Apostlenes Gerninger 25 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Tre dage efter at Festus var blevet indsat som guvernør, forlod han Cæsarea og tog til Jerusalem. | 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede, rejste han fra Cæsarea op til Jerusalem. | 1 Now when Festus was come into the province, after three days he ascended from Caesarea to Jerusalem. |
| 2 Her blev han opsøgt af præsterne og de andre jødiske ledere, der kom med deres anklager mod Paulus. De bad Festus | 2 Ypperstepræsterne og jødernes førende mænd fremførte deres anklage mod Paulus for ham. | 2 Then the high priest and the chief of the Jews informed him against Paul, and besought him, |
| 3 om at vise sin gode vilje og sende Paulus tilbage til Jerusalem. Deres plan var nemlig at lægge sig i baghold og dræbe ham undervejs. | 3 De bad ham indtrængende om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem. De ville nemlig lægge sig i baghold og slå ham ihjel undervejs. | 3 And desired favour against him, that he would send for him to Jerusalem, laying wait in the way to kill him. |
| 4 Men Festus svarede at Paulus skulle blive i fængslet i Cæsarea, og at han snart selv ville tage derned igen. | 4 Festus svarede, at Paulus skulle holdes i forvaring i Cæsarea, men at han selv snart ville rejse derned. | 4 But Festus answered, that Paul should be kept at Caesarea, and that he himself would depart shortly thither. |
| 5 »Jeres ledere kan rejse med og fremføre deres anklager når vi er kommet derned, « sagde han. »Så må vi se om der er hold i dem. « | 5 »De af jer,« sagde han, »som har fuldmagt til det, kan så tage med og rejse anklage mod ham, hvis der er noget galt med manden.« | 5 Let them therefore, said he, which among you are able, go down with me, and accuse this man, if there be any wickedness in him. |
| 6 Allerede efter otte-ti dage vendte Festus tilbage til Cæsarea. Den næste dag satte han sig i dommersædet og gav ordre til at Paulus skulle føres ind. | 6 Han havde ikke opholdt sig mere end en halv snes dage hos dem, før han tog ned til Cæsarea. Den følgende dag satte han sig i dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. | 6 And when he had tarried among them more than ten days, he went down unto Caesarea; and the next day sitting on the judgment seat commanded Paul to be brought. |
| 7 Så snart Paulus var kommet, blev han omringet af de jøder der var rejst dertil fra Jerusalem. De kom med mange alvorlige anklager, men kunne ikke bevise noget, | 7 De jøder, der var kommet ned fra Jerusalem, stillede sig op omkring Paulus, da han kom ind, og de fremførte mange hårde beskyldninger, som de ikke kunne føre bevis for, | 7 And when he was come, the Jews which came down from Jerusalem stood round about, and laid many and grievous complaints against Paul, which they could not prove. |
| 8 og Paulus afviste alt: »Jeg har ikke gjort noget forkert, hverken mod Loven, templet eller kejseren. « | 8 mens Paulus forsvarede sig: »Jeg har hverken forsyndet mig imod jødernes lov eller imod templet eller imod kejseren.« | 8 While he answered for himself, Neither against the law of the Jews, neither against the temple, nor yet against Caesar, have I offended any thing at all. |
| 9 Men Festus ville gerne være populær hos jøderne, så han spurgte Paulus: »Er du villig til at tage til Jerusalem og blive stillet for en domstol dér med mig som dommer? « | 9 Festus ville skaffe sig velvilje hos jøderne og spurgte derfor Paulus: »Er du villig til at rejse op til Jerusalem og der lade din sag pådømme af mig.« | 9 But Festus, willing to do the Jews a pleasure, answered Paul, and said, Wilt thou go up to Jerusalem, and there be judged of these things before me? |
| 10 Paulus svarede: »Jeg hører under den kejserlige domstol, og det er den der skal dømme mig. Du ved udmærket godt at jeg ikke har gjort noget mod jøderne der er ulovligt. | 10 Paulus svarede: »Jeg hører under kejserens domstol. Der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ikke forbrudt mig imod, som du også meget vel ved. | 10 Then said Paul, I stand at Caesar's judgment seat, where I ought to be judged: to the Jews have I done no wrong, as thou very well knowest. |
| 11 Hvis jeg har gjort mig skyldig i noget der medfører dødsstraf, vil jeg tage imod min dom, men hvis der ikke er hold i deres anklager, så er der ingen der kan udlevere mig til jøderne. Jeg appellerer til kejseren. « | 11 Har jeg forbrudt mig og gjort noget, der fortjener dødsstraf, så vægrer jeg mig ikke ved at dø. Men er der ikke noget i det, de anklager mig for, kan ingen udlevere mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren!« | 11 For if I be an offender, or have committed any thing worthy of death, I refuse not to die: but if there be none of these things whereof these accuse me, no man may deliver me unto them. I appeal unto Caesar. |
| 12 Festus konsulterede kort sine rådgivere og sagde så: »Du vil for kejseren – det skal du komme. « | 12 Da Festus havde forhandlet med sit råd, erklærede han: »Du har indanket din sag for kejseren; for kejseren skal du komme.« | 12 Then Festus, when he had conferred with the council, answered, Hast thou appealed unto Caesar? unto Caesar shalt thou go. |
| 13 Nogle dage senere kom kong Agrippa. Han tilhørte den jødiske kongeslægt og ankom sammen med sin søster Berenike til Cæsarea for at hilse på Festus, | 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus. | 13 And after certain days king Agrippa and Bernice came unto Caesarea to salute Festus. |
| 14 og de blev der et godt stykke tid. Festus fremlagde sagen mod Paulus for kongen. »Felix har efterladt sig en fange her, « forklarede Festus. | 14 Og da de tilbragte flere dage der, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. | 14 And when they had been there many days, Festus declared Paul's cause unto the king, saying, There is a certain man left in bonds by Felix: |
| 15 »Da jeg var i Jerusalem, opsøgte præsterne og de andre jødiske ledere mig og forlangte at han blev dømt. | 15 Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. | 15 About whom, when I was at Jerusalem, the chief priests and the elders of the Jews informed me, desiring to have judgment against him. |
| 16 Jeg forklarede at det er i strid med romersk retspraksis at udlevere en person før han er blevet konfronteret med dem der anklager ham, og har haft mulighed for at forsvare sig. | 16 Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen. | 16 To whom I answered, It is not the manner of the Romans to deliver any man to die, before that he which is accused have the accusers face to face, and have licence to answer for himself concerning the crime laid against him. |
| 17 Derfor rejste de hertil, og jeg udsatte ikke sagen, men indkaldte allerede næstedag til retsmøde og fik manden ført frem. | 17 Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. | 17 Therefore, when they were come hither, without any delay on the morrow I sat on the judgment seat, and commanded the man to be brought forth. |
| 18 Jøderne omringede ham med det samme, men deres anklager handlede ikke om den slags forbrydelser som jeg havde forestillet mig. | 18 Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; | 18 Against whom when the accusers stood up, they brought none accusation of such things as I supposed: |
| 19 Det drejede sig kun om nogle religiøse stridigheder, blandt andet om en vis Jesus, som er død, men som Paulus hævder er levende. | 19 men de havde nogle stridigheder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. | 19 But had certain questions against him of their own superstition, and of one Jesus, which was dead, whom Paul affirmed to be alive. |
| 20 Jeg ved ikke hvordan man skal undersøge den slags ting. Derfor spurgte jeg om han ville gå med til at blive stillet for retten i Jerusalem, | 20 Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. | 20 And because I doubted of such manner of questions, I asked him whether he would go to Jerusalem, and there be judged of these matters. |
| 21 men han insisterede på at han ville dømmes af kejseren selv. Så nu har jeg givet ordre til at han skal sidde i fængsel indtil jeg kan sende ham videre til Rom. « | 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.« | 21 But when Paul had appealed to be reserved unto the hearing of Augustus, I commanded him to be kept till I might send him to Caesar. |
| 22 Kong Agrippa sagde til Festus: »Jeg vil gerne høre hvad manden selv siger. « »Det kan du komme til i morgen, « svarede Festus. | 22 Agrippa sagde til Festus: »Jeg kunne tænke mig selv at høre den mand.« Festus svarede: »I morgen skal du få ham at høre.« | 22 Then Agrippa said unto Festus, I would also hear the man myself. To morrow, said he, thou shalt hear him. |
| 23 Næste dag ankom Agrippa og Berenike med pomp og pragt til retssalen sammen med kommandanterne og de førende mænd i byen. Festus gav ordre til at Paulus skulle føres ind, | 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike med pomp og pragt; de gik ind i retssalen sammen med kommandanterne og byens fornemste mænd, og på ordre fra Festus blev Paulus ført ind. | 23 And on the morrow, when Agrippa was come, and Bernice, with great pomp, and was entered into the place of hearing, with the chief captains, and principal men of the city, at Festus' commandment Paul was brought forth. |
| 24 og sagde så: »Kære kong Agrippa og alle I andre der er til stede i dag. Her er den mand der er årsag til at alle jøder både her og i Jerusalem har henvendt sig til mig. De råber op om at de vil have ham henrettet. | 24 Og Festus sagde: »Kong Agrippa og alle I, som er til stede sammen med os! Her ser I ham, om hvem alle jøderne har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, og de råbte op om, at han ikke skulle have lov at leve længere. | 24 And Festus said, King Agrippa, and all men which are here present with us, ye see this man, about whom all the multitude of the Jews have dealt with me, both at Jerusalem, and also here, crying that he ought not to live any longer. |
| 25 Efter min vurdering har han ikke gjort noget der kan begrunde en dødsdom, men da han selv har bedt om at få sin sag for kejseren, har jeg valgt at lade sagen gå videre. | 25 Men jeg blev klar over, at han ikke har gjort noget, der fortjener dødsstraf, og da han indankede sin sag for Hans Majestæt, har jeg besluttet at sende ham af sted. | 25 But when I found that he had committed nothing worthy of death, and that he himself hath appealed to Augustus, I have determined to send him. |
| 26 Men jeg har været i tvivl om hvad jeg skulle skrive til kejseren om ham. Derfor fører jeg ham frem for jer og især for dig, kong Agrippa, i håb om at jeg efter forhøret kan skrive en indberetning. | 26 Jeg har ikke noget håndgribeligt at skrive om ham til kejseren. Derfor har jeg fremstillet ham for jer og især for dig, kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive; | 26 Of whom I have no certain thing to write unto my lord. Wherefore I have brought him forth before you, and specially before thee, O king Agrippa, that, after examination had, I might have somewhat to write. |
| 27 Jeg synes jo ikke det giver mening at sende en fange videre uden at forklare hvad han er anklaget for. « | 27 for jeg synes, det er urimeligt at sende en fange uden samtidig at anføre beskyldningerne mod ham.« | 27 For it seemeth to me unreasonable to send a prisoner, and not withal to signify the crimes laid against him. |