Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 2

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 Pinsedag var Jesus’ tilhængere samlet 1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. 1 And when the day of Pentecost was fully come, they were all with one accord in one place.
2 da de pludselig hørte en voldsom lyd fra himlen. Det lød som et stormvejr, og det fyldte hele det hus de sad i. 2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. 2 And suddenly there came a sound from heaven as of a rushing mighty wind, and it filled all the house where they were sitting.
3 Deså nogle tunger der lignede flammer, og som fordelte sig på hver enkelt af dem, 3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. 3 And there appeared unto them cloven tongues like as of fire, and it sat upon each of them.
4 og de blev fyldt af Helligånden. Så begyndte de at tale mange forskellige sprog, og det var Helligånden der bestemte hvad de skulle sige. 4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. 4 And they were all filled with the Holy Ghost, and began to speak with other tongues, as the Spirit gave them utterance.
5 I Jerusalem boede der jøder fra alverdens lande der gik meget op i deres tro. 5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. 5 And there were dwelling at Jerusalem Jews, devout men, out of every nation under heaven.
6 Dade hørte lyden, skyndte de sig hen for at se hvad det var, og de blev helt forvirrede. Hver især hørte de nemlig nogen der talte deres eget sprog. 6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. 6 Now when this was noised abroad, the multitude came together, and were confounded, because that every man heard them speak in his own language.
7 De var lamslåede og spurgte: »Hør, er de mænd ikke fra Galilæa? 7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? 7 And they were all amazed and marvelled, saying one to another, Behold, are not all these which speak Galilaeans?
8 Hvordan kan det så være at vi alle sammen kan forstå hvad de siger? 8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? 8 And how hear we every man in our own tongue, wherein we were born?
9 Vi kommer jo både fra Parthien og Medien, Elam og Mesopotamien, fra Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, 9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, 9 Parthians, and Medes, and Elamites, and the dwellers in Mesopotamia, and in Judaea, and Cappadocia, in Pontus, and Asia,
10 fra Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, og nogle af os er tilflyttere fra Rom. 10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, 10 Phrygia, and Pamphylia, in Egypt, and in the parts of Libya about Cyrene, and strangers of Rome, Jews and proselytes,
11 Men uanset om vi er født som jøder eller først er blevet det senere, og lige meget hvor vi kommer fra, så kan vi på vores eget sprog høre dem fortælle om de store ting Gud har gjort. « 11 jøder og proselytter, kretere og arabere ? vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« 11 Cretes and Arabians, we do hear them speak in our tongues the wonderful works of God.
12 De blev helt forvirrede og vidste ikke hvad de skulle mene. »Hvad i alverden sker der her?« spurgte de hinanden. 12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« 12 And they were all amazed, and were in doubt, saying one to another, What meaneth this?
13 Nogle forsøgte at gøre disciplene til grin og sagde: »De har bare drukket for meget vin.« 13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.« 13 Others mocking said, These men are full of new wine.
14 Peter rejste sig op sammen med de elleve andre disciple og talte så alle kunne høre det: »I jøder og alle I der bor i Jerusalem. Hør godt efter. 14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: 14 But Peter, standing up with the eleven, lifted up his voice, and said unto them, Ye men of Judaea, and all ye that dwell at Jerusalem, be this known unto you, and hearken to my words:
15 I tror de mænd der taler til jer, er fulde, men det er de ikke; klokken er jo ikke mere end ni om morgenen. 15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. 15 For these are not drunken, as ye suppose, seeing it is but the third hour of the day.
16 Nej, det I ser, er forudsagt hos profeten Joel. Der står jo: 16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: 16 But this is that which was spoken by the prophet Joel;
17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud. Jeg vil dele ud af min ånd til alle mennesker så jeres sønner og døtre kan profetere. De unge vil se syner, og de gamle vil drømme drømme. 17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. 17 And it shall come to pass in the last days, saith God, I will pour out of my Spirit upon all flesh: and your sons and your daughters shall prophesy, and your young men shall see visions, and your old men shall dream dreams:
18 Til den tid vil jeg give min ånd til mine slaver og slavinder så de kan profetere. 18 Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere. 18 And on my servants and on my handmaidens I will pour out in those days of my Spirit; and they shall prophesy:
19 Jeg vil vise tegn oppe på himlen og undere nede på jorden: blod, ild og kvælende røg. 19 Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden, blod og ild og kvælende røg. 19 And I will show wonders in heaven above, and signs in the earth beneath; blood, and fire, and vapour of smoke:
20 Solen forvandles til mørke, og månen til blod når Guds store og herlige dag er på vej. 20 Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer. 20 The sun shall be turned into darkness, and the moon into blood, before that great and notable day of the Lord come:
21 Og alle der beder til Herren, vil blive frelst. 21 Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. 21 And it shall come to pass, that whosoever shall call on the name of the Lord shall be saved.
22 Jøder, hør godt efter. Gud har selv udpeget Jesus fra Nazaret for jer. Det ved I godt, for Gud lod ham gøre mirakler, undere og tegn for øjnene af jer. 22 Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret ? en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved ? 22 Ye men of Israel, hear these words; Jesus of Nazareth, a man approved of God among you by miracles and wonders and signs, which God did by him in the midst of you, as ye yourselves also know:
23 Alligevel overgav I ham til romerne og fik ham korsfæstet og slået ihjel. Det havde Gud forudset, og det var en del af hans plan. 23 ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. 23 Him, being delivered by the determinate counsel and foreknowledge of God, ye have taken, and by wicked hands have crucified and slain:
24 Men bagefter befriede Gud ham fra døden og dens smerter og lod ham genopstå. Døden havde nemlig ikke magt til at beholde ham. 24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. 24 Whom God hath raised up, having loosed the pains of death: because it was not possible that he should be holden of it.
25 David sagde jo også sådan her om Jesus: Jeg ser altid Herren for mig, han er ved min højre side for at støtte mig. 25 Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. 25 For David speaketh concerning him, I foresaw the Lord always before my face, for he is on my right hand, that I should not be moved:
26 Mit hjerte glæder sig, min tunge jubler, og min krop er fyldt med håb. 26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb. 26 Therefore did my heart rejoice, and my tongue was glad; moreover also my flesh shall rest in hope:
27 Du efterlader mig ikke i dødsriget, du tillader ikke at din udvalgte rådner op i graven. 27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget, din hellige vil du ikke lade se forrådnelse. 27 Because thou wilt not leave my soul in hell, neither wilt thou suffer thine Holy One to see corruption.
28 Du har vist mig vej til livet, når jeg er hos dig, er jeg fyldt med glæde. 28 Du lærte mig livets veje, du vil mætte mig med glæde for dit ansigt. 28 Thou hast made known to me the ways of life; thou shalt make me full of joy with thy countenance.
29 Kære brødre. Jeg må tale ligeud til jer om vores fælles stamfar, David. Som bekendt er han både død og begravet, og vi kan besøge hans grav den dag i dag. 29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. 29 Men and brethren, let me freely speak unto you of the patriarch David, that he is both dead and buried, and his sepulchre is with us unto this day.
30 Men han var også profet, og han vidste at Gud havde lovet ham at en af hans efterkommere skulle indsættes som konge og sidde på hans trone. 30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, 30 Therefore being a prophet, and knowing that God had sworn with an oath to him, that of the fruit of his loins, according to the flesh, he would raise up Christ to sit on his throne;
31 Derfor kunne han forudsige at Kristus skulle stå op fra de døde. Det var altså Jesus David talte om, ikke sig selv da han sagde at han ikke skulle efterlades i dødsriget, og at hans krop ikke ville rådne op i graven. -31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. 31 He seeing this before spake of the resurrection of Christ, that his soul was not left in hell, neither his flesh did see corruption.
32 Gud lod Jesus stå op fra de døde, og det kan vi alle sammen bekræfte. 32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. 32 This Jesus hath God raised up, whereof we all are witnesses.
33 Nu har Gud taget ham op til sig. Han sidder til højre for Gud og har fået Helligånden, sådan som Gud har lovet. Og nu giver han den til os – det er det I kan se og høre. 33 Det er det, I både ser og hører. 33 Therefore being by the right hand of God exalted, and having received of the Father the promise of the Holy Ghost, he hath shed forth this, which ye now see and hear.
34 David er derimod ikke blevet taget op til Gud. Han siger jo selv: Gud sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side 34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, 34 For David is not ascended into the heavens: but he saith himself, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand,
35 indtil jeg får lagt fjenderne for dine fødder. 35 indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! 35 Until I make thy foes thy footstool.
36 Derfor må det være klart for alle i hele landet at Gud har gjort Jesus til konge og frelser. Og ham korsfæstede I. « 36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.« 36 Therefore let all the house of Israel know assuredly, that God hath made that same Jesus, whom ye have crucified, both Lord and Christ.
37 Da folk hørte det, skar det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre disciple: »Brødre, hvad skal vi gøre?« 37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« 37 Now when they heard this, they were pricked in their heart, and said unto Peter and to the rest of the apostles, Men and brethren, what shall we do?
38 Peter svarede: »I skal omvende jer og lade jer døbe så I tilhører Kristus. Så får I tilgivelse for jeres synder og bliver fyldt af Helligånden. I vil få den som gave, 38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. 38 Then Peter said unto them, Repent, and be baptized every one of you in the name of Jesus Christ for the remission of sins, and ye shall receive the gift of the Holy Ghost.
39 for Guds løfte gælder både jer og jeres børn og alle andre som Gud kalder til sig – uanset hvor de bor. « 39 For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« 39 For the promise is unto you, and to your children, and to all that are afar off, even as many as the Lord our God shall call.
40 Peter talte længe og indtrængende til dem og sluttede af med at sige: »Folk i dag er på afveje. I skal holde jer fra dem, det er jeres eneste redning. « 40 Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« 40 And with many other words did he testify and exhort, saying, Save yourselves from this untoward generation.
41 Mange gjorde som han sagde, og lod sig døbe. Alene den dag var det næsten tre tusind mennesker. 41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til. 41 Then they that gladly received his word were baptized: and the same day there were added unto them about three thousand souls.
42 Alle der var blevet døbt, holdt fast ved det de havde lært af disciplene. De var med i fællesskabet og deltog i menighedens måltid og i bønnerne. 42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. 42 And they continued stedfastly in the apostles' doctrine and fellowship, and in breaking of bread, and in prayers.
43 Folk var fulde af respekt over for disciplene fordi de gjorde tegn og mirakler. 43 Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. 43 And fear came upon every soul: and many wonders and signs were done by the apostles.
44 De kristne holdt sammen og var fælles om alt. 44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. 44 And all that believed were together, and had all things common;
45 De solgte deres jord og ejendom og fordelte pengene så alle fik hvad de havde brug for. 45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. 45 And sold their possessions and goods, and parted them to all men, as every man had need.
46 Hver dag bad de sammen i templet, og de mødtes hjemme hos hinanden for at deltage i det fælles måltid. 46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet 46 And they, continuing daily with one accord in the temple, and breaking bread from house to house, did eat their meat with gladness and singleness of heart,
47 De tilbad Gud af hele deres hjerte og var velsete blandt folk. Gud sørgede hele tiden for at flere og flere blev frelst og sluttede sig til dem. 47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. 47 Praising God, and having favour with all the people. And the Lord added to the church daily such as should be saved.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel