Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 22

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 »Hør nu godt efter hvad jeg har at sige til mit forsvar, kære brødre og fædre. « 1 »Brødre og fædre, hør, hvad jeg nu har at sige til mit forsvar!« 1 Men, brethren, and fathers, hear ye my defence which I make now unto you.
2 Der blev fuldstændig stille da folk hørte at Paulus talte til dem på hebraisk. 2 Da de hørte, at han talte til dem på hebraisk, blev der endnu mere ro. Og Paulus sagde: 2 (And when they heard that he spake in the Hebrew tongue to them, they kept the more silence: and he saith,)
3 »Jeg er jøde, « fortsatte han, »født i byen Tarsus i Kilikien. Men jeg er vokset op her i Jerusalem og har som elev af Gamaliel lært at overholde alle detaljerne i vores fædres lov. Jeg har det til fælles med jer der er her i dag, at jeg altid har været meget engageret i at gøre det Gud vil. 3 »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. 3 I am verily a man which am a Jew, born in Tarsus, a city in Cilicia, yet brought up in this city at the feet of Gamaliel, and taught according to the perfect manner of the law of the fathers, and was zealous toward God, as ye all are this day.
4 Jeg har forfulgt de kristne og slået dem ihjel, og jeg har sørget for at både mænd og kvinder blev sat i fængsel. 4 Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. 4 And I persecuted this way unto the death, binding and delivering into prisons both men and women.
5 Det kan ypperstepræsten og Rådet bekræfte. Det var nemlig dem der gav mig breve med til de jødiske ledere i Damaskus så jeg også kunne arrestere de kristne dér og føre dem til Jerusalem og få dem straffet. 5 Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også der og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf. 5 As also the high priest doth bear me witness, and all the estate of the elders: from whom also I received letters unto the brethren, and went to Damascus, to bring them which were there bound unto Jerusalem, for to be punished.
6 Men da jeg var på vej og nærmede mig Damaskus ved middagstid, blev jeg pludselig badet i et stærkt lys fra himlen. 6 Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. 6 And it came to pass, that, as I made my journey, and was come nigh unto Damascus about noon, suddenly there shone from heaven a great light round about me.
7 Jeg faldt til jorden, og hørte en stemme der sagde til mig: ›Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?‹ 7 Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig' 7 And I fell unto the ground, and heard a voice saying unto me, Saul, Saul, why persecutest thou me?
8 ›Hvem er du, herre?‹ spurgte jeg. ›Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger, ‹ lød svaret. 8 Jeg spurgte: 'Hvem er du, Herre?' Han svarede: 'Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.' 8 And I answered, Who art thou, Lord? And he said unto me, I am Jesus of Nazareth, whom thou persecutest.
9 De mænd der var sammen med mig, så også lyset, men de hørte ikke stemmen der talte til mig. 9 Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jeg spurgte: 9 And they that were with me saw indeed the light, and were afraid; but they heard not the voice of him that spake to me.
10 ›Hvad er det jeg skal gøre, Herre?‹ spurgte jeg, og han svarede: ›Rejs dig op og gå ind til Damaskus. Derinde vil du få at vide hvad Gud har bestemt du skal gøre. ‹ 10 'Hvad skal jeg gøre, Herre?' Og Herren svarede: 'Rejs dig og gå til Damaskus; der vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.' 10 And I said, What shall I do, Lord? And the Lord said unto me, Arise, and go into Damascus; and there it shall be told thee of all things which are appointed for thee to do.
11 Det strålende lys havde gjort mig blind så mine ledsagere måtte hjælpe mig og føre mig ind til byen. 11 Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus. 11 And when I could not see for the glory of that light, being led by the hand of them that were with me, I came into Damascus.
12 I Damaskus boede der en mand der hed Ananias. Han levede efter Loven og var respekteret af alle andre jøder i byen. 12 Dér var der en mand, som hed Ananias. Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet. 12 And one Ananias, a devout man according to the law, having a good report of all the Jews which dwelt there,
13 Han opsøgte mig og stillede sig lige foran mig. ›Min kære Saul. Nu kan du se igen, ‹ sagde han, og i samme øjeblik fik jeg synet tilbage og kunne se ham. 13 Han kom hen til mig, trådte frem og sagde: 'Broder Saul, bliv seende igen!' Og i det samme kunne jeg se ham. 13 Came unto me, and stood, and said unto me, Brother Saul, receive thy sight. And the same hour I looked up upon him.
14 ›Vores forfædres Gud har udvalgt dig, ‹ fortsatte han. ›Du har set Messias og hørt hans stemme, og nu får du at vide hvad han vil have dig til: 14 Han sagde: 'Vore fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med egen mund. 14 And he said, The God of our fathers hath chosen thee, that thou shouldest know his will, and see that Just One, and shouldest hear the voice of his mouth.
15 Du skal fortælle andre hvad du har set og hørt. 15 For du skal over for alle mennesker være hans vidne om det, du har set og hørt. 15 For thou shalt be his witness unto all men of what thou hast seen and heard.
16 Hvad venter du på – rejs dig dog op. Lad dig døbe og få tilgivelse for dine synder mens du beder til Jesus. ‹ 16 Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!' 16 And now why tarriest thou? arise, and be baptized, and wash away thy sins, calling on the name of the Lord.
17 Da jeg senere var vendt tilbage til Jerusalem, kom jeg i ekstase og fik et syn mens jeg bad i templet. 17 Og det skete, da jeg igen var kommet til Jerusalem og bad i templet, at jeg faldt i henrykkelse, 17 And it came to pass, that, when I was come again to Jerusalem, even while I prayed in the temple, I was in a trance;
18 Jeg så Jesus, og han sagde til mig: ›Skynd dig ud af byen, for folk her i Jerusalem vil ikke høre på det du fortæller om mig. ‹ 18 og jeg så Herren. Han sagde til mig: 'Skynd dig at forlade Jerusalem, for de vil ikke tage imod dit vidnesbyrd om mig.' 18 And saw him saying unto me, Make haste, and get thee quickly out of Jerusalem: for they will not receive thy testimony concerning me.
19 ›Jamen alle ved at det var mig der gik rundt til synagogerne og fik dem der troede på dig, pisket og fængslet, ‹ svarede jeg. 19 Jeg svarede: 'Herre, de ved jo selv, at jeg fængslede dem, som tror på dig, og lod dem piske i synagogerne. 19 And I said, Lord, they know that I imprisoned and beat in every synagogue them that believed on thee:
20 ›Jeg var også med da Stefanus blev slået ihjel fordi han havde fortalt om dig. Jeg syntes det der skete var godt og rigtigt, og stod endda og passede på tøjet for dem der slog ham ihjel. ‹ 20 Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hans morderes kapper.' 20 And when the blood of thy martyr Stephen was shed, I also was standing by, and consenting unto his death, and kept the raiment of them that slew him.
21 MenJesus sagde: ›Tag nu af sted. Jeg sender dig ud til de ikke jødiske folk der bor langt væk. ‹« 21 Men Herren sagde til mig: 'Gå, for jeg vil sende dig til folkeslag langt borte.'« 21 And he said unto me, Depart: for I will send thee far hence unto the Gentiles.
22 Indtil da havde folk lyttet til Paulus, men nu begyndte de at råbe op: »Sådan en som ham fortjener ikke at leve. Han skal fjernes fra jordens overflade!« 22 Indtil Paulus sagde dette, havde de lyttet til ham, men nu råbte de højt: »Væk med ham fra jordens overflade! Sådan én burde ikke have lov at leve!« 22 And they gave him audience unto this word, and then lifted up their voices, and said, Away with such a fellow from the earth: for it is not fit that he should live.
23 De råbte og skreg mens de rev kapperne af og hvirvlede støv op i luften. 23 Da de skreg og rev deres kapper af og kastede støv op i luften, 23 And as they cried out, and cast off their clothes, and threw dust into the air,
24 Så gav kommandanten ordre til at Paulus skulle føres ind i borgen så de kunne piske og afhøre ham. Han ville nemlig finde ud af hvad Paulus havde gjort siden folk råbte sådan ad ham. 24 befalede kommandanten, at Paulus skulle føres ind i borgen, og sagde, at han skulle forhøres under piskning, for at han kunne få at vide, hvorfor de råbte sådan mod ham. 24 The chief captain commanded him to be brought into the castle, and bade that he should be examined by scourging; that he might know wherefore they cried so against him.
25 Mens soldaterne var ved at spænde Paulus fast så han kunne blive pisket, sagde Paulus til den officer der stod ved siden af: »Har I lov til at piske en romersk statsborger uden at han er dømt?« 25 Da de spændte Paulus fast for at piske ham, spurgte han den officer, der stod ved siden af: »Må I piske en romersk borger, og det uden dom.« 25 And as they bound him with thongs, Paul said unto the centurion that stood by, Is it lawful for you to scourge a man that is a Roman, and uncondemned?
26 Officeren gik hen til kommandanten og sagde: »Hvad er det du gør? Manden er jo romersk statsborger. « 26 Da officeren hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du er i færd med? Den mand er jo romersk borger!« 26 When the centurion heard that, he went and told the chief captain, saying, Take heed what thou doest: for this man is a Roman.
27 Kommandanten kom hen til Paulus. »Sig mig engang, er det rigtigt at du er romersk statsborger?« spurgte han »Ja, « svarede Paulus. 27 Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte: »Sig mig, er du romersk borger.« »Ja,« svarede han. 27 Then the chief captain came, and said unto him, Tell me, art thou a Roman? He said, Yea.
28 Kommandanten fortsatte: »Jeg har selv måttet betale i dyre domme for at få romersk statsborgerskab. « »Ja,« svarede Paulus, »men jeg har haft det fra fødslen. « 28 Kommandanten sagde: »Den borgerret har jeg givet mange penge for.« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født med den!« 28 And the chief captain answered, With a great sum obtained I this freedom. And Paul said, But I was free born.
29 De mænd der stod parat for at forhøre ham, trak sig tilbage, og da det gik op for kommandanten at han havde fængslet en romersk statsborger, blev han bange. 29 De, der stod og skulle forhøre Paulus, trak sig nu straks tilbage. Også kommandanten blev bange, da han forstod, at det var en romersk borger, han havde ladet fængsle. 29 Then straightway they departed from him which should have examined him: and the chief captain also was afraid, after he knew that he was a Roman, and because he had bound him.
30 Næste dag indkaldte han de ledende præster og resten af det jødiske råd for at finde ud af hvad jøderne anklagede Paulus for. Kommandanten fjernede lænkerne fra Paulus og førte ham frem for dem. 30 Men da han ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befalede, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem. 30 On the morrow, because he would have known the certainty wherefore he was accused of the Jews, he loosed him from his bands, and commanded the chief priests and all their council to appear, and brought Paul down, and set him before them.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel