Apostlenes Gerninger 24 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Femdage senere ankom ypperstepræsten Ananias fra Jerusalem sammen med nogle af lederne fra Rådet. De havde en advokat med der hed Tertullus, som skulle fremlægge deres sag mod Paulus over for guvernøren. | 1 Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias derned sammen med nogle ældste og en advokat, der hed Tertullus. De fremførte deres anklager mod Paulus for statholderen. | 1 And after five days Ananias the high priest descended with the elders, and with a certain orator named Tertullus, who informed the governor against Paul. |
| 2 Paulus blev kaldt frem, og Tertullus begyndte sin tale: »Højtærede Felix. Takket være dig har vi fredelige tilstande i landet, og på samme måde har du i din omsorg gennemført mange forbedringer for vores folk. | 2 Paulus blev kaldt ind, og Tertullus begyndte sin anklagetale: »Højtærede Felix! At vi takket være dig har fået fredelige forhold, og at der takket være din omsorg er sket forbedringer for vort folk, | 2 And when he was called forth, Tertullus began to accuse him, saying, Seeing that by thee we enjoy great quietness, and that very worthy deeds are done unto this nation by thy providence, |
| 3 Det anerkender vi fuldt ud, og vi vil gerne give udtryk for vores taknemmelighed. | 3 det værdsætter vi på alle måder og alle vegne og med skyldig taknemlighed. | 3 We accept it always, and in all places, most noble Felix, with all thankfulness. |
| 4 Menfor ikke at tage for meget af din tid vil jeg fatte mig i korthed og håber at du i din godhed vil høre på mig. | 4 Men for nu ikke at opholde dig for længe beder jeg dig høre på os et øjeblik med din vante mildhed! | 4 Notwithstanding, that I be not further tedious unto thee, I pray thee that thou wouldest hear us of thy clemency a few words. |
| 5 Vi betragter anklagede som en plage og en provokatør. Haner leder af Nazaræersekten og får jøder rundt om i hele verden til at gøre oprør. | 5 Det har vist sig, at denne mand er en pest og skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti. | 5 For we have found this man a pestilent fellow, and a mover of sedition among all the Jews throughout the world, and a ringleader of the sect of the Nazarenes: |
| 6 Desuden har han forsøgt at vanhellige templet, men så anholdt vi ham. Vi ville dømme ham efter vores egen lov, | 6 Han har tilmed forsøgt at krænke templet, men så greb vi ham og ville dømme ham efter vores lov. | 6 Who also hath gone about to profane the temple: whom we took, and would have judged according to our law. |
| 7 menkommandanten Lysias kom og rev ham fra os med magt. | 7 Men kommandanten Lysias kom til og rev ham ud af hænderne på os. | 7 But the chief captain Lysias came upon us, and with great violence took him away out of our hands, |
| 8 Det er også Lysias der har bestemt at det er dig der skal afgøre sagen. Nu kan du selv afhøre ham og få bekræftet alt det vi anklager ham for. « | 8 Og han befalede, at Paulus' anklagere skulle henvende sig til dig. Du kan selv udspørge ham om alt dette og erfare, hvad vi anklager ham for.« | 8 Commanding his accusers to come unto thee: by examining of whom thyself mayest take knowledge of all these things, whereof we accuse him. |
| 9 Jøderne bakkede op om anklagerne og bekræftede hvad Tertullus havde sagt. | 9 Jøderne stemte også i med anklagen og forsikrede, at det forholdt sig sådan. | 9 And the Jews also assented, saying that these things were so. |
| 10 Guvernøren gav tegn til at det var Paulus’ tur, og han sagde: »Jeg ved at du har mange års erfaring som dommer for folket her, så jeg er rolig ved at skulle forsvare mig mod anklagerne. | 10 Da statholderen gav Paulus tegn til at tale, tog han til orde og sagde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor forsvarer jeg min sag med sindsro. | 10 Then Paul, after that the governor had beckoned unto him to speak, answered, Forasmuch as I know that thou hast been of many years a judge unto this nation, I do the more cheerfully answer for myself: |
| 11 Duskal være klar over at det ikke er mere end tolv dage siden jeg ankom til Jerusalem for at bede til Gud. | 11 Du kan forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage siden, jeg rejste op til Jerusalem for at tilbede. | 11 Because that thou mayest understand, that there are yet but twelve days since I went up to Jerusalem for to worship. |
| 12 Ingen har set mig diskutere med nogen eller prøve at få folk til at gøre oprør, hverken i templet, i synagogerne eller nogen andre steder i byen. | 12 Og ingen har set mig i diskussion med nogen eller i færd med at lave opløb hverken på tempelpladsen eller i synagogerne eller ude i byen. | 12 And they neither found me in the temple disputing with any man, neither raising up the people, neither in the synagogues, nor in the city: |
| 13 Derfor har de mænd der anklager mig, ikke et eneste bevis for det de siger. | 13 De kan heller ikke over for dig underbygge det, de nu anklager mig for. | 13 Neither can they prove the things whereof they now accuse me. |
| 14 Jeg vil gerne stå ved at jeg bekender mig til den nye tro, som de kalder en sekt. På den måde tjener jeg mine forfædres Gud, for jeg tror på alt det der står i Loven og hos profeterne. | 14 Men det bekender jeg for dig, at jeg følger Vejen, som de kalder for et parti, og sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne, | 14 But this I confess unto thee, that after the way which they call heresy, so worship I the God of my fathers, believing all things which are written in the law and in the prophets: |
| 15 Ligesom mine anklagere håber og tror jeg på at alle de døde skal genopstå og dømmes, både de der har gjort det Gud har sagt, og de der ikke har. | 15 og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. | 15 And have hope toward God, which they themselves also allow, that there shall be a resurrection of the dead, both of the just and unjust. |
| 16 Derfor gør jeg mig altid umage for at have ren samvittighed, både over for Gud og mennesker. | 16 Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker. | 16 And herein do I exercise myself, to have always a conscience void of offence toward God, and toward men. |
| 17 Efter mange år er jeg nu kommet tilbage for at give almisse til de fattige i Jerusalem og ofre til Gud. | 17 Men efter flere års forløb er jeg kommet for at give almisser til mit folk og for at ofre. | 17 Now after many years I came to bring alms to my nation, and offerings. |
| 18 Det var i den forbindelse at jeg blev genkendt i templet. Jeg var lige blevet færdig med renselsesceremonien, og det var ikke mig der skabte opløb eller uro. | 18 Det var det, de fandt mig i færd med i templet, da jeg var blevet renset, og hverken med at lave opløb eller uro; | 18 Whereupon certain Jews from Asia found me purified in the temple, neither with multitude, nor with tumult. |
| 19 Det var nogle jøder fra Asien, og de burde være her hvis de havde noget at anklage mig for. | 19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde møde frem hos dig og klage, hvis de skulle have noget at anklage mig for. | 19 Who ought to have been here before thee, and object, if they had ought against me. |
| 20 I stedet må du spørge dem der er her i dag, hvad det var jeg gjorde mig skyldig i da de stillede mig for Rådet. | 20 Eller lad dem selv fortælle, hvad de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Rådet, | 20 Or else let these same here say, if they have found any evil doing in me, while I stood before the council, |
| 21 Det eneste jeg gjorde var at råbe: ›Det er fordi jeg tror på de dødes opstandelse at I vil dømme mig her i dag. ‹« | 21 eller sige, om det kun drejer sig om det ene ord, jeg råbte, da jeg stod dér: Det er på grund af de dødes opstandelse, jeg i dag står og skal dømmes af jer.« | 21 Except it be for this one voice, that I cried standing among them, Touching the resurrection of the dead I am called in question by you this day. |
| 22 Så udsatte Felix sagen. Han kendte udmærket den nye tro og sagde: »Jeg træffer afgørelse i sagen når kommandant Lysias kommer. « | 22 Så udsatte Felix sagen. Han havde et ganske godt kendskab til Vejen og sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg afsige kendelse i jeres sag.« | 22 And when Felix heard these things, having more perfect knowledge of that way, he deferred them, and said, When Lysias the chief captain shall come down, I will know the uttermost of your matter. |
| 23 Han gav officeren ordre til at Paulus fortsat skulle være fængslet, men han fik en vis frihed og måtte få besøg af folk fra menigheden så de kunne hjælpe ham. | 23 Felix gav officeren besked om at holde Paulus i mildt fangenskab og ikke hindre nogen af hans egne i at gøre ham tjenester. | 23 And he commanded a centurion to keep Paul, and to let him have liberty, and that he should forbid none of his acquaintance to minister or come unto him. |
| 24 Nogle dage senere kom Felix sammen med sin jødiske kone Drusilla og gav besked om at Paulus skulle hentes fordi de ville have ham til at fortælle om sin tro på Jesus Kristus. | 24 Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. | 24 And after certain days, when Felix came with his wife Drusilla, which was a Jewess, he sent for Paul, and heard him concerning the faith in Christ. |
| 25 Men da han begyndte at tale om afholdenhed, dommedag og kravetomat gøre det Gud vil have, blev Felix afskrækket og sagde: »Det er nok. Gå bare, jeg sender bud efter dig en anden gang når jeg får tid. « | 25 Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.« | 25 And as he reasoned of righteousness, temperance, and judgment to come, Felix trembled, and answered, Go thy way for this time; when I have a convenient season, I will call for thee. |
| 26 Han håbede at Paulus ville betale ham for at blive løsladt, og derfor sendte han tit bud efter ham så de kunne tale sammen. | 26 Desuden håbede han, at Paulus ville give ham penge. Derfor lod han ham ret ofte hente og talte med ham. | 26 He hoped also that money should have been given him of Paul, that he might loose him: wherefore he sent for him the oftener, and communed with him. |
| 27 Efter to år fik Felix en efterfølger der hed Porkius Festus. Og da Felix ikke ville provokere jøderne, lod han Paulus blive i fængslet uden at afslutte sagen. | 27 Der gik to år. Så fik Felix en efterfølger, som hed Porkius Festus; men Felix lod Paulus blive i fængsel, da han gerne ville skaffe sig velvilje hos jøderne. | 27 But after two years Porcius Festus came into Felix' room: and Felix, willing to show the Jews a pleasure, left Paul bound. |