Apostlenes Gerninger 26 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Agrippa sagde til Paulus: »Nu har du lov til at tale din sag. « Så løftede Paulus hånden og tog fat på sin forsvarstale. | 1 Agrippa sagde til Paulus: »Du har nu tilladelse til at tale din sag.« Da løftede Paulus hånden og sagde til sit forsvar: | 1 Then Agrippa said unto Paul, Thou art permitted to speak for thyself. Then Paul stretched forth the hand, and answered for himself: |
| 2 »Jeg er meget glad for at det er over for dig, kong Agrippa, at jeg i dag skal forsvare mig mod alle jødernes anklager. | 2 »Kong Agrippa! Jeg er lykkelig over, at det er for dig, jeg i dag skal forsvare mig mod alt det, jøderne anklager mig for. | 2 I think myself happy, king Agrippa, because I shall answer for myself this day before thee touching all the things whereof I am accused of the Jews: |
| 3 Du kender jo deres traditioner og religiøse stridigheder, og jeg beder dig være tålmodig og høre på mig, « sagde han og fortsatte: | 3 Du har jo et enestående kendskab til alle jødernes skikke og stridigheder. Derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 Especially because I know thee to be expert in all customs and questions which are among the Jews: wherefore I beseech thee to hear me patiently. |
| 4 »Alle jøder kender min historie helt tilbage fra dengang jeg var ung og levede sammen med de andre jøder i Jerusalem. | 4 Mit liv, som det har været siden min ungdom, ja, fra første færd, i mit folk og i Jerusalem, er kendt af alle jøder. | 4 My manner of life from my youth, which was at the first among mine own nation at Jerusalem, know all the Jews; |
| 5 De har kendt mig længe, og hvis de ellers vil, kan de bekræfte at jeg tilhørte den strengeste retning blandt jøderne, nemlig farisæerne. | 5 De ved om mig fra tidligere tid - hvis de eller vil vidne om det - at jeg som farisæer har levet efter den strengeste retning i vor religion. | 5 Which knew me from the beginning, if they would testify, that after the most straitest sect of our religion I lived a Pharisee. |
| 6 Når jeg står anklaget her i dag, skyldes det mit håb om at Gud vil opfylde det løfte han har givet vores forfædre. | 6 Og nu står jeg og skal dømmes for håbet om det løfte, som Gud gav vore fædre. | 6 And now I stand and am judged for the hope of the promise made of God unto our fathers: |
| 7 Det er det samme løfte som de tolv jødiske stammer håber vil blive opfyldt når de tilbeder Gud dag og nat. Det er på grund af det håb jøderne anklager mig i dag, kong Agrippa. | 7 Det løfte håber vort tolvstammefolk at få opfyldt, og derfor tjener vi Gud utrætteligt, nat og dag. Det er det håb, jeg anklages for af jøderne, konge! | 7 Unto which promise our twelve tribes, instantly serving God day and night, hope to come. For which hope's sake, king Agrippa, I am accused of the Jews. |
| 8 Hvordan kan det være at jøderne synes det er så utroværdigt at Gud lader de døde genopstå? | 8 Hvorfor finder I det utroværdigt, at Gud oprejser døde? | 8 Why should it be thought a thing incredible with you, that God should raise the dead? |
| 9 Jeg troede selv engang at det var min pligt at gøre alt hvad jeg kunne for at bekæmpe budskabet om Jesus fra Nazaret, | 9 Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, | 9 I verily thought with myself, that I ought to do many things contrary to the name of Jesus of Nazareth. |
| 10 så det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsten til at sætte mange af de kristne i fængsel, og når nogle af dem skulle dømmes til døden, stemte jeg for. | 10 og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes. stemte jeg for det. | 10 Which thing I also did in Jerusalem: and many of the saints did I shut up in prison, having received authority from the chief priests; and when they were put to death, I gave my voice against them. |
| 11 Jeg pinte og plagede dem for at få dem til at håne deres religion i synagogerne og forfulgte dem langt uden for landets grænser. Jeg var simpelthen rasende på dem. | 11 I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet. | 11 And I punished them oft in every synagogue, and compelled them to blaspheme; and being exceedingly mad against them, I persecuted them even unto strange cities. |
| 12 Sådan var situationen da jeg en dag var på vej til Damaskus med fuldmagt fra ypperstepræsten. | 12 Men under de forfølgelser rejste jeg engang til Damaskus med fuldmagt og bemyndigelse fra ypperstepræsterne. | 12 Whereupon as I went to Damascus with authority and commission from the chief priests, |
| 13 Ved middagstid, kære konge, så jeg et lys fra himlen der skinnede stærkere end solen. Det strålede rundt om mig og dem jeg rejste sammen med. | 13 Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. | 13 At midday, O king, I saw in the way a light from heaven, above the brightness of the sun, shining round about me and them which journeyed with me. |
| 14 Vi faldt alle sammen om på jorden, og så hørte jeg en stemme der sagde til mig på hebraisk: ›Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver svært for dig hvis du gør modstand. ‹ | 14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. | 14 And when we were all fallen to the earth, I heard a voice speaking unto me, and saying in the Hebrew tongue, Saul, Saul, why persecutest thou me? it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 15 ›Hvem er du, Herre, ‹ spurgte jeg, og han svarede: ›Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 And I said, Who art thou, Lord? And he said, I am Jesus whom thou persecutest. |
| 16 Rejs dig nu op. Jeg har vist mig for dig fordi jeg har valgt dig til at være min udsending. Du skal fortælle andre om det du nu har set, og det jeg senere vil vise dig. | 16 Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se, | 16 But rise, and stand upon thy feet: for I have appeared unto thee for this purpose, to make thee a minister and a witness both of these things which thou hast seen, and of those things in the which I will appear unto thee; |
| 17 Jeg vil beskytte dig, både mod jøderne og de andre folk som jeg sender dig til. | 17 når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til | 17 Delivering thee from the people, and from the Gentiles, unto whom now I send thee, |
| 18 Du skal åbne deres øjne så de kan vende sig fra mørket mod lyset og fra Satans magt til Gud. Så vil de få tilgivet deres synder og høre til blandt dem der tror på mig. ‹ | 18 for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig. | 18 To open their eyes, and to turn them from darkness to light, and from the power of Satan unto God, that they may receive forgiveness of sins, and inheritance among them which are sanctified by faith that is in me. |
| 19 Jeg var selvfølgelig nødt til at rette mig efter synet fra himlen. Det forstår du vel, kong Agrippa? | 19 Derfor, kong Agrippa, har jeg ikke været ulydig mod det himmelske syn. | 19 Whereupon, O king Agrippa, I was not disobedient unto the heavenly vision: |
| 20 Derfor fortalte jeg om Kristus, først til jøderne i Damaskus, Jerusalem og resten af Judæa, og senere også til andre folk. Jeg har fortalt dem at de skal vende sig mod Gud og leve et liv der svarer til deres nye tro. | 20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver. | 20 But showed first unto them of Damascus, and at Jerusalem, and throughout all the coasts of Judaea, and then to the Gentiles, that they should repent and turn to God, and do works meet for repentance. |
| 21 Det var derfor jøderne overfaldt mig i templet og forsøgte at slå mig ihjel. | 21 Det er grunden til, at jøderne anholdt mig på tempelpladsen og ville slå mig ihjel. | 21 For these causes the Jews caught me in the temple, and went about to kill me. |
| 22 Og det er udelukkende fordi Gud har beskyttet mig lige til i dag, at jeg kan stå her foran jer alle sammen, store og små, og bekræfte det som Moses og profeterne forudsagde. Jeg siger ikke andet end det de allerede har sagt. | 22 Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Having therefore obtained help of God, I continue unto this day, witnessing both to small and great, saying none other things than those which the prophets and Moses did say should come: |
| 23 Nemlig at Messias skulle dø, og at han som den første skulle stå op fra de døde og fortælle om det lys der skinner både for jøder og alle andre folk. « | 23 at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.« | 23 That Christ should suffer, and that he should be the first that should rise from the dead, and should show light unto the people, and to the Gentiles. |
| 24 Så afbrød Festus ham: »Du må være gået fra forstanden, Paulus, « udbrød han. »Dine mange studier har gjort dig vanvittig!« | 24 På dette punkt i Paulus' forsvarstale siger Festus med høj røst: »Du er vanvittig, Paulus! Den megen lærdom driver dig til vanvid.« | 24 And as he thus spake for himself, Festus said with a loud voice, Paul, thou art beside thyself; much learning doth make thee mad. |
| 25 »Jeg er ikke gået fra forstanden, højtærede Festus. Det jeg siger, er sandt, og jeg er ved mine fulde fem. | 25 Men Paulus svarede: »Jeg er ikke vanvittig, højtærede Festus! Tværtimod, de ord, jeg siger, er sande og forstandige. | 25 But he said, I am not mad, most noble Festus; but speak forth the words of truth and soberness. |
| 26 Kong Agrippa kender allerede til det hele, og derfor har jeg sagt det som det er. Jeg kan ikke forestille mig at noget af det jeg har fortalt, kommer som en overraskelse for ham – det er jo ikke ligefrem sket i en afkrog af landet. | 26 Kongen er jo bekendt med dette, så jeg taler frimodigt til ham. Jeg tror nemlig ikke, at noget af det kan være undgået hans opmærksomhed. Det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 For the king knoweth of these things, before whom also I speak freely: for I am persuaded that none of these things are hidden from him; for this thing was not done in a corner. |
| 27 Kong Agrippa, er det ikke rigtigt at du tror på profeterne? Det ved jeg du gør. « | 27 Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror.« | 27 King Agrippa, believest thou the prophets? I know that thou believest. |
| 28 »Det er lige ved at du også overtaler mig til at blive kristen, « svarede Agrippa. | 28 Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« | 28 Then Agrippa said unto Paul, Almost thou persuadest me to be a Christian. |
| 29 »Uanset om det er lige ved eller ej, ville jeg ønske at alle blev kristne, « sagde Paulus. »Gid ikke bare du, kong Agrippa, men også alle andre der er her i dag, ville blive som mig – bortset fra det med lænkerne. « | 29 Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.« | 29 And Paul said, I would to God, that not only thou, but also all that hear me this day, were both almost, and altogether such as I am, except these bonds. |
| 30 Kongen, guvernøren og Berenike rejste sig sammen med deres følge | 30 Så rejste kongen sig og ligeledes statholderen og Berenike og hele deres følge. | 30 And when he had thus spoken, the king rose up, and the governor, and Bernice, and they that sat with them: |
| 31 og gik ud mens de sagde til hinanden: »Han har ikke gjort noget der kan give hverken fængsel eller dødsstraf. « | 31 Og mens de gik ud, talte de med hinanden og sagde: »Den mand har ikke gjort noget, som kræver dødsstraf eller fængsel.« | 31 And when they were gone aside, they talked between themselves, saying, This man doeth nothing worthy of death or of bonds. |
| 32 »Du kunne have løsladt manden nu hvis han ikke havde anket sagen til kejseren, « sagde Agrippa til Festus. | 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Den mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Then said Agrippa unto Festus, This man might have been set at liberty, if he had not appealed unto Caesar. |