Apostlenes Gerninger 9 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I sit raseri var Saul en konstant trussel for Jesus’ tilhængere som han var ude på at slå ihjel. En dag gik han til ypperstepræsten | 1 Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten | 1 And Saul, yet breathing out threatenings and slaughter against the disciples of the Lord, went unto the high priest, |
| 2 og bad ham om at udstede en arrestordre han kunne tage med til synagogerne i Damaskus. Med den i hånden kunne han arrestere alle de mænd og kvinder der havde sluttet sig til den nye tro, som de kaldte Vejen, og føre dem til Jerusalem som fanger. | 2 og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. | 2 And desired of him letters to Damascus to the synagogues, that if he found any of this way, whether they were men or women, he might bring them bound unto Jerusalem. |
| 3 Han var næsten nået til Damaskus da han pludselig blev omgivet af et stærkt lys fra himlen. | 3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. | 3 And as he journeyed, he came near Damascus: and suddenly there shined round about him a light from heaven: |
| 4 Så faldt han til jorden og hørte en stemme der talte til ham: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« | 4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig.« | 4 And he fell to the earth, and heard a voice saying unto him, Saul, Saul, why persecutest thou me? |
| 5 »Hvem er du, herre, « spurgte han, og stemmen svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 5 Han svarede: »Hvem er du, herre.« | 5 And he said, Who art thou, Lord? And the Lord said, I am Jesus whom thou persecutest: it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 6 Rejs dig op og gå ind i byen, så får du at vide hvad du skal gøre. « | 6 Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« | 6 And he trembling and astonished said, Lord, what wilt thou have me to do? And the Lord said unto him, Arise, and go into the city, and it shall be told thee what thou must do. |
| 7 De mænd der rejste sammen med Saul, hørte stemmen, men kunne ikke se nogen og vidste ikke hvad de skulle tro. | 7 Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så , ingen. | 7 And the men which journeyed with him stood speechless, hearing a voice, but seeing no man. |
| 8 Saul kom op at stå igen, og da han åbnede øjnene, kunne han ikke se noget. De andre måtte føre ham det sidste stykke vej ind i Damaskus. | 8 Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. | 8 And Saul arose from the earth; and when his eyes were opened, he saw no man: but they led him by the hand, and brought him into Damascus. |
| 9 I tre dage var han fuldstændig blind, og han hverken spiste eller drak. | 9 I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. | 9 And he was three days without sight, and neither did eat nor drink. |
| 10 En af de kristne i Damaskus hed Ananias, og ham talte Kristus til i et syn. »Ananias, « sagde han. »Ja, Herre, « svarede Ananias. | 10 I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« | 10 And there was a certain disciple at Damascus, named Ananias; and to him said the Lord in a vision, Ananias. And he said, Behold, I am here, Lord. |
| 11 »Stå op og gå hen til Judas, der bor i Den Lige Gade. Der skal du spørge efter Saul fra Tarsus. Han er ved at bede, | 11 Herren sagde til ham: en »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, | 11 And the Lord said unto him, Arise, and go into the street which is called Straight, and inquire in the house of Judas for one called Saul, of Tarsus: for, behold, he prayeth, |
| 12 og i et syn har han set en mand der hedder Ananias, som kommer og lægger hænderne på ham så han kan se igen. « | 12 og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« | 12 And hath seen in a vision a man named Ananias coming in, and putting his hand on him, that he might receive his sight. |
| 13 »Ham er der mange der snakker om, « svarede Ananias. »Han har gjort grusomme ting mod de kristne i Jerusalem, | 13 Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. | 13 Then Ananias answered, Lord, I have heard by many of this man, how much evil he hath done to thy saints at Jerusalem: |
| 14 og nu er han kommet her med en fuldmagt fra ypperstepræsten til at arrestere alle dem der tilbeder dig, Herre. « | 14 Og her har han fuldmagt fra ypperste præsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« | 14 And here he hath authority from the chief priests to bind all that call on thy name. |
| 15 »Gør nu som jeg siger, « sagde Kristus. »Jeg har valgt Saul til at være den der skal fortælle om mig, både til dem der ikke er jøder, og til jøderne og deres konger. | 15 Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, | 15 But the Lord said unto him, Go thy way: for he is a chosen vessel unto me, to bear my name before the Gentiles, and kings, and the children of Israel: |
| 16 Jeg vil vise ham hvor meget han skal udsættes for på grund af mig. « | 16 og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« | 16 For I will show him how great things he must suffer for my name's sake. |
| 17 Ananias tog hen til Judas og lagde hænderne på Saul og sagde: »Saul, nu er vi fælles om troen på Jesus Kristus, og det er ham der har sendt mig. Han viste sig for dig på vejen hertil, og nu vil han give dig synet tilbage og fylde dig med Helligånden. « | 17 Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Her ren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« | 17 And Ananias went his way, and entered into the house; and putting his hands on him said, Brother Saul, the Lord, even Jesus, that appeared unto thee in the way as thou camest, hath sent me, that thou mightest receive thy sight, and be filled with the Holy Ghost. |
| 18 I det samme faldt der noget fra Sauls øjne der lignede fiskeskæl, og han kunne se igen. Bagefter lod han sig døbe | 18 Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. | 18 And immediately there fell from his eyes as it had been scales: and he received sight forthwith, and arose, and was baptized. |
| 19 og begyndte at spise så han kunne komme til kræfter. De næste par dage blev Saul hos de kristne i Damaskus. | 19 Og han tog føde til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. | 19 And when he had received meat, he was strengthened. Then was Saul certain days with the disciples which were at Damascus. |
| 20 Han tog straks rundt i alle synagogerne og fortalte dem budskabet om at Jesus er Guds søn. | 20 og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. | 20 And straightway he preached Christ in the synagogues, that he is the Son of God. |
| 21 Alle der hørte det, blev overraskede og spurgte hinanden: »Var det ikke ham der ville udrydde alle dem i Jerusalem der tilbeder Jesus? Kom han ikke hertil for at arrestere de kristne og føre dem til ypperstepræsten? « | 21 Alle, der hørte det, blev forbavset og sagde: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne.« | 21 But all that heard him were amazed, and said; Is not this he that destroyed them which called on this name in Jerusalem, and came hither for that intent, that he might bring them bound unto the chief priests? |
| 22 Men Saul blev hele tiden stærkere og gjorde jøderne i Damaskus urolige når han argumenterede for at Jesus var Messias. | 22 Men Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus. | 22 But Saul increased the more in strength, and confounded the Jews which dwelt at Damascus, proving that this is very Christ. |
| 23 Til sidst besluttede jøderne at slå Saul ihjel. | 23 Efter lang tids forløb traf jøderne i fællesskab den beslutning at rydde ham af vejen. | 23 And after that many days were fulfilled, the Jews took counsel to kill him: |
| 24 Dagog nat holdt de vagt ved byens porte for at få fat på ham. Men Saul blev klar over deres planer, | 24 Men Saulus fik nys om deres plan. De holdt tilmed vagt ved byportene dag og nat for at kunne rydde ham af vejen. | 24 But their laying await was known of Saul. And they watched the gates day and night to kill him. |
| 25 og en nat hjalp nogle af de andre kristne ham væk ved at fire ham ud over bymuren i en kurv. | 25 Men en nat tog hans disciple og firede ham ned i en kurv og fik ham således gennem bymuren. | 25 Then the disciples took him by night, and let him down by the wall in a basket. |
| 26 Saul tog tilbage til Jerusalem og prøvede at slutte sig til menigheden, men alle var bange for ham og troede ikke på at han virkelig var begyndt at tro på Kristus. | 26 Da han var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han vat en discipel. | 26 And when Saul was come to Jerusalem, he assayed to join himself to the disciples: but they were all afraid of him, and believed not that he was a disciple. |
| 27 Så besluttede Barnabas at hjælpe ham og tog ham med hen til disciplene. Han forklarede dem at Saul havde set Kristus på vejen til Damaskus, og at Kristus havde talt til ham. Han fortalte også hvor modig Saul havde været da han fortalte om Kristus inde i byen. | 27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan han på vejen havde set Herren, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt havde talt i Jesu navn. | 27 But Barnabas took him, and brought him to the apostles, and declared unto them how he had seen the Lord in the way, and that he had spoken to him, and how he had preached boldly at Damascus in the name of Jesus. |
| 28 Så fik Saul lov til at slutte sig til menigheden i Jerusalem, og han begyndte at tale i fuld offentlighed om troen på Jesus. | 28 Og han havde sin gang hos dem i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. | 28 And he was with them coming in and going out at Jerusalem. |
| 29 Han kastede sig ivrigt ud i samtaler og diskussioner med de græsktalende jøder, men de besluttede at slå ham ihjel. | 29 Han talte og diskuterede med hellenisterne; men de forsøgte at rydde ham af vejen. | 29 And he spake boldly in the name of the Lord Jesus, and disputed against the Grecians: but they went about to slay him. |
| 30 Da de andre kristne hørte det, hjalp de Saul af sted til Cæsarea og derfra videre til Tarsus. | 30 Da brødrene blev klar over det, fik de ham ned til Cæsarea og sendt videre til Tarsus. | 30 Which when the brethren knew, they brought him down to Caesarea, and sent him forth to Tarsus. |
| 31 Nu kom der en fredelig periode for de kristne overalt i Judæa, Galilæa og Samaria. Menighederne blev stærkere, de levede i respekt for Gud, og fordi Helligånden vejledte dem, fik de flere og flere medlemmer. | 31 Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning. | 31 Then had the churches rest throughout all Judaea and Galilee and Samaria, and were edified; and walking in the fear of the Lord, and in the comfort of the Holy Ghost, were multiplied. |
| 32 Peter rejste rundt til dem alle sammen og kom også til menigheden i Lydda. | 32 Peter rejste rundt overalt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda. | 32 And it came to pass, as Peter passed throughout all quarters, he came down also to the saints which dwelt at Lydda. |
| 33 Her mødte han en mand der hed Æneas, som havde ligget i sin seng i otte år fordi han var lam. | 33 Der traf han en mand, der hed Æneas, som i otte år havde været sengeliggende, fordi han var lam. | 33 And there he found a certain man named AEneas, which had kept his bed eight years, and was sick of the palsy. |
| 34 »Æneas, Jesus Kristus gør dig rask igen, « sagde Peter til ham. »Rejs dig op og pak dine tæpper sammen!« Med det samme rejste han sig op. | 34 Til ham sagde Peter: »Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red selv din seng!« Og han rejste sig straks op. | 34 And Peter said unto him, AEneas, Jesus Christ maketh thee whole: arise, and make thy bed. And he arose immediately. |
| 35 Alle i Lydda og folk fra hele Saronsletten så at han var blevet rask, og de omvendte sig og begyndte at tro på Kristus. | 35 Alle beboerne i Lydda og Saron så ham, og de vendte om til Herren. | 35 And all that dwelt at Lydda and Saron saw him, and turned to the Lord. |
| 36 En af tilhængerne i byen Joppe hed Tabitha – det betyder ›dådyr‹. Hun gjorde meget godt og gav almisser til de fattige, | 36 I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha - det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. | 36 Now there was at Joppa a certain disciple named Tabitha, which by interpretation is called Dorcas: this woman was full of good works and almsdeeds which she did. |
| 37 menen dag blev hun syg og døde. Hunblev gjort i stand og lagt i et rum på første sal. | 37 På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå. | 37 And it came to pass in those days, that she was sick, and died: whom when they had washed, they laid her in an upper chamber. |
| 38 Joppe ligger tæt på Lydda, og da menigheden hørte at Peter var dér, blev to mænd sendt af sted for at hente ham. »Skynd dig at komme, «bad de ham. | 38 Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var der, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« | 38 And forasmuch as Lydda was nigh to Joppa, and the disciples had heard that Peter was there, they sent unto him two men, desiring him that he would not delay to come to them. |
| 39 Peter tog straks med dem, og da de nåede frem, førte de ham op på første sal, hvor enkerne kom hen til ham og græd mens de viste ham alle de kjortler og kapper Tabitha havde lavet til dem inden hun døde. | 39 Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. | 39 Then Peter arose and went with them. When he was come, they brought him into the upper chamber: and all the widows stood by him weeping, and showing the coats and garments which Dorcas made, while she was with them. |
| 40 Peter fik dem alle sammen til at gå udenfor, og så faldt han på knæ og bad. Til sidst vendte han sig mod den døde og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede øjnene, fik øje på Peter og satte sig op. | 40 Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. | 40 But Peter put them all forth, and kneeled down, and prayed; and turning him to the body said, Tabitha, arise. And she opened her eyes: and when she saw Peter, she sat up. |
| 41 Han rakte hende hånden og hjalp hende på benene, og så kaldte han på enkerne og dem fra menigheden og viste dem at hun var blevet levende igen. | 41 Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. | 41 And he gave her his hand, and lifted her up, and when he had called the saints and widows, presented her alive. |
| 42 Man talte om det i hele byen, og der var mange der begyndte at tro på Kristus. | 42 Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren. | 42 And it was known throughout all Joppa; and many believed in the Lord. |
| 43 Peter blev i Joppe i et stykke tid og boede hos en garver som hed Simon. | 43 Og Peter boede i lang tid i Joppe hos en garver, der hed Simon. | 43 And it came to pass, that he tarried many days in Joppa with one Simon a tanner. |