Apostlenes Gerninger 21 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Da vi endelig fik sagt farvel til lederne fra Efesos, satte vi kursen direkte mod Kos. Næste dag sejlede vi til Rhodos og derfra videre til Patara. | 1 Da vi havde revet os løs fra dem, afsejlede vi, holdt lige kurs og nåede Kos; næste dag kom vi til Rhodos og derfra til Patara. | 1 And it came to pass, that after we were gotten from them, and had launched, we came with a straight course unto Coos, and the day following unto Rhodes, and from thence unto Patara: |
| 2 Der fandt vi et skib som skulle til Fønikien, og vi gik om bord og sejlede af sted. | 2 Og da vi havde fundet et skib, der skulle over til Fønikien, gik vi om bord og afsejlede. | 2 And finding a ship sailing over unto Phenicia, we went aboard, and set forth. |
| 3 Da vi fik Cypern i sigte, sejlede vi syd om øen med kurs mod Syrien og kom til Tyrus, hvor skibet skulle losse. | 3 Men da vi havde fået Cypern i sigte og var kommet syd om øen, sejlede vi mod Syrien og kom i havn i Tyrus, for der skulle skibet losse. | 3 Now when we had discovered Cyprus, we left it on the left hand, and sailed into Syria, and landed at Tyre: for there the ship was to unlade her burden. |
| 4 Vi opsøgte de kristne i byen og boede hos dem i syv dage. De advarede Paulus mod at tage til Jerusalem fordi Helligånden havde fortalt dem hvad der ville ske. | 4 Vi opsøgte disciplene og blev der i syv dage. Tilskyndet af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle rejse op til Jerusalem. | 4 And finding disciples, we tarried there seven days: who said to Paul through the Spirit, that he should not go up to Jerusalem. |
| 5 Alligevel rejste vi videre da ugen var omme. Vi blev fulgt ud af byen af dem alle sammen, også kvinder og børn. Da vi kom ned til stranden, faldt vi på knæ og bad sammen. | 5 Da vi havde tilbragt dagene der, brød vi op og rejste videre; og de fulgte os alle sammen på vej med kvinder og børn, helt ud af byen. Der knælede vi ned på stranden og bad. | 5 And when we had accomplished those days, we departed and went our way; and they all brought us on our way, with wives and children, till we were out of the city: and we kneeled down on the shore, and prayed. |
| 6 Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord på skibet mens de andre gik tilbage til byen. | 6 Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord i skibet, mens de vendte hjem til deres eget. | 6 And when we had taken our leave one of another, we took ship; and they returned home again. |
| 7 Den sidste del af rejsen til søs gik fra Tyrus til Ptolemais, hvor vi hilste på menigheden og blev en enkelt dag. | 7 Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over. | 7 And when we had finished our course from Tyre, we came to Ptolemais, and saluted the brethren, and abode with them one day. |
| 8 Næste morgen gik vi videre til Cæsarea, hvor vi tog ind til prædikanten Filip, som havde været en af de syv ledere af maduddelingen i Jerusalem. Vi blev boende hos ham | 8 Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. | 8 And the next day we that were of Paul's company departed, and came unto Caesarea: and we entered into the house of Philip the evangelist, which was one of the seven; and abode with him. |
| 9 og hans fire ugifte døtre der alle sammen havde profetiske evner. | 9 Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede. | 9 And the same man had four daughters, virgins, which did prophesy. |
| 10 Nogle dage senere kom profeten Agabos til byen fra Judæa. | 10 Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. | 10 And as we tarried there many days, there came down from Judaea a certain prophet, named Agabus. |
| 11 Han opsøgte os og tog Paulus’ bælte, bandt sine hænder og fødder med det og sagde: »Helligånden fortæller at den mand der ejer bæltet, vil blive bundet sådan her af jøderne i Jerusalem. Bagefter vil de udlevere ham til romerne. « | 11 Han kom hen til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« | 11 And when he was come unto us, he took Paul's girdle, and bound his own hands and feet, and said, Thus saith the Holy Ghost, So shall the Jews at Jerusalem bind the man that owneth this girdle, and shall deliver him into the hands of the Gentiles. |
| 12 Da vi hørte det, bad både vi og menigheden i Cæsarea Paulus om ikke at tage til Jerusalem. | 12 Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. | 12 And when we heard these things, both we, and they of that place, besought him not to go up to Jerusalem. |
| 13 Men han svarede: »Hvorfor græder I og gør mig ked af det? Jeg er parat til både at blive bundet og slået ihjel i Jerusalem for Kristus’ skyld. « | 13 Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Then Paul answered, What mean ye to weep and to break mine heart? for I am ready not to be bound only, but also to die at Jerusalem for the name of the Lord Jesus. |
| 14 Da han ikke var til at overtale, faldt vi til ro og sagde: »Lad det gå som Gud har bestemt. « | 14 Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 And when he would not be persuaded, we ceased, saying, The will of the Lord be done. |
| 15 Så pakkede vi vores ting og rejste af sted til Jerusalem. | 15 Efter disse dage gjorde vi os færdige og rejste op til Jerusalem. | 15 And after those days we took up our carriages, and went up to Jerusalem. |
| 16 Nogle af de kristne fra Cæsarea rejste med og tog os hen til en mand der hed Mnason, hvor vi kunne bo. Mnason kom fra Cypern og havde været kristen helt fra begyndelsen. | 16 Sammen med os rejste også nogle disciple fra Cæsarea; de skulle føre os til Mnason, som var fra Cypern og længe havde været discipel. Ham skulle vi bo hos | 16 There went with us also certain of the disciples of Caesarea, and brought with them one Mnason of Cyprus, an old disciple, with whom we should lodge. |
| 17 I Jerusalem tog menigheden godt imod os og var glade for at se os. | 17 Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os. | 17 And when we were come to Jerusalem, the brethren received us gladly. |
| 18 Næste dag gik vi sammen med Paulus hen til Jakob, hvor alle menighedens ledere var samlet. | 18 Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede; | 18 And the day following Paul went in with us unto James; and all the elders were present. |
| 19 Paulus hilste på dem og fortalte udførligt hvad Gud havde gjort gennem hans arbejde for dem der ikke er jøder. | 19 og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne. | 19 And when he had saluted them, he declared particularly what things God had wrought among the Gentiles by his ministry. |
| 20 Lederne af menigheden takkede Gud, men sagde samtidig: »Du kan se, kære bror, hvor mange tusind jøder der er begyndt at tro. Alligevel insisterer de stadigvæk på at Loven skal overholdes, | 20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinder jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven. | 20 And when they heard it, they glorified the Lord, and said unto him, Thou seest, brother, how many thousands of Jews there are which believe; and they are all zealous of the law: |
| 21 og de har hørt at du fører de jøder der bor i andre lande, væk fra Loven. Du lærer dem efter sigende at de hverken behøver at omskære deres børn eller følge de andre jødiske regler. | 21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved al sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. | 21 And they are informed of thee, that thou teachest all the Jews which are among the Gentiles to forsake Moses, saying that they ought not to circumcise their children, neither to walk after the customs. |
| 22 Hvad skal vi gøre? De kan jo ikke undgå at høre at du er kommet. | 22 Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet. | 22 What is it therefore? the multitude must needs come together: for they will hear that thou art come. |
| 23 Hør nu hvad vi foreslår: Der er fire mænd i menigheden der har aflagt løfte om at koncentrere sig om Gud og leve på en særlig måde. Det skulle vare et år, og nu er tiden gået. | 23 Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte. | 23 Do therefore this that we say to thee: We have four men which have a vow on them; |
| 24 Du skal gå med dem og lade dig rense så du kan deltage i afslutningsceremonien og betale offergaverne for dem. Når folk ser det, bliver de klar over at du lever efter Loven, og forstår at det de har hørt om dig, ikke har noget på sig. | 24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den. | 24 Them take, and purify thyself with them, and be at charges with them, that they may shave their heads: and all may know that those things, whereof they were informed concerning thee, are nothing; but that thou thyself also walkest orderly, and keepest the law. |
| 25 Med hensyn til reglerne for de kristne der ikke er jøder, har vi skrevet til dem. I brevet kan de læse vores beslutning om at de skal holde sig fra kød der er ofret til afguderne, kød fra dyr der er blevet kvalt, og andre dyr der stadig indeholder blod, og fra ægteskab mellem nære familiemedlemmer. « | 25 Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der of res til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.« | 25 As touching the Gentiles which believe, we have written and concluded that they observe no such thing, save only that they keep themselves from things offered to idols, and from blood, and from strangled, and from fornication. |
| 26 Næste dag gik Paulus hen og rensede sig sammen med de fire mænd. Bagefter gik han ind i templet for at meddele hvornår de var færdige med renselsen, så der kunne blive bragt et offer for hver enkelt af dem. | 26 Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Then Paul took the men, and the next day purifying himself with them entered into the temple, to signify the accomplishment of the days of purification, until that an offering should be offered for every one of them. |
| 27 Kort før de syv renselsesdage var gået, var der nogle jøder fra provinsen Asien der fik øje på Paulus i templet. De greb fat i ham og hidsede folk op imod ham. | 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus | 27 And when the seven days were almost ended, the Jews which were of Asia, when they saw him in the temple, stirred up all the people, and laid hands on him, |
