Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 2

1992

King James Version

1 Herrens engel drog fra Gilgal op til Bokim. Han sagde: "Jeg førte jer op fra Egypten og ind i det land, jeg lovede jeres fædre, og jeg sagde: Jeg vil aldrig bryde min pagt med jer, 1 And an angel of the LORD came up from Gilgal to Bochim, and said, I made you to go up out of Egypt, and have brought you unto the land which I sware unto your fathers; and I said, I will never break my covenant with you.
2 og I må ikke slutte pagt med dette lands indbyggere; deres altre skal I rive ned. Men I adlød mig ikke. Hvad har I dog gjort! 2 And ye shall make no league with the inhabitants of this land; ye shall throw down their altars: but ye have not obeyed my voice: why have ye done this?
3 Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran jer. De skal være en pisk over ryggen på jer, og deres guder skal være ensnare for jer." 3 Wherefore I also said, I will not drive them out from before you; but they shall be as thorns in your sides, and their gods shall be a snare unto you.
4 Da Herrens engel sagde dette til alle israelitterne, brast folket i gråd. 4 And it came to pass, when the angel of the LORD spake these words unto all the children of Israel, that the people lifted up their voice, and wept.
5 Derfor kaldte de stedet Bokim. Og der ofrede de til Herren. 5 And they called the name of that place Bochim: and they sacrificed there unto the LORD.
6 Da Josva havde sendt folket bort, drog israelitterne hver til sin arvelod for at tage landet i besiddelse. 6 And when Joshua had let the people go, the children of Israel went every man unto his inheritance to possess the land.
7 Folket tjente Herren, så længe Josva levede, og så længe de ældste, som overlevede Josva, var i live; de havde jo set alt det store, Herren havde gjort mod Israel. 7 And the people served the LORD all the days of Joshua, and all the days of the elders that outlived Joshua, who had seen all the great works of the LORD, that he did for Israel.
8 Så døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel. 8 And Joshua, the son of Nun, the servant of the LORD, died, being an hundred and ten years old.
9 Han blev begravet i sin arvelod i Timnat-Heres i Efraims-bjergland nord for Ga'ash-bjerget.9 And they buried him in the border of his inheritance in Timnathheres, in the mount of Ephraim, on the north side of the hill Gaash.
10 Hele det slægtled gik til deres fædre, og efter dem kom et nyt slægtled, som ikke kendte Herren og det, han havde gjort mod Israel. 10 And also all that generation were gathered unto their fathers: and there arose another generation after them, which knew not the LORD, nor yet the works which he had done for Israel.
11 Nu gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og dyrkede Ba'alerne. 11 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and served Baalim:
12 De svigtede Herren, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Egypten; de fulgte andre guder, guder som folkene rundt om dem dyrkede; de tilbad dem og krænkede Herren. 12 And they forsook the LORD God of their fathers, which brought them out of the land of Egypt, and followed other gods, of the gods of the people that were round about them, and bowed themselves unto them, and provoked the LORD to anger.
13 De svigtede Herren og dyrkede Ba'al og Astarterne. 13 And they forsook the LORD, and served Baal and Ashtaroth.
14 Da flammede Herrens vrede opmod Israel, og han overgav dem til folk, som udplyndrede dem. Han gav dem i hænderne på deres fjender på alle sider, så de ikke længere kunne holde stand mod deres fjender. 14 And the anger of the LORD was hot against Israel, and he delivered them into the hands of spoilers that spoiled them, and he sold them into the hands of their enemies round about, so that they could not any longer stand before their enemies.
15 Overalt hvor de rykkede ud, var Herrens hånd imod dem og ramte dem med ulykke, sådan som Herren havde svoret og sagt til dem. Og de kom i stor nød. 15 Whithersoever they went out, the hand of the LORD was against them for evil, as the LORD had said, and as the LORD had sworn unto them: and they were greatly distressed.
16 Så lod Herren dommere fremstå, som frelste dem fra de folk, der udplyndrede dem. 16 Nevertheless the LORD raised up judges, which delivered them out of the hand of those that spoiled them.
17 Men heller ikke dommerne adlød de; de horede med andre guder og tilbad dem. De veg hurtigt fra den vej, deres fædre havde vandret ad; fædrene havde adlydt Herrens befalinger, men de gjorde det ikke. 17 And yet they would not hearken unto their judges, but they went a whoring after other gods, and bowed themselves unto them: they turned quickly out of the way which their fathers walked in, obeying the commandments of the LORD; but they did not so.
18 Hver gang Herren lod en dommer fremstå blandt dem, var Herren med ham og frelste dem fra deres fjender, så længe dommeren levede. For Herren fik medlidenhed med dem, når de jamrede over, at de blev undertrykt og pint. 18 And when the LORD raised them up judges, then the LORD was with the judge, and delivered them out of the hand of their enemies all the days of the judge: for it repented the LORD because of their groanings by reason of them that oppressed them and vexed them.
19 Men så snart dommeren døde, faldt de tilbage og handlede værre end deres fædre; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og med deres trodsige adfærd. 19 And it came to pass, when the judge was dead, that they returned, and corrupted themselves more than their fathers, in following other gods to serve them, and to bow down unto them; they ceased not from their own doings, nor from their stubborn way.
20 Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han sagde: "Dette folk har overtrådt den pagt, jeg pålagde deres fædre, og de har ikke adlydt mig; 20 And the anger of the LORD was hot against Israel; and he said, Because that this people hath transgressed my covenant which I commanded their fathers, and have not hearkened unto my voice;
21 så vil jeg heller ikke længere fordrive et eneste af de folk, som Josva lod tilbage, da han døde; 21 I also will not henceforth drive out any from before them of the nations which Joshua left when he died:
22 for med dem kan jeg sætte Israel på prøve og se, om de følger Herrens vej, sådan som deres fædre gjorde, eller de ikke gør det." 22 That through them I may prove Israel, whether they will keep the way of the LORD to walk therein, as their fathers did keep it, or not.
23 Så lod Herren disse folk blive boende; han fordrev dem ikke med det samme og gav dem ikke i Josvas hånd. 23 Therefore the LORD left those nations, without driving them out hastily; neither delivered he them into the hand of Joshua.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel