Apostlenes Gerninger 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Mens Peter og Johannes stod og talte til folk, kom præsterne og lederen af tempelvagterne hen til dem sammen med saddukæerne. | 1 Mens de talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem. | 1 And as they spake unto the people, the priests, and the captain of the temple, and the Sadducees, came upon them, |
| 2 De var ophidsede over at Peter og Johannes underviste folk og fortalte om Jesus og at det var muligt at stå op fra de døde. | 2 De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. | 2 Being grieved that they taught the people, and preached through Jesus the resurrection from the dead. |
| 3 Derfor anholdt de dem, og da det allerede var blevet aften, satte de dem i fængsel natten over. | 3 De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften. | 3 And they laid hands on them, and put them in hold unto the next day: for it was now eventide. |
| 4 Men mange af dem der havde hørt på Peter og Johannes, begyndte at tro på Jesus, og der var nu omkring fem tusind tilhængere. | 4 Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind. | 4 Howbeit many of them which heard the word believed; and the number of the men was about five thousand. |
| 5 Næste dag var der møde i Rådet i Jerusalem. | 5 Den næste dag samledes folkets ledere, de ældste og skriftkloge i Jerusalem, | 5 And it came to pass on the morrow, that their rulers, and elders, and scribes, |
| 6 Her mødtes ypperstepræsten Annas med Kaifas, Johannes, Aleksander og andre fra de ypperstepræstelige familier. | 6 ypperstepræsten Annas, Kajfas, Johannes og Alexander og de andre af ypperstepræstelig slægt. | 6 And Annas the high priest, and Caiaphas, and John, and Alexander, and as many as were of the kindred of the high priest, were gathered together at Jerusalem. |
| 7 De kaldte Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Hvilken magt står bag jer? På hvis vegne har I helbredt tiggeren?« | 7 De hentede Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette.« | 7 And when they had set them in the midst, they asked, By what power, or by what name, have ye done this? |
| 8 I det samme blev Peter fyldt af Helligånden og sagde: »Ærede medlemmer af Rådet, hør her. | 8 Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! | 8 Then Peter, filled with the Holy Ghost, said unto them, Ye rulers of the people, and elders of Israel, |
| 9 Når vi står anklaget her i dag, er det fordi vi har gjort noget godt. Vi har helbredt en syg mand, og nu bliver vi stillet til regnskab for hvordan det gik til. | 9 Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, | 9 If we this day be examined of the good deed done to the impotent man, by what means he is made whole; |
| 10 Og det vil jeg gerne fortælle, både til jer og alle jøder: Det skete i kraft af Jesus fra Nazaret, ham som I korsfæstede, og som Gud lod stå op fra de døde. Det er takket være ham at manden her er blevet helbredt. | 10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. | 10 Be it known unto you all, and to all the people of Israel, that by the name of Jesus Christ of Nazareth, whom ye crucified, whom God raised from the dead, even by him doth this man stand here before you whole. |
| 11 Jesus er den sten som I bygmestre forkastede, men som nu er blevet husets hjørnesten. | 11 Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. | 11 This is the stone which was set at nought of you builders, which is become the head of the corner. |
| 12 Der er ikke andre end ham der kan frelse os, for Gud har ikke givet sådan en magt til nogen anden på hele jorden. « | 12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« | 12 Neither is there salvation in any other: for there is none other name under heaven given among men, whereby we must be saved. |
| 13 Rådsmedlemmerne undrede sig over den sikkerhed Peter og Johannes talte med, for alle vidste at de var almindelige mennesker uden uddannelse. Selvom det var åbenlyst at de var Jesus’ tilhængere, | 13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, | 13 Now when they saw the boldness of Peter and John, and perceived that they were unlearned and ignorant men, they marvelled; and they took knowledge of them, that they had been with Jesus. |
| 14 kunne Rådet ikke sige noget, især ikke når de så den helbredte mand stå ved siden af dem. | 14 og da de så den helbredte mand, der stod sammen med dem, kunne de ikke tage til genmæle. | 14 And beholding the man which was healed standing with them, they could say nothing against it. |
| 15 Peter og Johannes fik besked om at forlade rådssalen så Rådet selv kunne diskutere sagen. | 15 De befalede dem at forlade rådssalen og rådspurgte så hinanden: | 15 But when they had commanded them to go aside out of the council, they conferred among themselves, |
| 16 »Hvad skal vi stille op med de to mænd?«spurgte de hinanden. »Vi kan ikke komme uden om at det de har gjort, er et mirakel. Det er indlysende for alle der bor i Jerusalem. | 16 »Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at der er sket et tydeligt tegn ved dem, er åbenbart for alle dem, der bor i Jerusalem, og det kan vi ikke benægte. | 16 Saying, What shall we do to these men? for that indeed a notable miracle hath been done by them is manifest to all them that dwell in Jerusalem; and we cannot deny it. |
| 17 Menvi kan sørge for at det ikke griber om sig, hvis vi tvinger dem til at holde op med at tale på vegne af Jesus. « | 17 Men for at det ikke skal brede sig endnu mere i folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til nogen i dette navn.« | 17 But that it spread no further among the people, let us straitly threaten them, that they speak henceforth to no man in this name. |
| 18 Så kaldte de Peter og Johannes ind igen og forbød dem at tale offentligt på Jesus’ vegne og lære folk at tro på ham. | 18 De kaldte dem igen ind og forbød dem overhovedet at forkynde eller undervise i Jesu navn. | 18 And they called them, and commanded them not to speak at all nor teach in the name of Jesus. |
