Apostlenes Gerninger 20 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Efter at urolighederne havde lagt sig, kaldte Paulus de kristne sammen og talte til dem for at holde humøret oppe hos dem. Så sagde han farvel til dem og rejste til Makedonien, | 1 Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem. Så tog han afsked og brød op for at rejse til Makedonien. | 1 And after the uproar was ceased, Paul called unto him the disciples, and embraced them, and departed for to go into Macedonia. |
| 2 hvor han opmuntrede de menigheder han besøgte undervejs. Til sidst kom han til Grækenland, | 2 På sin rejse gennem disse egne talte han mange formanende ord. Han kom så til Grækenland | 2 And when he had gone over those parts, and had given them much exhortation, he came into Greece, |
| 3 hvor han blev i tre måneder. Nu ville Paulus sejle til Syrien, men lige da han skulle af sted, lavede jøderne en sammensværgelse mod ham. Derfor blev det besluttet at han skulle tage tilbage gennem Makedonien i stedet. | 3 og opholdt sig der i tre måneder. Han stod netop og skulle sejle til Syrien, da en plan, jøderne havde lagt imod ham, fik ham til at beslutte at rejse tilbage gennem Makedonien. | 3 And there abode three months. And when the Jews laid wait for him, as he was about to sail into Syria, he purposed to return through Macedonia. |
| 4 En række mænd rejste af sted sammen med Paulus. Det var Sopatros, der var søn af Pyrrus fra Berøa, Aristark og Sekundus fra Thessalonika, Gajus fra byen Derbe, Timotheus og endelig Tykikos og Trofimos fra provinsen Asien. | 4 Han var ledsaget af Pyrrhus' søn Sopatros fra Berøa, Aristark og Sekundus fra Thessalonika, Gajus fra Derbe og Timotheus, og fra provinsen Asien Tykikos og Trofimos. | 4 And there accompanied him into Asia Sopater of Berea; and of the Thessalonians, Aristarchus and Secundus; and Gaius of Derbe, and Timotheus; and of Asia, Tychicus and Trophimus. |
| 5 De rejste i forvejen og ventede på os i Troas. | 5 De rejste i forvejen og ventede på os i Troas. | 5 These going before tarried for us at Troas. |
| 6 Efter påskefesten sejlede vi af sted fra Filippi og nåede frem til de andre i Troas fem dage senere. Der blev vi i en uge. | 6 Efter de usyrede brøds fest sejlede vi ud fra Filippi, og fem dage senere mødte vi dem i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 And we sailed away from Philippi after the days of unleavened bread, and came unto them to Troas in five days; where we abode seven days. |
| 7 Om søndagen mødtes vi for at holde gudstjeneste med menigheden og spise sammen. Paulus talte længe til os alle sammen fordi han ville rejse videre næste dag. Ved midnatstid | 7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 And upon the first day of the week, when the disciples came together to break bread, Paul preached unto them, ready to depart on the morrow; and continued his speech until midnight. |
| 8 var vi stadig samlet i rummet ovenpå, der nu var oplyst af mange lamper. | 8 Der var en del lamper i den sal ovenpå, hvor vi var forsamlet. | 8 And there were many lights in the upper chamber, where they were gathered together. |
| 9 Oppe i et af vinduerne sad der en ung mand der hed Eutykos. Mens Paulus talte og talte, blev den unge mand mere og mere søvnig. Til sidst overvældede søvnen ham, og han faldt ud ad vinduet fra anden sal. Da de løftede ham op, var han død, | 9 I vinduet sad en ung mand, der hed Eutykos. Da Paulus talte så længe, faldt han i søvn, og overmandet af søvnen styrtede han ned fra anden sal. Da man løftede ham op, var han død. | 9 And there sat in a window a certain young man named Eutychus, being fallen into a deep sleep: and as Paul was long preaching, he sunk down with sleep, and fell down from the third loft, and was taken up dead. |
| 10 men Paulus løb ned og bøjede sig hen over ham og omfavnede ham og sagde. »Bare rolig. Der er stadig liv i ham. « | 10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham, tog om ham og sagde: »Ingen larm og klage! For der er liv i ham.« | 10 And Paul went down, and fell on him, and embracing him said, Trouble not yourselves; for his life is in him. |
| 11 Så gik Paulus ovenpå igen og delte brødet ud, og vi spiste det. Så talte han videre lige til det blev lyst, og bagefter tog han af sted. | 11 Så gik Paulus op igen, brød brødet og spiste og talte længe, lige til det blev lyst. Derpå tog han afsted. | 11 When he therefore was come up again, and had broken bread, and eaten, and talked a long while, even till break of day, so he departed. |
