Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 23

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 Så henvendte Paulus sig direkte til Rådet og sagde:»Kære brødre. Hele mit liv har jeg levet sådan at jeg kan have fuldstændig ren samvittighed over for Gud. « 1 Paulus så fast på Rådet og sagde: »Brødre, med den bedste samvittighed har jeg til den dag i dag levet mit liv for Gud.« 1 And Paul, earnestly beholding the council, said, Men and brethren, I have lived in all good conscience before God until this day.
2 Ypperstepræsten Ananias gav ordre til at de der stod ved siden af Paulus, skulle slå ham på munden. 2 Ypperstepræsten Ananias befalede dem, der stod ved siden af ham, at slå Paulus på munden. 2 And the high priest Ananias commanded them that stood by him to smite him on the mouth.
3 »Pas på, din hykler, for Gud vil gøre gengæld, « sagde Paulus til Ananias. »Hvordan kan du sidde her og dømme mig efter Loven? Du overtræder den selv når du får nogen til at slå mig. « 3 Da sagde Paulus til ham »Gud skal slå dig, din kalkede væg! Du er sat her for at dømme mig efter loven, og så overtræder du loven ved at befale at slå mig.« 3 Then said Paul unto him, God shall smite thee, thou whited wall: for sittest thou to judge me after the law, and commandest me to be smitten contrary to the law?
4 De der stod ved siden af, sagde: »Du kan ikke tillade dig at fornærme Guds ypperstepræst. « 4 Men de, der stod ved siden af ham, sagde: »Skælder du Guds ypperstepræst ud.« 4 And they that stood by said, Revilest thou God's high priest?
5 »Hvis jeg havde vidst at han var ypperstepræst, ville jeg selvfølgelig ikke have sagt det. Der står jo i Skrifterne: ›Du må ikke tale ondt om folkets ledere‹, « svarede Paulus. 5 Paulus svarede: »Brødre, jeg vidst ikke, at det er ypperstepræsten. Der står jo skrevet: 'Du må ikke forbande dit folks øvrighed.'« 5 Then said Paul, I wist not, brethren, that he was the high priest: for it is written, Thou shalt not speak evil of the ruler of thy people.
6 Han vidste at Rådet var delt op i to grupper, saddukæerne og farisæerne, og nu appellerede han til farisæerne: »Brødre, både min familie og jeg er farisæere. Nu står jeg anklaget her, bare fordi jeg håber og tror på de dødes opstandelse. « 6 Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« 6 But when Paul perceived that the one part were Sadducees, and the other Pharisees, he cried out in the council, Men and brethren, I am a Pharisee, the son of a Pharisee: of the hope and resurrection of the dead I am called in question.
7 Det startede et skænderi mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet, 7 Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. 7 And when he had so said, there arose a dissension between the Pharisees and the Sadducees: and the multitude was divided.
8 for saddukæerne tror hverken på opstandelsen, ånder eller engle, mens farisæerne tror på det hele. 8 For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. 8 For the Sadducees say that there is no resurrection, neither angel, nor spirit: but the Pharisees confess both.
9 Snart var der en råben og skrigen, og nogle af de skriftkloge blandt farisæerne rejste sig og protesterede: »Vi kan ikke se at manden har gjort noget galt, « sagde de. »Hvad hvis det rent faktisk er en ånd eller en engel der har talt til ham?« 9 Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« 9 And there arose a great cry: and the scribes that were of the Pharisees' part arose, and strove, saying, We find no evil in this man: but if a spirit or an angel hath spoken to him, let us not fight against God.
10 Stemningen var nu så ophidset at kommandanten blev bange for at Paulus ville få revet arme og ben af, så han gav vagterne ordre til at hente ham og føre ham tilbage til borgen. 10 Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen. 10 And when there arose a great dissension, the chief captain, fearing lest Paul should have been pulled in pieces of them, commanded the soldiers to go down, and to take him by force from among them, and to bring him into the castle.
11 Omnatten viste Jesus sig for Paulus og sagde: »Du skal ikke være bange! Du kommer til at stå frem og fortælle om mig i Rom ligesom du har gjort her i Jerusalem. « 11 Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.« 11 And the night following the Lord stood by him, and said, Be of good cheer, Paul: for as thou hast testified of me in Jerusalem, so must thou bear witness also at Rome.
12 Næste dag samlede der sig en gruppe på mere end fyrre jøder. 12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og svor på, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. 12 And when it was day, certain of the Jews banded together, and bound themselves under a curse, saying that they would neither eat nor drink till they had killed Paul.
13 De lavede en sammensværgelse og lovede hinanden at de hverken ville spise eller drikke før de havde fået Paulus slået ihjel. 13 Der var mere end fyrre med i den sammensværgelse. 13 And they were more than forty which had made this conspiracy.
14 De gik hen til nogle fra det jødiske råd og sagde: »Vi har afgivet et løfte om ikke at spise noget før Paulus er slået ihjel. 14 De gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har svoret, at vi intet vil spise, før vi har fået Paulus slået ihjel. 14 And they came to the chief priests and elders, and said, We have bound ourselves under a great curse, that we will eat nothing until we have slain Paul.
15 Prøv om I sammen med resten af Rådet kan overtale kommandanten til at føre Paulus hen til jer med det påskud at I vil have flere detaljer i sagen. Så vil vi sørge for at han bliver dræbt inden han når frem. « 15 Nu skal I sammen med Rådet anmode kommandanten om at lade ham føre ned til jer, som om I ville undersøge hans sag grundigere. Så er vi klar til at slå ham ihjel, før han når frem.« 15 Now therefore ye with the council signify to the chief captain that he bring him down unto you to morrow, as though ye would inquire something more perfectly concerning him: and we, or ever he come near, are ready to kill him.
16 Men en nevø til Paulus hørte om bagholdet, og han tog hen til borgen og advarede ham. 16 Men da Paulus' søstersøn fik kendskab til dette baghold, kom han derhen, gik ind i borgen og underrettede Paulus. 16 And when Paul's sister's son heard of their lying in wait, he went and entered into the castle, and told Paul.
17 Paulus tilkaldte en af officererne og sagde: »Du skal tage den unge mand her med hen til kommandanten, for han har noget vigtigt at sige til ham. « 17 Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at meddele ham.« 17 Then Paul called one of the centurions unto him, and said, Bring this young man unto the chief captain: for he hath a certain thing to tell him.
18 Officeren førte nevøen hen til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus har bedt mig føre den unge mand hen til dig, for han har noget han vil fortælle dig. « 18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig. Han har noget at sige dig.« 18 So he took him, and brought him to the chief captain, and said, Paul the prisoner called me unto him, and prayed me to bring this young man unto thee, who hath something to say unto thee.
19 Kommandanten trak nevøen til side. »Hvad vil du fortælle mig?«spurgte han. 19 Kommandanten tog den unge mand i armen og trak ham til side og spurgte: »Hvad er det, du har at fortælle mig.« 19 Then the chief captain took him by the hand, and went with him aside privately, and asked him, What is that thou hast to tell me?
20 »Jøderne har lagt en plan, « svarede drengen. »De vil bede dig om at føre Paulus hen til Rådet i morgen under dække af at de vil afhøre ham igen. 20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at anmode dig om at lade Paulus føre ned til Rådet i morgen under påskud af at ville have ham udspurgt grundigere. 20 And he said, The Jews have agreed to desire thee that thou wouldest bring down Paul to morrow into the council, as though they would inquire somewhat of him more perfectly.
21 Men du må ikke tro på dem, for en gruppe på mere end fyrre mand ligger i baghold for at få fat i ham. De har aflagt ed på at de hverken vil spise eller drikke før de har slået ham ihjel. De er parat og venter kun på et ja fra dig. « 21 Men stol ikke på dem; for mere end fyrre af dem har planlagt et baghold mod ham, og de har svoret hverken at ville spise eller drikke, før de har fået ham slået ihjel. Og nu holder de sig klar og venter kun på dit tilsagn.« 21 But do not thou yield unto them: for there lie in wait for him of them more than forty men, which have bound themselves with an oath, that they will neither eat nor drink till they have killed him: and now are they ready, looking for a promise from thee.
22 Kommandanten lod nevøen gå. »Men du må ikke sige til nogen hvad du har fortalt mig, « sagde han. 22 Kommandanten lod så den unge mand gå og forbød ham at fortælle nogen, at han havde røbet det for ham. 22 So the chief captain then let the young man depart, and charged him, See thou tell no man that thou hast showed these things to me.
23 Så tilkaldte han to officerer og sagde: »Sørg for at gøre to hundrede soldater klar sammen med halvfjerds ryttere og to hundrede bueskytter. De skal være klar til at tage til Cæsarea klokken ni i aften. 23 Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« 23 And he called unto him two centurions, saying, Make ready two hundred soldiers to go to Caesarea, and horsemen threescore and ten, and spearmen two hundred, at the third hour of the night;
24 I skal også sørge for en hest til Paulus så han kan blive bragt til guvernøren i god behold. « 24 og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold. 24 And provide them beasts, that they may set Paul on, and bring him safe unto Felix the governor.
25 Han gav dem et brev med hvor der stod: 25 Så skrev han et brev med følgende ordlyd: 25 And he wrote a letter after this manner:
26 ›Til Felix, den højtærede guvernør. Fra Claudius Lysius, med mange hilsner. 26 »Claudius Lysias hilser den højtærede statholder Felix. 26 Claudius Lysias unto the most excellent governor Felix sendeth greeting.
27 Jøderne har overfaldet manden her. De ville have dræbt ham hvis jeg ikke havde grebet ind og befriet ham med mine soldater da jeg forstod at han var romersk statsborger. 27 Denne mand var blevet anholdt af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel, men jeg kom til med mandskabet og befriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. 27 This man was taken of the Jews, and should have been killed of them: then came I with an army, and rescued him, having understood that he was a Roman.
28 For at finde ud af hvad han blev anklaget for, stillede jeg ham for jødernes råd 28 Jeg sendte ham ned til deres råd, fordi jeg ville vide, hvad de anklagede ham for. 28 And when I would have known the cause wherefore they accused him, I brought him forth into their council:
29 og blev klar over at han kun var blevet arresteret på grund af en intern strid om deres lov. Ingen af anklagerne mod ham kan give hverken fængselsstraf eller dødsstraf. 29 Jeg fandt ud af, at han var anklaget for nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke forelå nogen anklage, der kunne medføre dødsstraf eller fængsel. 29 Whom I perceived to be accused of questions of their law, but to have nothing laid to his charge worthy of death or of bonds.
30 Nu har jeg fået at vide at nogen har planlagt at overfalde ham, og derfor sender jeg ham videre til dig. Jeg har også meddelt hans anklagere at de skal gå til dig med deres beskyldninger mod ham. ‹ 30 Da jeg har erfaret, at der er planlagt et overfald på manden, sender jeg ham nu til dig. Jeg har også pålagt hans anklagere at fremføre deres beskyldninger mod ham for dig.« 30 And when it was told me how that the Jews laid wait for the man, I sent straightway to thee, and gave commandment to his accusers also to say before thee what they had against him. Farewell.
31 I løbet af natten førte soldaterne Paulus til byen Antipatris, som de havde fået ordre til. 31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og bragte ham om natten til Antipatris. 31 Then the soldiers, as it was commanded them, took Paul, and brought him by night to Antipatris.
32 Næste morgen vendte de tilbage til borgen, mens rytterne eskorterede Paulus videre 32 Den følgende dag lod de rytterne tage videre med ham og vendte selv tilbage til borgen. 32 On the morrow they left the horsemen to go with him, and returned to the castle:
33 til Cæsarea, hvor de tog ham med hen til guvernøren og afleverede brevet. 33 Rytterne kom så til Cæsarea, og de afleverede brevet til statholderen og fremstillede også Paulus for ham. 33 Who, when they came to Caesarea, and delivered the epistle to the governor, presented Paul also before him.
34 Guvernøren læste det og spurgte Paulus hvilken provins han kom fra. Da han fik at vide at Paulus var fra Kilikien, 34 Han læste brevet og spurgte, hvilken provins Paulus kom fra, og da han fik at vide, at han kom fra Kilikien, 34 And when the governor had read the letter, he asked of what province he was. And when he understood that he was of Cilicia;
35 sagde han: »Jeg vil afhøre dig når dine anklagere er kommet. « Så gav han ordre til at Paulus blev fængslet i Herodes’ borg. 35 sagde han: »Jeg vil afhøre dig, når dine anklagere er kommet til stede.« Han befalede, at Paulus skulle sættes i forvaring i Herodes' borg. 35 I will hear thee, said he, when thine accusers are also come. And he commanded him to be kept in Herod's judgment hall.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel