Apostlenes Gerninger 27 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Da det nu var afgjort at vi skulle sejle til Italien, blev Paulus og nogle andre fanger overgivet til Julius, en officer fra den romerske hær. | 1 Da det nu var afgjort, at vi skulle sejle til Italien, blev både Paulus og nogle andre fanger overladt til Julius, en officer fra den kejserlige hærafdeling. | 1 And when it was determined that we should sail into Italy, they delivered Paul and certain other prisoners unto one named Julius, a centurion of Augustus' band. |
| 2 Vi gik om bord i et skib fra Adramyttion der skulle sejle ind til byerne langs Lilleasiens kyst. Så sejlede vi af sted sammen med Aristark, der kom fra Thessalonika i Makedonien. | 2 Vi gik om bord i et skib fra Adramyttion, som skulle anløbe byerne på Lilleasiens kyst, og afsejlede; sammen med os var Aristark, en makedoner fra Thessalonika. | 2 And entering into a ship of Adramyttium, we launched, meaning to sail by the coasts of Asia; one Aristarchus, a Macedonian of Thessalonica, being with us. |
| 3 Næste dag ankom vi til Sidon. Julius var velvilligt indstillet over for Paulus og gav ham lov til at gå i land og besøge menigheden så de kunne tage sig af ham. | 3 Næste dag lagde vi til i Sidon; og Julius behandlede Paulus venligt og gav ham lov til at gå hen til vennerne og nyde godt af deres omsorg. | 3 And the next day we touched at Sidon. And Julius courteously entreated Paul, and gave him liberty to go unto his friends to refresh himself. |
| 4 Fra Sidon måtte vi sejle ind i læ af Cypern på grund af modvind. | 4 Da vi sejlede derfra, holdt vi ind under Cypern, fordi vi havde modvind. | 4 And when we had launched from thence, we sailed under Cyprus, because the winds were contrary. |
| 5 Derfra sejlede vi langs kysten ud for Kilikien og Pamfylien og lagde til i Myra i Lykien. | 5 Vi sejlede over havet langs Kilikien og Pamfylien og kom så til Myra i Lykien. | 5 And when we had sailed over the sea of Cilicia and Pamphylia, we came to Myra, a city of Lycia. |
| 6 Der skaffede officeren Julius os plads på et andet skib, der var på vej fra Alexandria til Italien. | 6 Dér fandt officeren et skib fra Alexandria, som skulle til Italien, og han fik os om bord i det. | 6 And there the centurion found a ship of Alexandria sailing into Italy; and he put us therein. |
| 7 I de første mange dage kom vi kun langsomt fremad og nåede Knidos med nød og næppe. Så stoppede vinden os helt, og vi måtte lægge os i læ af Kreta, lige ved Salmonehalvøen. | 7 Efter at vi i mange dage havde sejlet langsomt og med stort besvær var nået ud for Knidos, sejlede vi ind under Kreta ved Salmone, for vinden hindrede os i at komme frem. | 7 And when we had sailed slowly many days, and scarce were come over against Cnidus, the wind not suffering us, we sailed under Crete, over against Salmone; |
| 8 Med stort besvær rundede vi halvøen og kom til et sted i nærheden af byen Lasæa der hedder De Gode Havne. | 8 Med nød og næppe kom vi forbi Salmone og nåede til et sted, der hedder Gode Havne, i nærheden af byen Lasæa. | 8 And, hardly passing it, came unto a place which is called The fair havens; nigh whereunto was the city of Lasea. |
| 9 Vi havde været længe undervejs, og det begyndte at blive farligt at sejle fordi vi var kommet så langt hen på året. Paulus advarede søfolkene | 9 Da der var gået en rum tid, og det ikke længere var sikkert at sejle, fordi fastedagen tilmed allerede var ovre, advarede Paulus dem | 9 Now when much time was spent, and when sailing was now dangerous, because the fast was now already past, Paul admonished them, |
| 10 og sagde: »Jeg er overbevistomat det vil gå helt galt, ikke alene for skibet og lasten men også for os hvis vi sejler videre. « | 10 og sagde: »Folk, jeg kan se, at denne sejlads vil medføre ulykke og stort tab, ikke blot af ladning og skib, men også af menneskeliv.« | 10 And said unto them, Sirs, I perceive that this voyage will be with hurt and much damage, not only of the lading and ship, but also of our lives. |
| 11 Men officeren lyttede mere til kaptajnen og skibets ejer end til Paulus. | 11 Men officeren lyttede mere til styrmanden og kaptajnen end til det, Paulus sagde. | 11 Nevertheless the centurion believed the master and the owner of the ship, more than those things which were spoken by Paul. |
| 12 Havnen var heller ikke egnet til at overvintre i, og derfor besluttede flertallet at sejle videre og forsøge at nå frem til Fønix og blive der vinteren over. Det er en havn på Kreta der vender mod sydvest og nordvest og som altså ligger i læ for vinterens østenvind. | 12 Og da havnen var uegnet til overvintring, holdt de fleste på, at man skulle sejle videre for om muligt at nå frem til Fønix og overvintre der; det er en havn på Kreta, der vender mod sydvest og mod nordvest. | 12 And because the haven was not commodious to winter in, the more part advised to depart thence also, if by any means they might attain to Phenice, and there to winter; which is an haven of Crete, and lieth toward the south west and north west. |
| 13 Og da der kun blæste en let søndenvind, mente de at det var sikkert at gøre forsøget. Vi lettede anker og sejlede af sted langs kysten, | 13 Da der blæste en let søndenvind op og de mente, at det, de havde besluttet, var så godt som gennemført, lettede de anker og sejlede langs med Kretas kyst. | 13 And when the south wind blew softly, supposing that they had obtained their purpose, loosing thence, they sailed close by Crete. |
| 14 men der gik ikke lang tid før skibet blev ramt af en orkanagtig vind fra nordøst. | 14 Men ikke længe efter brød der en hvirvelstorm løs, en rigtig nordøsten. | 14 But not long after there arose against it a tempestuous wind, called Euroclydon. |
| 15 Skibet blev revet med, og det var umuligt at holde det op mod vinden, så vi opgav og lod os drive af sted. | 15 Skibet blev revet med, og da det ikke kunne holdes op mod vinden gav vi op og lod os drive. | 15 And when the ship was caught, and could not bear up into the wind, we let her drive. |
| 16 Til sidst kom vi i læ af en lille ø der hed Kauda, og søfolkene fik med nød og næppe fat i skibsjollen | 16 Vi kom se i læ af en lille ø, der hedder Kauda, og klarede med nød og næppe at bjærge skibsjollen | 16 And running under a certain island which is called Clauda, we had much work to come by the boat: |
| 17 og halede den om bord. De surrede reb rundt om skibet for at holde sammen på det og kastede slæbeankeret ud for ikke at blive trukket ned mod de store sandbanker ved Syrtebugten. Så lod de skibet drive. | 17 og få den halet om bord. De tog nu nødudstyret i brug og surrede tov om skibet, og af frygt for at drive ned i Syrtebugten sænkede de slæbeankeret og lod sig drive. | 17 Which when they had taken up, they used helps, undergirding the ship; and, fearing lest they should fall into the quicksands, struck sail, and so were driven. |
| 18 Stormen kastede skibet rundt i bølgerne, og næste dag blev de nødt til at smide last over bord. | 18 Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begyndte de næste dag at kaste last over bord. | 18 And we being exceedingly tossed with a tempest, the next day they lightened the ship; |
| 19 Efter tre dage måtte mændene også kaste skibets udstyr i havet. | 19 Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud. | 19 And the third day we cast out with our own hands the tackling of the ship. |
| 20 Vi havde hverken set solen eller stjernerne i flere dage, og stormen rasede stadig over os, så til sidst forsvandt ethvert håb om at vi ville blive reddet. | 20 I flere dage sås hverken sol eller stjerner, og det var stadig hårdt vejr Til sidst svandt ethvert håb om vores redning. | 20 And when neither sun nor stars in many days appeared, and no small tempest lay on us, all hope that we should be saved was then taken away. |
| 21 Ingen havde længere lyst til at spise noget, men så stillede Paulus sig op og sagde: »I skulle have lyttet til mig og ladet være med at sejle ud fra Kreta, så kunne I have undgået ulykken og ville ikke have mistet alle jeres ting. | 21 Da ingen mere havde lyst til at spise, trådte Paulus frem midt iblandt dem og sagde: »I burde have lyttet til mig, folk, og ikke være sejlet fra Kreta, så havde I været sparet for denne ulykke og det tab. | 21 But after long abstinence Paul stood forth in the midst of them, and said, Sirs, ye should have hearkened unto me, and not have loosed from Crete, and to have gained this harm and loss. |
| 22 Menhør nu her, I skal ikke give op. Ingen af jer kommer til at miste livet, det er kun skibet der vil gå tabt. | 22 Men nu opfordrer jeg jer til at være ved godt mod; for intet liv skal gå tabt, kun skibet. | 22 And now I exhort you to be of good cheer: for there shall be no loss of any man's life among you, but of the ship. |
| 23 Det ved jeg, for i nat sendte den Gud som jeg tror på og arbejder for, en engel til mig. Den stillede sig foran mig | 23 For i nat stod der foran mig en engel fra den Gud, som jeg tilhører og tjener, | 23 For there stood by me this night the angel of God, whose I am, and whom I serve, |
| 24 og sagde: ›Du skal ikke være bange, Paulus, for du vil komme for kejserens domstol, og Gud vil også redde alle dem du sejler sammen med. ‹ | 24 og englen sagde: 'Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren, og nu har Gud skænket dig alle dem, der rejser sammen med dig.' | 24 Saying, Fear not, Paul; thou must be brought before Caesar: and, lo, God hath given thee all them that sail with thee. |
| 25 Derfor skal I ikke miste modet, for jeg er helt sikker på at det kommer til at gå sådan som Gud har sagt. | 25 Derfor skal I være ve godt mod, folk, for jeg har den tro til Gud, at det vil gå sedan, som det er sagt mig; | 25 Wherefore, sirs, be of good cheer: for I believe God, that it shall be even as it was told me. |
| 26 Vi kommer til at strande på en ø. « | 26 men vi skal strande på en ø. | 26 Howbeit we must be cast upon a certain island. |
| 27 Vi drev rundt på havet i fjorten dage, men så en nat mente sømændene at vi nærmede os land. | 27 Da vi på fjortende døgn stadig drev rundt på Adriaterhavet, forekom det midt om natten sømændene, at de nærmede sig land. | 27 But when the fourteenth night was come, as we were driven up and down in Adria, about midnight the shipmen deemed that they drew near to some country; |
| 28 Dade målte havdybden, var den knap fyrre meter, men kort efter var den under tredive. | 28 De kastede loddet ud og fik tyve favne. Da de var kommet lidt længere, loddede de igen og fik femten favne. | 28 And sounded, and found it twenty fathoms: and when they had gone a little further, they sounded again, and found it fifteen fathoms. |
| 29 De var bange for at vi ville blive kastet ind mod nogle skær, og derfor smed de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til at det snart ville blive lyst. | 29 Af frygt for, at vi skulle strande et eller andet sted på nogle skær, kastede de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til, at det snart blev dag. | 29 Then fearing lest we should have fallen upon rocks, they cast four anchors out of the stern, and wished for the day. |
| 30 Så besluttede sømændene at stikke af. De firede skibsjollen ned i vandet under påskud af at de ville lægge flere ankre ud fra forstavnen, | 30 Men sømændene forsøgte at flygte fra skibet og firede jollen ned i vandet under påskud af at ville sætte ankre ud fra forstavnen. | 30 And as the shipmen were about to flee out of the ship, when they had let down the boat into the sea, under colour as though they would have cast anchors out of the foreship, |
| 31 men Paulus advarede officeren og soldaterne. »Hvis sømændene ikke bliver på skibet, kan I ikke blive reddet, « sagde han. | 31 Paulus sagde til officeren og soldaterne: »Hvis de sømænd ikke bliver om bord, kan I ikke reddes.« | 31 Paul said to the centurion and to the soldiers, Except these abide in the ship, ye cannot be saved. |
| 32 Så kappede soldaterne tovet til skibsjollen og lod den drive væk. | 32 Så kappede soldaterne tovene til jollen og lod den drive væk. | 32 Then the soldiers cut off the ropes of the boat, and let her fall off. |
| 33 Mens de ventede på at det blev morgen, opfordrede Paulus dem alle sammen til at begynde at spise igen. »Nu er der gået fjorten dage hvor I ikke har spist noget som helst, « sagde han. | 33 Mens det var ved at blive dag, reddede Paulus alle til at tage føde til sig og sagde: »Nu har I holdt ud og ventet fjorten dage i træk uden at få noget at spise; intet har I taget til jer. | 33 And while the day was coming on, Paul besought them all to take meat, saying, This day is the fourteenth day that ye have tarried and continued fasting, having taken nothing. |
| 34 »Det bliver I nødt til at gøre for at samle kræfter. Så kan I blive reddet, og der vil ikke ske noget med nogen af jer. « | 34 Derfor reder jeg jer til at spise noget; det skal til, for at I kan reddes. Ingen af jer skal nemlig miste så meget som et hovedhår«. | 34 Wherefore I pray you to take some meat: for this is for your health: for there shall not an hair fall from the head of any of you. |
| 35 Da han havde sagt det, tog han et brød og takkede Gud mens de alle sammen så på. Så brækkede han brødet over og spiste et stykke af det. | 35 Da Paulus havde sagt det, tog han et brød, og i alles påsyn takkede han Gud, brød det og gav sig til at spise. | 35 And when he had thus spoken, he took bread, and gave thanks to God in presence of them all: and when he had broken it, he began to eat. |
| 36 Alle de andre fik modet igen og gav sig til at spise. | 36 Nu fik alle nyt mod, og de tog føde til sig. | 36 Then were they all of good cheer, and they also took some meat. |
| 37 Vi var i alt to hundrede seksoghalvfjerds mennesker, | 37 Vi var i alt 376 mennesker om bord. | 37 And we were in all in the ship two hundred threescore and sixteen souls. |
| 38 og da alle var blevet mætte, kastede sømændene resten af hveden over bord for at lette skibet. | 38 Da de havde spist sig mætte, kastede de hvedelasten i havet for at lette skibet. | 38 And when they had eaten enough, they lightened the ship, and cast out the wheat into the sea. |
| 39 Da det blev lyst, vidste de ikke hvor de var, men de kunne se en bugt med sandstrand og bestemte sig for at prøve at få skibet ind der. | 39 Da det blev dag, kendte de ikke landet, men de opdagede en vig med sandstrand og besluttede om muligt at lade skibet løbe ind dér. | 39 And when it was day, they knew not the land: but they discovered a certain creek with a shore, into the which they were minded, if it were possible, to thrust in the ship. |
| 40 De kappede ankrene og lod dem forsvinde i havet samtidig med at de løsnede de reb de havde surret roret fast med. Så satte de forsejlet og styrede lige mod stranden med vinden i ryggen. | 40 Så kappede de ankrene og lod dem gå i havet, samtidig løste de rortovene og satte forsejlet og holdt med vindens hjælp ind mod strandbredden. | 40 And when they had taken up the anchors, they committed themselves unto the sea, and loosed the rudder bands, and hoisted up the mainsail to the wind, and made toward shore. |
| 41 Vi kom ind over en sandbanke med dybt vand både foran og bagved, og der gik vi på grund. Forstavnen borede sig urokkeligt fast, mens agterstavnen lidt efter lidt blev slået i stykker i den kraftige brænding. | 41 De stødte på et rev med dybt vand til begge sider, og der satte de skibet på grund. Forstavnen borede sig ned og stod urokkeligt fast, men agterstavnen blev splintret af de voldsomme bølger. | 41 And falling into a place where two seas met, they ran the ship aground; and the forepart stuck fast, and remained unmoveable, but the hinder part was broken with the violence of the waves. |
| 42 Soldaterne besluttede at slå fangerne ihjel så de ikke kunne svømme deres vej og slippe væk, | 42 Så besluttede soldaterne at slå fangerne ihjel, for at ingen skulle svømme væk og flygte. | 42 And the soldiers' counsel was to kill the prisoners, lest any of them should swim out, and escape. |
| 43 men officeren Julius ville redde Paulus og satte sig imod det. Han gav ordre til at de der kunne svømme, skulle springe i vandet først og komme i land, | 43 Men officeren ville redde Paulus og hindrede dem i deres plan. Han befalede, at de, der kunne svømme, først skulle springe ud og komme i land, | 43 But the centurion, willing to save Paul, kept them from their purpose; and commanded that they which could swim should cast themselves first into the sea, and get to land: |
| 44 og så kunne de andre følge efter på planker og vragrester. På den måde lykkedes det for alle at redde sig i land. | 44 og derefter de andre, nogle på planker, andre på vragrester. Og således skete det, at alle kom frelst i land. | 44 And the rest, some on boards, and some on broken pieces of the ship. And so it came to pass, that they escaped all safe to land. |