Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 9

1992

King James Version

1 Jerubba'als søn Abimelek gik til sine morbrødre i Sikem og bad dem og hele sin morfars slægt 1 And Abimelech the son of Jerubbaal went to Shechem unto his mother's brethren, and communed with them, and with all the family of the house of his mother's father, saying,
2 om at spørge alle borgerne i Sikem: "Vil I helst have, at halvfjerds mænd, alle Jerubba'als sønner, skal herske over jer, eller at en mand skal gøre det?" Han mindede dem om, at han var af samme kød og blod som de. 2 Speak, I pray you, in the ears of all the men of Shechem, Whether is better for you, either that all the sons of Jerubbaal, which are threescore and ten persons, reign over you, or that one reign over you? remember also that I am your bone and your flesh.
3 Med disse ord talte morbrødrene hans sag for alle borgerne i Sikem, og de blev vundet for Abimelek; de sagde: "Han er jo vores slægtning." 3 And his mother's brethren spake of him in the ears of all the men of Shechem all these words: and their hearts inclined to follow Abimelech; for they said, He is our brother.
4 De gav ham halvfjerds sekel sølv fra Ba'al?Beritstempel, og for dem hvervede Abimelek nogle rå og ryggesløse mænd, som så fulgte ham. 4 And they gave him threescore and ten pieces of silver out of the house of Baalberith, wherewith Abimelech hired vain and light persons, which followed him.
5 Han gik hjem til sine slægtninge i Ofra og dræbte sine brødre, Jerubba'als halvfjerds sønner, på en og samme sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste søn, var tilbage, for han havde skjult sig. 5 And he went unto his father's house at Ophrah, and slew his brethren the sons of Jerubbaal, being threescore and ten persons, upon one stone: notwithstanding yet Jotham the youngest son of Jerubbaal was left; for he hid himself.
6 Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte?egen i Sikem.6 And all the men of Shechem gathered together, and all the house of Millo, and went, and made Abimelech king, by the plain of the pillar that was in Shechem.
7 Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims-bjerg og råbte med høj røst: Hør på mig, Sikems borgere, og må Gud høre på jer!7 And when they told it to Jotham, he went and stood in the top of mount Gerizim, and lifted up his voice, and cried, and said unto them, Hearken unto me, ye men of Shechem, that God may hearken unto you.
8 Engang ville træerne salve en konge over sig. De sagde til oliventræet: Du skal være konge over os! 8 The trees went forth on a time to anoint a king over them; and they said unto the olive tree, Reign thou over us.
9 Men oliventræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min fede olie, som guder og mennesker æres med, og give mig til at knejse over træerne? 9 But the olive tree said unto them, Should I leave my fatness, wherewith by me they honour God and man, and go to be promoted over the trees?
10 Så sagde træerne til figentræet: Kom, du skal være konge over os! 10 And the trees said to the fig tree, Come thou, and reign over us.
11 Men figentræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min søde og dejlige frugt og give mig til at knejse over træerne? 11 But the fig tree said unto them, Should I forsake my sweetness, and my good fruit, and go to be promoted over the trees?
12 Så sagde træerne til vinstokken: Kom, du skal være konge over os! 12 Then said the trees unto the vine, Come thou, and reign over us.
13 Men vinstokken sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min vin, som glæder guder og mennesker, og give mig til at knejse over træerne? 13 And the vine said unto them, Should I leave my wine, which cheereth God and man, and go to be promoted over the trees?
14 Så sagde alle træerne til tjørnebusken: Kom, du skal være konge over os! 14 Then said all the trees unto the bramble, Come thou, and reign over us.
15 Og tjørnebusken sagde til træerne: Er det jeres oprigtige mening at salve mig til konge over jer, så kom og søg tilflugt i min skygge! Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken og fortære Libanons cedre. 15 And the bramble said unto the trees, If in truth ye anoint me king over you, then come and put your trust in my shadow: and if not, let fire come out of the bramble, and devour the cedars of Lebanon.
16 Var det i trofasthed og oprigtighed, at I gjorde Abimelek til konge? Var det godhed, I viste Jerubba'al og hans hus? Gengældte I ham, hvad han gjorde? 16 Now therefore, if ye have done truly and sincerely, in that ye have made Abimelech king, and if ye have dealt well with Jerubbaal and his house, and have done unto him according to the deserving of his hands;
17 Han kæmpede for jer og satte livet på spil for at redde jer fra midjanitterne. 17 (For my father fought for you, and adventured his life far, and delivered you out of the hand of Midian:
18 Men I har i dag rejst jer mod min fars hus og dræbt hans halvfjerds sønner på én og samme sten og udråbt Abimelek, hans trælkvindes søn, til konge over borgerne i Sikem, fordi han er jeres slægtning. 18 And ye are risen up against my father's house this day, and have slain his sons, threescore and ten persons, upon one stone, and have made Abimelech, the son of his maidservant, king over the men of Shechem, because he is your brother;)
19 Var det trofasthed og oprigtighed, I viste Jerubba'al og hans hus i dag, så glæd jer over Abimelek, og gid han også må glæde sig over jer! 19 If ye then have dealt truly and sincerely with Jerubbaal and with his house this day, then rejoice ye in Abimelech, and let him also rejoice in you:
20 Men ellers skal ild slå ud fra Abimelek og fortære borgerne i Sikem og Bet-Millo, og ild slå ud fra borgerne i Sikem og fra Bet-Millo og fortære Abimelek!20 But if not, let fire come out from Abimelech, and devour the men of Shechem, and the house of Millo; and let fire come out from the men of Shechem, and from the house of Millo, and devour Abimelech.
21 Derpå tog Jotam flugten bort fra sin bror Abimelek. Han kom til Be'er, og der slog han sig ned. 21 And Jotham ran away, and fled, and went to Beer, and dwelt there, for fear of Abimelech his brother.
22 Da Abimelek havde hersket over Israel i tre år, 22 When Abimelech had reigned three years over Israel,
23 sendte Gud en ond ånd, der satte splid mellem borgerne i Sikem og Abimelek, så de faldt fra ham. 23 Then God sent an evil spirit between Abimelech and the men of Shechem; and the men of Shechem dealt treacherously with Abimelech:
24 Det skete, for at voldshandlingen mod Jerubba'als halvfjerds sønner kunne blive hævnet og deres blod komme over deres bror Abimelek, som havde dræbt dem, og overborgerne i Sikem, som havde opmuntret Abimelek til at dræbe sine brødre. 24 That the cruelty done to the threescore and ten sons of Jerubbaal might come, and their blood be laid upon Abimelech their brother, which slew them; and upon the men of Shechem, which aided him in the killing of his brethren.
25 Borgerne i Sikem lagde baghold på-bjergtoppene, og de udplyndrede alle, som kom forbi på vejen. Det fik Abimelek at vide.25 And the men of Shechem set liers in wait for him in the top of the mountains, and they robbed all that came along that way by them: and it was told Abimelech.
26 Ga'al, Ebeds søn, kom med sine brødre og tog ophold i Sikem, og borgerne i Sikem fik tillid til ham. 26 And Gaal the son of Ebed came with his brethren, and went over to Shechem: and the men of Shechem put their confidence in him.
27 De gik ud i vingardene og høstede druer og pressede dem og holdt fest. Så gik de ind i deres guds tempel, spiste og drak og gav sig til at forbande Abimelek. 27 And they went out into the fields, and gathered their vineyards, and trode the grapes, and made merry, and went into the house of their god, and did eat and drink, and cursed Abimelech.
28 Ga'al, Ebeds søn sagde: "Hvem er Abimelek, og hvem er sikemitterne, siden vi skal underkaste os ham? Er han ikke Jerubba'als søn, og er Zebul ikke hans byfoged? Nej, underkast jer Sikems far Hamors mænd! Hvorfor skal vi underkaste os Abimelek? 28 And Gaal the son of Ebed said, Who is Abimelech, and who is Shechem, that we should serve him? is not he the son of Jerubbaal? and Zebul his officer? serve the men of Hamor the father of Shechem: for why should we serve him?
29 Hvis jeg kunne få dette folk med mig, skulle jeg snart få Abimelek fjernet. Så ville jeg sige til ham: Forstærk din hær, og ryk ud!" 29 And would to God this people were under my hand! then would I remove Abimelech. And he said to Abimelech, Increase thine army, and come out.
30 Da Zebul, byens kommandant, hørte, hvad Ga'al, Ebeds søn, havde sagt, blev han vred 30 And when Zebul the ruler of the city heard the words of Gaal the son of Ebed, his anger was kindled.
31 og sendte hemmeligt bud til Abimelek med den besked: "Ga'al, Ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem. De hidser byen op imod dig. 31 And he sent messengers unto Abimelech privily, saying, Behold, Gaal the son of Ebed and his brethren be come to Shechem; and, behold, they fortify the city against thee.
32 Derfor skal du bryde op ved nattetide med dine folk og lægge dig i baghold ude på marken. 32 Now therefore up by night, thou and the people that is with thee, and lie in wait in the field:
33 I morgen tidlig, når solen står op, skal du overfalde byen. Så vil Ga'al rykke ud imod dig med sine folk, og du kan gøre med ham, hvad du vil." 33 And it shall be, that in the morning, as soon as the sun is up, thou shalt rise early, and set upon the city: and, behold, when he and the people that is with him come out against thee, then mayest thou do to them as thou shalt find occasion.
34 Abimelek og alle hans folk brød så op ved nattetide og lagde sig i baghold i fire afdelinger uden for Sikem. 34 And Abimelech rose up, and all the people that were with him, by night, and they laid wait against Shechem in four companies.
35 Ga'al, Ebeds søn, var kommet ud og havde taget opstilling ved indgangen til byporten, da Abimelek og hans folkrykkede ud fra bagholdet. 35 And Gaal the son of Ebed went out, and stood in the entering of the gate of the city: and Abimelech rose up, and the people that were with him, from lying in wait.
36 Da Ga'al fik øje på dem, sagde han til Zebul: "Se, der kommer nogle folk ned fra-bjergtoppene." Zebul sagde til ham: "Det er-bjergenes skygger, du kan se. De ligner mænd."36 And when Gaal saw the people, he said to Zebul, Behold, there come people down from the top of the mountains. And Zebul said unto him, Thou seest the shadow of the mountains as if they were men.
37 Men Ga'al blev ved; han sagde: "Se, der kommer nogle folk ned fra Jordens Navle, og en anden gruppe kommer ad vejen fra Spådoms?egen." 37 And Gaal spake again and said, See there come people down by the middle of the land, and another company come along by the plain of Meonenim.
38 Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store ord? Det var dig, der sagde: Hvem er Abimelek, siden vi skal underkaste os ham? Der har du de folk, du hånede. Ryk nu ud og kæmp mod dem!" 38 Then said Zebul unto him, Where is now thy mouth, wherewith thou saidst, Who is Abimelech, that we should serve him? is not this the people that thou hast despised? go out, I pray now, and fight with them.
39 Så rykkede Ga'al ud i spidsen for borgerne i Sikem og gik til angreb på Abimelek. 39 And Gaal went out before the men of Shechem, and fought with Abimelech.
40 Men Abimelek slog ham tilbage, og der lå mange dræbte helt hen til byporten. 40 And Abimelech chased him, and he fled before him, and many were overthrown and wounded, even unto the entering of the gate.
41 Abimelek tog ophold i Aruma, og Zebul jog Ga'al og hans brødre bort fra Sikem. 41 And Abimelech dwelt at Arumah: and Zebul thrust out Gaal and his brethren, that they should not dwell in Shechem.
42 Næste dag gik folkene ud på marken. Da Abimelek fik det at vide, 42 And it came to pass on the morrow, that the people went out into the field; and they told Abimelech.
43 tog han sine folk, delte dem i tre afdelinger og lagde et baghold ude på marken. Da han så, at folkene gik ud fra byen, overfaldt han dem og dræbte dem. 43 And he took the people, and divided them into three companies, and laid wait in the field, and looked, and, behold, the people were come forth out of the city; and he rose up against them, and smote them.
44 Abimelek og den afdeling, som var med ham, trængte frem og tog opstilling ved indgangen til byporten, mens de to andre afdelinger overfaldt alle dem, som var ude på marken, og dræbte dem. 44 And Abimelech, and the company that was with him, rushed forward, and stood in the entering of the gate of the city: and the two other companies ran upon all the people that were in the fields, and slew them.
45 Efter at Abimelek havde angrebet byen hele dagen, indtog han den og dræbte dens indbyggere. Han rev byen ned og strøede salt på den. 45 And Abimelech fought against the city all that day; and he took the city, and slew the people that was therein, and beat down the city, and sowed it with salt.
46 Da folkene i Sikems fæstning hørte det, gik de alle ned i El?Berits tempelhal. 46 And when all the men of the tower of Shechem heard that, they entered into an hold of the house of the god Berith.
47 Så snart Abimelek fik at vide, at alle folkene fra Sikems fæstning var samlet, 47 And it was told Abimelech, that all the men of the tower of Shechem were gathered together.
48 gik han op på Salmo-bjerget sammen med alle sine folk. Abimelek tog en økse, huggede grene af træerne og tog dem op på skulderen. Han sagde til sine folk: "Skynd jer at gøre det samme, som I har set mig gøre."48 And Abimelech gat him up to mount Zalmon, he and all the people that were with him; and Abimelech took an ax in his hand, and cut down a bough from the trees, and took it, and laid it on his shoulder, and said unto the people that were with him, What ye have seen me do, make haste, and do as I have done.
49 Så huggede alle folkene grene af og fulgte efter Abimelek. De lagde grenene op over hallen og brændte den af over hovederne på dem, der var derinde. På den måde døde alle folkene i Sikems fæstning, omkring tusind mænd og kvinder. 49 And all the people likewise cut down every man his bough, and followed Abimelech, and put them to the hold, and set the hold on fire upon them; so that all the men of the tower of Shechem died also, about a thousand men and women.
50 Derpå drog Abimelek mod Tebes, og han belejrede byen og indtog den. 50 Then went Abimelech to Thebez, and encamped against Thebez, and took it.
51 Midt i byen var der et fæstningstårn, og alle mændene og kvinderne og alle byens borgere flygtede derhen; de lukkede efter sig og gik op på taget af tårnet. 51 But there was a strong tower within the city, and thither fled all the men and women, and all they of the city, and shut it to them, and gat them up to the top of the tower.
52 Abimelek nåede frem til tårnet og gik til angreb på det; men da han nærmede sig indgangen til tårnet for at sætte ild på det, 52 And Abimelech came unto the tower, and fought against it, and went hard unto the door of the tower to burn it with fire.
53 smed en kvinde en kværnsten ned i hovedet på ham og knuste hans hjerneskal. 53 And a certain woman cast a piece of a millstone upon Abimelech's head, and all to brake his skull.
54 Han kaldte hurtigt på sin våbendrager og sagde til ham: "Træk dit sværd, og giv mig dødsstødet, så ikke man skal sige, at en kvinde har dræbt mig!" Og hans våbendrager huggede ham ned, så han døde. 54 Then he called hastily unto the young man his armourbearer, and said unto him, Draw thy sword, and slay me, that men say not of me, A woman slew him. And his young man thrust him through, and he died.
55 Da israelitterne så, at Abimelek var død, vendte dehjem. 55 And when the men of Israel saw that Abimelech was dead, they departed every man unto his place.
56 Den ondskab, Abimelek havde øvet mod sin far ved at dræbe sine halvfjerds brødre, 56 Thus God rendered the wickedness of Abimelech, which he did unto his father, in slaying his seventy brethren:
57 og al sikemitternes ondskab lod Gud på den måde ramme dem selv. Således kom Jerubba'als søn Jotams forbandelse over dem. 57 And all the evil of the men of Shechem did God render upon their heads: and upon them came the curse of Jotham the son of Jerubbaal.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel