makedonerne Gajus og Aristark, med. | 29 And the whole city was filled with confusion: and having caught Gaius and Aristarchus, men of Macedonia, Paul's companions in travel, they rushed with one accord into the theatre. |
| 30 Urolighederne bredte sig til hele byen, og folk fik fat i Paulus’ makedonske ledsagere, Gajus og Aristark, og stormede i samlet flok hen til byens udendørs teater med dem. | 30 Paulus ville gå ind til folkemængden, men det tillod disciplene ikke. | 30 And when Paul would have entered in unto the people, the disciples suffered him not. |
| 31 Paulus ville gå ind til de mange mennesker, men blev forhindret af de andre kristne. | 31 Og nogle af de høje embedsmænd i provinsen Asien, som var Paulus' venner, sendte besked til ham og advarede ham mod at vove sig hen i teatret. | 31 And certain of the chief of Asia, which were his friends, sent unto him, desiring him that he would not adventure himself into the theatre. |
| 32 Ogsåhansvennerblandt embedsmændene advarede ham mod at vove sig ind i teatret. | 32 Nogle råbte et, andre noget andet, for forsamlingen var blevet forvirret, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var stimlet sammen. | 32 Some therefore cried one thing, and some another: for the assembly was confused; and the more part knew not wherefore they were come together. |
| 33 Nogle råbte det ene, og andre noget andet, for folk var forvirrede, og de fleste af dem vidste ikke hvorfor de overhovedet var samlet. | 33 Da jøderne nu skubbede Alexander foran, satte nogle i folkemængden ham ind i sagen. Alexander gav med hånden tegn til, at han ville holde en forsvarstale til folket. | 33 And they drew Alexander out of the multitude, the Jews putting him forward. And Alexander beckoned with the hand, and would have made his defence unto the people. |
| 34 Jøderne skubbede en mand der hed Alexander, frem for at han skulle stille sig op og sige noget, og så forklarede nogle i folkemængden ham hvad sagen drejede sig om. Til sidst rakte Alexander hånden i vejret og gav tegn til at han ville holde en tale. Han ville forklare at jøderne ikke havde noget med sagen at gøre. | 34 Men da de blev klar over, at han var jøde, lød der et råb fra dem alle, ja, de råbte i næsten to timer: »Stor er efesernes Artemis!« | 34 But when they knew that he was a Jew, all with one voice about the space of two hours cried out, Great is Diana of the Ephesians. |
| 35 Men så snart folk hørte at han var jøde, overdøvede de ham med deres råb: »Stor er vores Artemis!« Det blev de ved med i et par timer | 35 Men byskriveren fik beroliget folkemængden og sagde: »Efesere! Er der da noget menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og for hendes billede, som er faldet ned fra himlen? | 35 And when the townclerk had appeased the people, he said, Ye men of Ephesus, what man is there that knoweth not how that the city of the Ephesians is a worshipper of the great goddess Diana, and of the image which fell down from Jupiter? |
| 36 indtil formanden for Folkeforsamlingen fik dem til at falde til ro igen. Han sagde: »Kære borgere i Efesos. Alle og enhver ved at Efesos er tempelbyen for den store gudinde Artemis og den kultiske sten, der er faldet ned fra himlen. | 36 Nej, og nar det er uimodsigeligt, bør I forholde jer i ro og ikke gøre noget overilet. | 36 Seeing then that these things cannot be spoken against, ye ought to be quiet, and to do nothing rashly. |
| 37 Det er en kendsgerning, og derfor skal I tage det helt roligt og lade være med at gøre noget I fortryder bagefter. | 37 I har ført disse mænd herhen, skønt de ikke er tempelranere og heller ikke bespotter vor gudinde. | 37 For ye have brought hither these men, which are neither robbers of churches, nor yet blasphemers of your goddess. |
| 38 I har ført nogle mænd herhen i teatret selvom de hverken har stjålet fra templet eller talt nedsættende om vores gudinde. | 38 Hvis Demetrios og hans håndværkere derfor har anklager mod nogen, så holdes der retsmøder, og der findes statholdere. Der kan de anklage hinanden. | 38 Wherefore if Demetrius, and the craftsmen which are with him, have a matter against any man, the law is open, and there are deputies: let them implead one another. |
| 39 Hvis Demetrios og de andre sølvsmede vil anklage nogen for noget, så har vi retsmøder og dommere til den slags. | 39 Og er der andet, I kræver undersøgt, skal det afgøres i den lovlige folkeforsamling. | 39 But if ye inquire any thing concerning other matters, it shall be determined in a lawful assembly. |
| 40 Og hvis I ikke er tilfredse med den dom de får, må I vente til Folkeforsamlingen og fremsætte et lovforslag der. | | 40 For we are in danger to be called in question for this day's uproar, there being no cause whereby we may give an account of this concourse. |
| 41 Men vi risikerer at blive anklaget for oprør efter det der er sket her i dag, og så kan vi ikke give en ordentlig begrundelse. « På den måde fik han opløst menneskemængden. | 41 For vi risikerer at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, og som ingen begrundelse har. Vi vil ikke kunne gøre rede for dette opløb.« Med disse ord fik han forsamlingen opløst. | 41 And when he had thus spoken, he dismissed the assembly. |