| 28 »Kom og hjælp os, « råbte de til de andre jøder. »Her er den mand som har benyttet enhver lejlighed til at tale imod vores folk, vores lov og vores tempel. Han har endda taget ikke jøder med ind i templet og på den måde vanhelliget det sted hvor vi tilbeder Gud. « | 28 og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.« | 28 Crying out, Men of Israel, help: This is the man, that teacheth all men every where against the people, and the law, and this place: and further brought Greeks also into the temple, and hath polluted this holy place. |
| 29 De havde nemlig set Trofimos fra Efesos gå rundt i byen sammen med Paulus, og derfor troede de at Paulus havde taget ham med ind i templet. | 29 De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. | 29 (For they had seen before with him in the city Trophimus an Ephesian, whom they supposed that Paul had brought into the temple. ) |
| 30 Det skabte uro i hele byen, og folk stimlede sammen. De greb fat i Paulus og trak ham ud af templet, og selvom det var højlys dag, lukkede de portene i efter ham. | 30 Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket. | 30 And all the city was moved, and the people ran together: and they took Paul, and drew him out of the temple: and forthwith the doors were shut. |
| 31 De ville til at slå ham ihjel, men i mellemtiden havde kommandanten for garnisonen fået besked om at hele byen var i oprør. | 31 Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 And as they went about to kill him, tidings came unto the chief captain of the band, that all Jerusalem was in an uproar. |
| 32 I en fart samlede han nogle soldater og officerer og løb af sted sammen med dem, og da folk så dem, holdt de op med at slå Paulus. | 32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus. | 32 Who immediately took soldiers and centurions, and ran down unto them: and when they saw the chief captain and the soldiers, they left beating of Paul. |
| 33 Kommandanten kom hen til dem, tog fat i Paulus og gav ordre til at han skulle lægges i dobbelte lænker. Så spurgte han folk hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. | 33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. | 33 Then the chief captain came near, and took him, and commanded him to be bound with two chains; and demanded who he was, and what he had done. |
| 34 Folk råbte i munden på hinanden, og da kommandanten ikke kunne få ren besked på grund af larmen, gav han ordre til at Paulus skulle føres op til borgen. | 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 And some cried one thing, some another, among the multitude: and when he could not know the certainty for the tumult, he commanded him to be carried into the castle. |
| 35 Da de kom hen til trappen, måtte soldaterne bære ham op fordi folk pressede på fra alle sider. | 35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. | 35 And when he came upon the stairs, so it was, that he was borne of the soldiers for the violence of the people. |
| 36 De var fulgt med, og nu råbte de: »Dræb ham!« | 36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!« | 36 For the multitude of the people followed after, crying, Away with him. |
| 37 Lige da de var ved at føre Paulus ind i borgen, sagde han til kommandanten: »Kan jeg få lov til at sige noget til dig?« »Taler du græsk?« spurgte kommandanten. | 37 Lige da man skulle til at føre Paulus ind i borgen, spørger han kommandanten: »Må jeg sige noget til dig?« Han svarede: »Kan du græsk? | 37 And as Paul was to be led into the castle, he said unto the chief captain, May I speak unto thee? Who said, Canst thou speak Greek? |
| 38 »Så er du altså ikke den egypter der stod i spidsen for opstanden for nogen tid siden og førte fire tusind hellige krigere ud i ørkenen?« | 38 Er du da ikke den egypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte de fire tusind sikariere ud i ørkenen?« | 38 Art not thou that Egyptian, which before these days madest an uproar, and leddest out into the wilderness four thousand men that were murderers? |
| 39 Paulus svarede: »Jeg er jøde, borger i Kilikiens hovedstad, Tarsus, som jo ikke er nogen ukendt by. Jeg vil gerne have lov til at tale til folket. « | 39 Paulus sagde: »Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.« | 39 But Paul said, I am a man which am a Jew of Tarsus, a city in Cilicia, a citizen of no mean city: and, I beseech thee, suffer me to speak unto the people. |
| 40 Det gik kommandanten med til, og mens Paulus stadig stod på trappen, gav han tegn til folk om at de skulle tie stille. Da de var faldet til ro, begynde han at tale til dem på hebraisk. | 40 Det tillod kommandanten, og stående på trappen gav Paulus med hånden tegn til folket. Da der blev stilhed, talte han til dem på hebraisk og sagde: | 40 And when he had given him licence, Paul stood on the stairs, and beckoned with the hand unto the people. And when there was made a great silence, he spake unto them in the Hebrew tongue, saying, |