Apostlenes Gerninger 28 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Da vi var kommet i sikkerhed, fandt vi ud af at øen hed Malta. | 1 Da vi var frelst, fik vi at vide, at øen hed Malta. | 1 And when they were escaped, then they knew that the island was called Melita. |
| 2 Folk på øen talte ikke græsk, men var alligevel usædvanlig venlige over for os. De tændte bål og tog sig af os fordi det var koldt og begyndte at regne. | 2 De indfødte vist os usædvanlig hjælpsomhed. De tændte bål og tog sig af os alle, for det var sat ind med regn og kulde. | 2 And the barbarous people showed us no little kindness: for they kindled a fire, and received us every one, because of the present rain, and because of the cold. |
| 3 Paulus havde samlet en bunke grene, og da han smed dem på bålet, kom en slange krybende ud på grund af varmen og bed sig fast i hånden på ham. | 3 Paulus havde samlet en bunke kvas, og da han lagde den på bålet, krøb en slange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. | 3 And when Paul had gathered a bundle of sticks, and laid them on the fire, there came a viper out of the heat, and fastened on his hand. |
| 4 Da folk på øen så Paulus stå med slangen hængende ned fra hånden, sagde de til hinanden: »Han er helt sikkert en morder. Retfærdighedens gudinde vil åbenbart ikke lade ham leve selvom han er blevet reddet fra havet. « | 4 Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: »Den mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke giver lov til at leve, selv om han er frelst fra havet.« | 4 And when the barbarians saw the venomous beast hang on his hand, they said among themselves, No doubt this man is a murderer, whom, though he hath escaped the sea, yet vengeance suffereth not to live. |
| 5 Men Paulus rystede bare slangen af sig så den faldt ned i ilden, uden at der var sket noget med ham. | 5 Men Paulus rystede dyret af i ilden og tog ingen skade. | 5 And he shook off the beast into the fire, and felt no harm. |
| 6 De lokale forventede at armen ville svulme op, eller at han pludselig ville falde død om. De ventede længe, og da de så at der ikke skete noget med ham, ændrede de fuldstændig opfattelse. Nu mente de at Paulus måtte være en gud. | 6 De indfødte ventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om; men da de havde ventet længe og så, at der ikke var sket noget med ham, slog de helt om og sagde, at han var en gud. | 6 Howbeit they looked when he should have swollen, or fallen down dead suddenly: but after they had looked a great while, and saw no harm come to him, they changed their minds, and said that he was a god. |
| 7 Lige i nærheden lå der en ejendom der tilhørte Publius, den ledende embedsmand på øen. Han tog venligt imod os, og vi boede hos ham i tre dage. | 7 I nærheden af det sted havde øens fornemste mand, der hed Publius, en gård. | 7 In the same quarters were possessions of the chief man of the island, whose name was Publius; who received us, and lodged us three days courteously. |
| 8 Hans far havde dysenteri og lå i sengen med høj feber. Paulus gik ind, bad til Gud og lagde hænderne på ham så han blev rask. | 8 Han tog venligt imod os, og vi var hans gæster i tre dage. | 8 And it came to pass, that the father of Publius lay sick of a fever and of a bloody flux: to whom Paul entered in, and prayed, and laid his hands on him, and healed him. |
| 9 Det fik andre syge på øen til at komme, og de blev også helbredt. | 9 Publius' far lå syg, plaget af feber og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad og helbredte ham. | 9 So when this was done, others also, which had diseases in the island, came, and were healed: |
| 10 Folk behandlede os med stor respekt, og da vi rejste derfra, gav de os alt hvad vi havde brug for på rejsen. | 10 Efter dette kom også de andre syge på øen og blev helbredt. | 10 Who also honoured us with many honours; and when we departed, they laded us with such things as were necessary. |
| 11 Tre måneder efter sejlede vi så af sted i et skib fra Alexandria der havde ligget i havn på øen hele vinteren. Det bar de græske tvillingeguder Kastor og Pollux’ mærke som tegn på at det var under deres beskyttelse. | 11 De gav os mange æresbevisninger, og da vi sejlede derfra, forsynede de os med det, vi havde brug for. | 11 And after three months we departed in a ship of Alexandria, which had wintered in the isle, whose sign was Castor and Pollux. |
| 12 Vi kom til Syrakus, og tre dage senere | 12 Tre måneder senere afsejlede vi med et skib fra Alexandria, som havde ligget ved øen vinteren over, og som førte Tvillingernes mærke. Vi løb ind til Syrakus og blev der i tre dage. | 12 And landing at Syracuse, we tarried there three days. |
| 13 sejlede vi til Regium. Næste dag blæste det fra syd, og allerede dagen efter var vi i Puteoli. | 13 Vi lettede anker og nåede derfra til Regium. Dagen efter blev der søndenvind, og den følgende dag kom vi til Puteoli. | 13 And from thence we fetched a compass, and came to Rhegium: and after one day the south wind blew, and we came the next day to Puteoli: |
| 14 I byen var der en kristen menighed, der inviterede os til at blive i en uges tid. Så tog vi videre mod Rom. | 14 Der mødte vi nogle brødre, som indbød os til at blive hos dem i en uge. Og så nåede vi til Rom. | 14 Where we found brethren, and were desired to tarry with them seven days: and so we went toward Rome. |
| 15 Deromerske menigheder havde hørt at vi var på vej, og nogle af de kristne var taget helt ud til Forum Appii og Tres Tabernae for at møde os. Da Paulus fik øje på dem, blev han opmuntret og takkede Gud. | 15 Brødrene der havde hørt om os og var kommet helt ud til Forum Appii og Tres Tabernæ for at møde os. Da Paulus se dem, takkede | han Gud og fik nyt mod. | 15 And from thence, when the brethren heard of us, they came to meet us as far as Appii forum, and The three taverns: whom when Paul saw, he thanked God, and took courage. |
| 16 Inde i selve Rom fik Paulus lov til at bo i et lejet hus, kun bevogtet af en soldat. | 16 Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham. | 16 And when we came to Rome, the centurion delivered the prisoners to the captain of the guard: but Paul was suffered to dwell by himself with a soldier that kept him. |
| 17 TredageseneresamledePaulusdejødiske ledere i byen. »Brødre, «sagde han til dem da de alle sammen var kommet. »Jeg har hverken gjort noget mod vores folk eller vores forfædres traditioner. Alligevel udleverede jøderne i Jerusalem mig som fange til romerne. | 17 Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. | 17 And it came to pass, that after three days Paul called the chief of the Jews together: and when they were come together, he said unto them, Men and brethren, though I have committed nothing against the people, or customs of our fathers, yet was I delivered prisoner from Jerusalem into the hands of the Romans. |
| 18 Da romerne havde forhørt mig, ville de løslade mig fordi jeg ikke er skyldig i noget der giver dødsstraf. | 18 Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. | 18 Who, when they had examined me, would have let me go, because there was no cause of death in me. |
| 19 Det protesterede jøderne imod, og til sidst var jeg tvunget til at appellere til kejseren. Men jeg er ikke ude på at anklage mit eget folk for noget. | 19 Men jøderne gjorde indsigelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. | 19 But when the Jews spake against it, I was constrained to appeal unto Caesar; not that I had ought to accuse my nation of. |
| 20 Derfor har jeg bedt jer komme her i dag så vi kan mødes og tale sammen. Jeg tror og håber kun på det samme som alle andre jøder. Alligevel er mit håb skyld i at jeg nu bliver bevogtet. | 20 Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.« | 20 For this cause therefore have I called for you, to see you, and to speak with you: because that for the hope of Israel I am bound with this chain. |
| 21 Jøderne svarede: »Vi har ikke fået brev fra Judæa om dig, og der er heller ikke nogen af dem der er kommet hertil, som har haft noget ondt at sige om dig. | 21 De svarede: »Vi har ikke fået noget brev om dig fra Judæa, og der er heller ikke kommet nogen af vore brødre, som har fortalt eller sagt noget ondt om dig. | 21 And they said unto him, We neither received letters out of Judaea concerning thee, neither any of the brethren that came showed or spake any harm of thee. |
| 22 Til gengæld vil vi meget gerne høre hvad du har at sige om din tro. Vi ved jo at den retning du tilhører, vækker modstand overalt. « | 22 Men vi ønsker at høre af din egen mund, hvad du har i sinde. For vi ved, at dette parti vakker modsigelse alle vegne.« | 22 But we desire to hear of thee what thou thinkest: for as concerning this sect, we know that every where it is spoken against. |
| 23 De aftalte en dag hvor de igen kunne samles hos Paulus, og så kom der endnu flere for at høre hvad han sagde. Han talte fra morgen til aften og forklarede dem om Guds rige ud fra Loven og profeterne for at overbevise dem om at Jesus var den Messias de havde ventet på. | 23 Efter at have aftalt en dag med ham kom der endnu flere til ham på hans bopæl; og fra tidlig morgen og helt til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds rige, og ud fra Moseloven og profeterne søgte han at overbevise dem om Jesus. | 23 And when they had appointed him a day, there came many to him into his lodging; to whom he expounded and testified the kingdom of God, persuading them concerning Jesus, both out of the law of Moses, and out of the prophets, from morning till evening. |
| 24 Nogle lod sig overbevise af det han sagde, men andre troede ikke på ham. | 24 Nogle blev overbevist af hans ord, men andre troede ikke. | 24 And some believed the things which were spoken, and some believed not. |
| 25 De blev ved at være uenige, og da de skiltes, sagde Paulus: »Jeg vil sige en sidste ting til jer. Det var rigtigt da Helligånden bad profeten Esajas sige til jeres forfædre: | 25 Under indbyrdes uenighed brød de op, og Paulus sagde det ene ord til dem: »Med rette har Helligånden ved profeten Esajas talt til jeres fædre | 25 And when they agreed not among themselves, they departed, after that Paul had spoken one word, Well spake the Holy Ghost by Esaias the prophet unto our fathers, |
| 26 Sig til mit folk: ›I hører og hører, men forstår ikke noget. I ser og ser, men indser ingenting. ‹ | 26 og sagt: Gå hen til dette folk, og sig: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. | 26 Saying, Go unto this people, and say, Hearing ye shall hear, and shall not understand; and seeing ye shall see, and not perceive: |
| 27 For deres hjerter føler ikke længere noget. De er blevet tunghøre og svagtseende, deres øjne skal ingenting se, deres ører skal ikke høre noget, deres hjerter skal ingenting forstå, og de skal ikke omvende sig. Derfor kan jeg ikke helbrede dem. | 27 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, se jeg må helbrede dem. | 27 For the heart of this people is waxed gross, and their ears are dull of hearing, and their eyes have they closed; lest they should see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart, and should be converted, and I should heal them. |
| 28 Men I skal vide at Gud vil frelse dem der ikke er jøder, og de vil gerne lytte. « | 28 Derfor skal I vide, at denne frelse fra Gud er sendt til hedningerne; og de skal høre!« | 28 Be it known therefore unto you, that the salvation of God is sent unto the Gentiles, and that they will hear it. |
| 29 Da han havde sagt det, gik jøderne deres vej mens de skændtes med hinanden. | 29 Da han havde sagt dette, gik jøderne bort under stor indbyrdes strid. | 29 And when he had said these words, the Jews departed, and had great reasoning among themselves. |
| 30 Paulus blev boende i to år i det lejede hus og tog imod alle dem der opsøgte ham. | 30 Paulus blev nu hele to er i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. | 30 And Paul dwelt two whole years in his own hired house, and received all that came in unto him, |
| 31 Han underviste og fortalte om Guds rige og Jesus Kristus. Det gjorde han helt åbent og uden at nogen hindrede ham i det. | 31 Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring. ' | 31 Preaching the kingdom of God, and teaching those things which concern the Lord Jesus Christ, with all confidence, no man forbidding him. |