| 12 De andre fulgte den unge mand hjem og glædede sig over at han var i live. | 12 Den unge mand bragte de hjem i live; og de blev ikke så lidt trøstet. | 12 And they brought the young man alive, and were not a little comforted. |
| 13 Så gik vi om bord på skibet og sejlede i forvejen til Assos, hvor vi skulle samle Paulus op. Det havde han bestemt fordi han ville gå til fods den første del af vejen. | 13 Vi var i forvejen gået om bord og sejlede til Asies, hvor vi skulle tage Paulus med. Sådan havde han bestemt det, for han ville selv rejse til fods. | 13 And we went before to ship, and sailed unto Assos, there intending to take in Paul: for so had he appointed, minding himself to go afoot. |
| 14 Da han var stødt til os i Assos, sejlede vi til Mitylene. | 14 Da han mødte os i Assos, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 And when he met with us at Assos, we took him in, and came to Mitylene. |
| 15 Herfra sejlede vi videre, og næste dag var vi ud for Kios. Den følgende dag rundede vi Samos, og dagen efter kom vi til Milet. | 15 Derfra sejlede vi videre og nåede næste dag på højde med Kios. Næste dag igen lagde vi ind til Samos, og dagen derpå nåede vi til Milet. | 15 And we sailed thence, and came the next day over against Chios; and the next day we arrived at Samos, and tarried at Trogyllium; and the next day we came to Miletus. |
| 16 Paulus havde nemlig besluttet sig for bare at sejle forbi Efesos for ikke at bruge for meget tid i provinsen Asien. Han havde travlt, for han ville gerne nå til Jerusalem inden pinse hvis det var muligt. | 16 Paulus havde besluttet at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. For han stræbte efter om muligt at være i Jerusalem til pinsedag. | 16 For Paul had determined to sail by Ephesus, because he would not spend the time in Asia: for he hasted, if it were possible for him, to be at Jerusalem the day of Pentecost. |
| 17 Fra Milet sendte han i stedet bud til Efesos og bad menighedens ledere om at komme. | 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesos og kaldte menighedens ældste til sig. | 17 And from Miletus he sent to Ephesus, and called the elders of the church. |
| 18 Da de nåede frem, holdt han en tale: »Lige fra den første dag jeg kom til provinsen, har jeg været sammen med jer, « sagde han. »I ved | 18 Da de var kommet, sagde han til dem: »I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. | 18 And when they were come to him, he said unto them, Ye know, from the first day that I came into Asia, after what manner I have been with you at all seasons, |
| 19 at jeg ydmygt har arbejdet for Gud, også når jeg har grædt og jøderne har gjort livet svært for mig med deres angreb. | 19 Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. | 19 Serving the Lord with all humility of mind, and with many tears, and temptations, which befell me by the lying in wait of the Jews: |
| 20 Jeg har ikke holdt noget tilbage af det I har brug for at vide. Tværtimod har jeg talt til jer offentligt og undervist jer derhjemme. | 20 I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. | 20 And how I kept back nothing that was profitable unto you, but have showed you, and have taught you publicly, and from house to house, |
| 21 Jeg har forsøgt at overbevise både jøder og ikkejøder om at de skal omvende sig til Gud og tro på Jesus Kristus. | 21 Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. | 21 Testifying both to the Jews, and also to the Greeks, repentance toward God, and faith toward our Lord Jesus Christ. |
| 22 Nu tager jeg til Jerusalem. Det er jeg nødt til, for det har Helligånden bestemt. Jeg ved ikke hvad der skal ske med mig der, | 22 Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. | 22 And now, behold, I go bound in the spirit unto Jerusalem, not knowing the things that shall befall me there: |
| 23 kun at Helligånden i den ene by efter den anden fortæller mig at jeg vil blive forfulgt og smidt i fængsel. | 23 Hvad der vil møde mig der, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. | 23 Save that the Holy Ghost witnesseth in every city, saying that bonds and afflictions abide me. |
| 24 Men det regner jeg ikke for noget. Mit liv betyder ingenting i forhold til at gøre den opgave færdig jeg har fået af Kristus: at fortælle om Guds tilgivelse. | 24 Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. | 24 But none of these things move me, neither count I my life dear unto myself, so that I might finish my course with joy, and the ministry, which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God. |
| 25 Jeg har været sammen med jer længe og fortalt jer om Guds rige, men nu kommer I ikke til at se mig igen. | 25 Og nu ved jeg, at I ikke mere skal få mig at se, alle I, som jeg kom til og forkyndte Riget for. | 25 And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more. |
| 26 Derfor erklærer jeg højtideligt her i dag at I ikke kan gøre mig ansvarlig for jeres lidelser og død. | 26 Derfor bevidne jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. | 26 Wherefore I take you to record this day, that I am pure from the blood of all men. |
| 27 Jeg har ikke holdt noget hemmeligt, men fortalt jer alt hvad Gud har besluttet. | 27 For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje. | 27 For I have not shunned to declare unto you all the counsel of God. |
| 28 Pas godt på jer selv og hele den flok mennesker som Helligånden har sat jer til at lede og beskytte. Det er jeres opgave at være hyrder for den menighed som Gud har købt og betalt med sin søns blod. | 28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. | 28 Take heed therefore unto yourselves, and to all the flock, over the which the Holy Ghost hath made you overseers, to feed the church of God, which he hath purchased with his own blood. |
| 29 Når jeg er væk, ved jeg at der vil trænge glubske ulve ind i flokken, og de vil ikke skåne nogen. | 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubsk ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. | 29 For I know this, that after my departing shall grievous wolves enter in among you, not sparing the flock. |
| 30 Der vil også være folk i menigheden der fordrejer Guds ord og prøver at lokke nogle af de kristne over på deres side. | 30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. | 30 Also of your own selves shall men arise, speaking perverse things, to draw away disciples after them. |
| 31 Derfor skal I være på vagt. Tænk på at jeg har slidt med at vejlede hver enkelt af jer i tre år, dag og nat. | 31 Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer. | 31 Therefore watch, and remember, that by the space of three years I ceased not to warn every one night and day with tears. |
| 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og hans løfte om tilgivelse. Hans budskab giver jer styrke her og nu og sikrer at de der er udvalgt, vil blive frelst. | 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. | 32 And now, brethren, I commend you to God, and to the word of his grace, which is able to build you up, and to give you an inheritance among all them which are sanctified. |
| 33 Jeg har ikke forlangt at få hverken penge eller tøj af jer. | 33 Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. | 33 I have coveted no man's silver, or gold, or apparel. |
| 34 I ved at jeg har arbejdet hårdt for det mine ledsagere og jeg har haft brug for, | 34 I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. | 34 Yea, ye yourselves know, that these hands have ministered unto my necessities, and to them that were with me. |
| 35 og på den måde har jeg vist jer at man skal arbejde for at tage sig af de svageste. Husk hvad Jesus selv har sagt: ›Det er bedre at give end at få. ‹« | 35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: 'Det er saligere at give end at få.'« | 35 I have showed you all things, how that so labouring ye ought to support the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, how he said, It is more blessed to give than to receive. |
| 36 Da Paulus var færdig, faldt han på knæ og bad sammen med dem. | 36 Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. | 36 And when he had thus spoken, he kneeled down, and prayed with them all. |
| 37 De græd alle sammen og omfavnede Paulus og kyssede ham farvel. | 37 Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. | 37 And they all wept sore, and fell on Paul's neck, and kissed him, |
| 38 Det de var mest kede af, var at Paulus havde sagt at de aldrig skulle se ham igen. Til sidst fulgte de ham ned til skibet. | 38 Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet. | 38 Sorrowing most of all for the words which he spake, that they should see his face no more. And they accompanied him unto the ship. |