| 19 Mende svarede: »Hvad mener I selv? Er det rigtigst af os at adlyde jer eller Gud? | 19 Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; | 19 But Peter and John answered and said unto them, Whether it be right in the sight of God to hearken unto you more than unto God, judge ye. |
| 20 Vi kan ikke lade være med at fortælle om det vi har set og hørt. « | 20 men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.« | 20 For we cannot but speak the things which we have seen and heard. |
| 21 Rådsmedlemmerne forsøgte at true dem til tavshed, men lod dem så gå, for de anede ikke hvordan de skulle bære sig ad med at straffe dem. De så nemlig hvordan folk hyldede Gud for det der var sket med tiggeren | 21 De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket, | 21 So when they had further threatened them, they let them go, finding nothing how they might punish them, because of the people: for all men glorified God for that which was done. |
| 22 – en mand der ikke havde kunnet gå i mere end fyrre år. | 22 og manden, som dette tegn var sket med, så han blev helbredt, var over fyrre år gammel. | 22 For the man was above forty years old, on whom this miracle of healing was showed. |
| 23 Så snart Peter og Johannes var blevet sat fri, gik de tilbage til de andre kristne og fortalte dem hvad Rådet havde sagt. | 23 Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. | 23 And being let go, they went to their own company, and reported all that the chief priests and elders had said unto them. |
| 24 Da de hørte det, bad de sammen. De sagde: »Gud, du har skabt himlen og jorden og havet og alt hvad der lever her. | 24 Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: »Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, | 24 And when they heard that, they lifted up their voice to God with one accord, and said, Lord, thou art God, which hast made heaven, and earth, and the sea, and all that in them is: |
| 25 Det var dig der lod Helligånden tale gennem David, din tjener og vores stamfar, da han sagde: Hvorfor er verdens folk så rasende? Hvorfor lægger de planer der ikke lykkes? | 25 du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: Hvorfor var folkeslagene i oprør? Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes? | 25 Who by the mouth of thy servant David hast said, Why did the heathen rage, and the people imagine vain things? |
| 26 Jordens konger rejser sig, fyrsterne står sammen imod Gud og ham som han har indsat som konge. | 26 Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren og mod hans salvede. | 26 The kings of the earth stood up, and the rulers were gathered together against the Lord, and against his Christ. |
| 27 Her i byen har alle samlet sig mod din søn, Jesus, som du har indsat som konge. Det gælder både Herodes Antipas og Pontius Pilatus, romerne og jøderne. De har sluttet sig sammen | 27 Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer | 27 For of a truth against thy holy child Jesus, whom thou hast anointed, both Herod, and Pontius Pilate, with the Gentiles, and the people of Israel, were gathered together, |
| 28 for at gøre det du på forhånd har bestemt skulle ske. | 28 for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. | 28 For to do whatsoever thy hand and thy counsel determined before to be done. |
| 29 Når du hører deres trusler i dag, Herre, så giv os mod til at tale på dine vegne. | 29 Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; | 29 And now, Lord, behold their threatenings: and grant unto thy servants, that with all boldness they may speak thy word, |
| 30 Send os din helbredende kraft, og lad os gøre tegn og undere på vegne af din søn, Jesus. « | 30 ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« | 30 By stretching forth thine hand to heal; and that signs and wonders may be done by the name of thy holy child Jesus. |
| 31 Dade var færdige med at bede, rystede jorden under dem, og de blev alle sammen fyldt af Helligånden. Derefter var de ikke bange for noget, men stod offentligt frem og fortalte folk hvad Gud havde sagt. | 31 Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed. | 31 And when they had prayed, the place was shaken where they were assembled together; and they were all filled with the Holy Ghost, and they spake the word of God with boldness. |
| 32 Jesus’ tilhængere var enige om alt hvad de tænkte og følte. De delte alting med hinanden, og ikke én af dem beholdt det de ejede, for sig selv. | 32 Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. | 32 And the multitude of them that believed were of one heart and of one soul: neither said any of them that ought of the things which he possessed was his own; but they had all things common. |
| 33 Disciplene var meget overbevisende når de fortalte om Jesus, der var stået op fra de døde, og de mødte respekt over alt. | 33 Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. | 33 And with great power gave the apostles witness of the resurrection of the Lord Jesus: and great grace was upon them all. |
| 34 Ingen i menigheden manglede noget, for de der ejede hus eller jord, solgte det | 34 Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, | 34 Neither was there any among them that lacked: for as many as were possessors of lands or houses sold them, and brought the prices of the things that were sold, |
| 35 og gav pengene til disciplene. De fordelte så pengene videre til dem der havde behov for det. | 35 og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. | 35 And laid them down at the apostles' feet: and distribution was made unto every man according as he had need. |
| 36 Det gjaldt også en mand der hed Josef, hvis familie nedstammede fra Levi. Han kom oprindelig fra Cypern og disciplene kaldte ham Barnabas, det betyder ›den der trøster andre‹. | 36 Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas - det betyder Trøstens søn - | 36 And Joses, who by the apostles was surnamed Barnabas, (which is, being interpreted, The son of consolation,) a Levite, and of the country of Cyprus, |
| 37 Han solgte sin mark og gav pengene til disciplene. | 37 solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder. | 37 Having land, sold it, and brought the money, and laid it at the apostles' feet. |