Apostlenes Gerninger 5 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 En mand der hed Ananias, og hans kone, Safira, solgte også deres mark, | 1 Men en mand, der hed Ananias, og hans kone, Safira, solgte en ejendom, | 1 But a certain man named Ananias, with Sapphira his wife, sold a possession, |
| 2 meninden de gav pengene til disciplene, stak de nogle af dem til side til sig selv. | 2 og med sin kones vidende stak han nogle af pengene til side og kom kun med en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. | 2 And kept back part of the price, his wife also being privy to it, and brought a certain part, and laid it, at the apostles' feet. |
| 3 Så sagde Peter: »Ananias, hvorfor lader du Satan bestemme over dig? Han har fået dig til at lyve over for Helligånden og beholde nogle af pengene fra salget af jorden. | 3 Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? | 3 But Peter said, Ananias, why hath Satan filled thine heart to lie to the Holy Ghost, and to keep back part of the price of the land? |
| 4 Hvorfor gjorde du det? Du kunne jo bare have ladet være med at sælge jorden, eller du kunne have beholdt pengene da du havde solgt den, men nu har du løjet, ikke kun over for os, men over for Gud. « | 4 Var jorden ikke din før salget? Og havde du ikke rådighed over pengene efter salget? Hvordan kunne du finde på at gøre dette? Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for.« | 4 Whiles it remained, was it not thine own? and after it was sold, was it not in thine own power? why hast thou conceived this thing in thine heart? thou hast not lied unto men, but unto God. |
| 5 Da Ananias hørte det, faldt han om og døde, og alle blev rystede da de hørte hvad der var sket. | 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede; og alle, der hørte det, blev grebet af stor frygt. | 5 And Ananias hearing these words fell down, and gave up the ghost: and great fear came on all them that heard these things. |
| 6 Nogle af de yngre mænd kom hen for at fjerne liget. De svøbte et lagen omkring det og bar det ud og begravede det. | 6 Men de unge mænd rejste sig, svøbte et klæde om ham, bar ham ud og begravede ham. | 6 And the young men arose, wound him up, and carried him out, and buried him. |
| 7 Tre timer senere kom Ananias’ kone ind til disciplene uden nogen anelse om hvad der var sket. | 7 Omkring tre timer senere kom Ananias' kone ind uden at vide, hvad der var sket. | 7 And it was about the space of three hours after, when his wife, not knowing what was done, came in. |
| 8 Så spurgte Peter hende: »Fik I ikke mere for jorden da I solgte den, end det I gav os?« »Nej, « svarede hun. | 8 Peter spurgte hende: »Sig mig, var det den pris, I solgte jorden for? Hun svarede: »Ja, det var det.« | 8 And Peter answered unto her, Tell me whether ye sold the land for so much? And she said, Yea, for so much. |
| 9 »Hvorfor aftalte I at sætte jer op mod Gud på den måde?« fortsatte Peter. »Kan du høre fodtrinene uden for døren? Det er de folk der lige har begravet din mand. Nu kommer de for at hente dig. « | 9 Da sagde Peter til hende: »Hvorfor er I dog blevet enige om at udæske Herrens ånd? Hør, der lyder fodtrin uden for døren af dem, der har begravet din mand; de skal også bære dig ud.« | 9 Then Peter said unto her, How is it that ye have agreed together to tempt the Spirit of the Lord? behold, the feet of them which have buried thy husband are at the door, and shall carry thee out. |
| 10 I samme øjeblik faldt hun død om for fødderne af Peter. Da de unge mænd kom ind og så at hun også var død, bar de hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. | 10 I samme øjeblik faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind og fandt hende død, bar de også hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. | 10 Then fell she down straightway at his feet, and yielded up the ghost: and the young men came in, and found her dead, and, carrying her forth, buried her by her husband. |
| 11 Hele menigheden og alle andre der hørte om det, var dybt rystede over hvad der var sket. | 11 Og hele menigheden og alle, som hørte det, blev grebet af stor frygt. | 11 And great fear came upon all the church, and upon as many as heard these things. |
| 12 Disciplene gjorde mange tegn og mirakler. Alle tilhængerne holdt sammen og mødtes jævnligt i Salomons Søjlegang. | 12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket. Og alle holdt de i enighed til i Salomos Søjlegang. | 12 And by the hands of the apostles were many signs and wonders wrought among the people; (and they were all with one accord in Solomon's porch. |
| 13 Andre mennesker holdt sig på afstand af gruppen, men de havde stor respekt for dem, | 13 Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. | 13 And of the rest durst no man join himself to them: but the people magnified them. |
| 14 og flere og flere både mænd og kvinder begyndte at tro på Jesus. | 14 Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. | 14 And believers were the more added to the Lord, multitudes both of men and women. ) |
| 15 Det skete endda tit at folk bar deres syge ud på gaden på bårer og måtter i håb om at Peters skygge ville ramme dem når han gik forbi, | 15 Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, nar han kom forbi. | 15 Insomuch that they brought forth the sick into the streets, and laid them on beds and couches, that at the least the shadow of Peter passing by might overshadow some of them. |
| 16 og fra landsbyerne rundt omkring Jerusalem var der mange der kom med syge og dæmonbesatte mennesker. De blev alle sammen helbredt. | 16 Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt. | 16 There came also a multitude out of the cities round about unto Jerusalem, bringing sick folks, and them which were vexed with unclean spirits: and they were healed every one. |
| 17 Så en dag havde ypperstepræsten og hans tilhængere, saddukæerne, fået nok af disciplene | 17 Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, | 17 Then the high priest rose up, and all they that were with him, (which is the sect of the Sadducees,) and were filled with indignation, |
| 18 og fik dem anholdt og sat i fængsel. | 18 og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. | 18 And laid their hands on the apostles, and put them in the common prison. |
| 19 Men midt om natten kom en af Guds engle til fængslet, åbnede dørene og satte disciplene fri igen. | 19 Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: | 19 But the angel of the Lord by night opened the prison doors, and brought them forth, and said, |
| 20 »Gå hen i templet og fortæl folket alt om det nye liv, « sagde den. | 20 »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« | 20 Go, stand and speak in the temple to the people all the words of this life. |
| 21 Det gjorde de så. Tidligt næste morgen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imens havde ypperstepræsten og hans mænd sammenkaldt Rådet. De sendte nogle tempelvagter hen til fængslet for at hente fangerne, | 21 De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. | 21 And when they heard that, they entered into the temple early in the morning, and taught. But the high priest came, and they that were with him, and called the council together, and all the senate of the children of Israel, and sent to the prison to have them brought. |
| 22 men da de kom derhen, var disciplene væk, og det vendte mændene tilbage og meddelte forsamlingen. | 22 Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: | 22 But when the officers came, and found them not in the prison, they returned, and told, |
| 23 »Fængslet var lukket og låst, og vagterne stod foran porten, men da vi gik derind, var fangerne der ikke, « sagde de. | 23 »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« | 23 Saying, The prison truly found we shut with all safety, and the keepers standing without before the doors: but when we had opened, we found no man within. |
| 24 Da præsterne og lederen af tempelvagterne hørte det, blev de bragt helt ud af fatning og anede ikke hvad de skulle mene. | 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. | 24 Now when the high priest and the captain of the temple and the chief priests heard these things, they doubted of them whereunto this would grow. |
| 25 I det samme kom der en mand ind og sagde: »Er I klar over at de mænd I satte i fængsel i går, nu står og underviser folk henne på tempelpladsen?« | 25 Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.« | 25 Then came one and told them, saying, Behold, the men whom ye put in prison are standing in the temple, and teaching the people. |
| 26 Lederen af tempelvagterne skyndte sig af sted med sine mænd og førte disciplene med sig tilbage. De gjorde det uden at bruge magt, for ellers var de bange for at folk ville kaste sten efter dem. | 26 Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. | 26 Then went the captain with the officers, and brought them without violence: for they feared the people, lest they should have been stoned. |
| 27 Så blev disciplene stillet for Rådet. | 27 Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør | 27 And when they had brought them, they set them before the council: and the high priest asked them, |
| 28 »Har vi ikke udtrykkeligt forbudt jer at tale på vegne af Jesus?« sagde ypperstepræsten. »Alligevel bliver I ved med at fylde Jerusalem med jeres undervisning, og I skyder skylden for hans død på os. « | 28 og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« | 28 Saying, Did not we straitly command you that ye should not teach in this name? and, behold, ye have filled Jerusalem with your doctrine, and intend to bring this man's blood upon us. |
| 29 Men Peter og disciplene svarede: »Det er vigtigere at adlyde Gud end mennesker. | 29 Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. | 29 Then Peter and the other apostles answered and said, We ought to obey God rather than men. |
| 30 Vores forfædres Gud har ladet Jesus stå op fra de døde – ham som I hængte op på et kors og slog ihjel. | 30 Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. | 30 The God of our fathers raised up Jesus, whom ye slew and hanged on a tree. |
| 31 Gud har sat ham ved sin højre side og ophøjet ham til konge og frelser for at omvende og tilgive jøderne. | 31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. | 31 Him hath God exalted with his right hand to be a Prince and a Saviour, for to give repentance to Israel, and forgiveness of sins. |
| 32 Det bekræfter både vi og Helligånden, som Gud har givet til dem der adlyder ham. « | 32 Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« | 32 And we are his witnesses of these things; and so is also the Holy Ghost, whom God hath given to them that obey him. |
| 33 Da jødernes ledere hørte det, blev de rasende og ville slå disciplene ihjel. | 33 Da de hørte det, blev de rasende og ville dræbe dem. | 33 When they heard that, they were cut to the heart, and took counsel to slay them. |
| 34 Men så rejste rådsmedlemmet Gamaliel sig op. Han var farisæer, underviste i Loven og var afholdt af alle mennesker. Nu bad han om at få disciplene ført udenfor et øjeblik, | 34 Men så rejste en lovlærer sig i Rådet, en farisæer, der hed Gamaliel, og som var anset i hele folket. Han befalede, at mændene skulle føres udenfor et øjeblik. | 34 Then stood there up one in the council, a Pharisee, named Gamaliel, a doctor of the law, had in reputation among all the people, and commanded to put the apostles forth a little space; |
| 35 og så sagde han til Rådet: »Kære venner. Tænk jer godt om før I gør noget ved de to mænd. | 35 Så sagde han til de andre: »Israelitter! Tag jer i agt for, hvad I er ved at gøre med disse mænd. | 35 And said unto them, Ye men of Israel, take heed to yourselves what ye intend to do as touching these men. |
| 36 Glem ikke hvordan det i sin tid gik Theudas. Han hævdede at han var noget særligt, og fire hundrede mænd sluttede sig til ham. Han blev dræbt, alle hans tilhængere blev spredt, og bevægelsen gik i opløsning. | 36 For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting. | 36 For before these days rose up Theudas, boasting himself to be somebody; to whom a number of men, about four hundred, joined themselves: who was slain; and all, as many as obeyed him, were scattered, and brought to nought. |
| 37 Husk også galilæeren Judas, der senere dukkede op under folketællingen og lokkede mange til at være med i sit oprør. Han mistede også livet, og tilhængerne blev spredt for alle vinde. | 37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde. | 37 After this man rose up Judas of Galilee in the days of the taxing, and drew away much people after him: he also perished; and all, even as many as obeyed him, were dispersed. |
| 38 Derfor vil jeg råde jer til at lade de her mænd være og løslade dem. Hvis det de laver, er noget mennesker har fundet på, vil det gå i opløsning af sig selv. | 38 I denne sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, | 38 And now I say unto you, Refrain from these men, and let them alone: for if this counsel or this work be of men, it will come to nought: |
| 39 Hvis Gud til gengæld er med i det, vil I alligevel ikke kunne stoppe det. I ender bare med at kæmpe mod Gud. « Det lykkedes ham at overbevise Rådet, | 39 men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke ti at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd | 39 But if it be of God, ye cannot overthrow it; lest haply ye be found even to fight against God. |
| 40 så medlemmerne kaldte disciplene ind igen og forbød dem at tale mere på vegne af Jesus. Så fik de dem pisket, og bagefter lod de dem gå. | 40 og kaldt apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. | 40 And to him they agreed: and when they had called the apostles, and beaten them, they commanded that they should not speak in the name of Jesus, and let them go. |
| 41 Da disciplene kom ud fra Rådet, glædede de sig over at Gud havde fundet dem værdige til at blive ydmyget for Jesus’ skyld. | 41 De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige ti at blive vanæret for Jesu navns skyld. | 41 And they departed from the presence of the council, rejoicing that they were counted worthy to suffer shame for his name. |
| 42 Ogde holdt ikke op med at forklare folk at Jesus er Messias. Dag efter dag fortalte de det, både i templet og i menigheden. | 42 Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede. | 42 And daily in the temple, and in every house, they ceased not to teach and preach Jesus Christ. |