Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 1

1992

King James Version

1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda 1 The vision of Isaiah the son of Amoz, which he saw concerning Judah and Jerusalem in the days of Uzziah, Jotham, Ahaz, and Hezekiah, kings of Judah.
2 Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler: Børn har jeg opfostret og opdraget, men de har brudt med mig. 2 Hear, O heavens, and give ear, O earth: for the LORD hath spoken, I have nourished and brought up children, and they have rebelled against me.
3 Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet. 3 The ox knoweth his owner, and the ass his master's crib: but Israel doth not know, my people doth not consider.
4 Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. 4 Ah sinful nation, a people laden with iniquity, a seed of evildoers, children that are corrupters: they have forsaken the LORD, they have provoked the Holy One of Israel unto anger, they are gone away backward.
5 Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. 5 Why should ye be stricken any more? ye will revolt more and more: the whole head is sick, and the whole heart faint.
6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie. 6 From the sole of the foot even unto the head there is no soundness in it; but wounds, and bruises, and putrifying sores: they have not been closed, neither bound up, neither mollified with ointment.
7 Jeres land er en ødemark, jeres byer er brændt ned, fremmede fortærer jeres jord for øjnene af jer; det er en ødemark som Sodomas ødelæggelse. 7 Your country is desolate, your cities are burned with fire: your land, strangers devour it in your presence, and it is desolate, as overthrown by strangers.
8 Kun Zions datter er tilbage, som en hytte i vingården, som et vagtskur i melonmarken, som en belejret by. 8 And the daughter of Zion is left as a cottage in a vineyard, as a lodge in a garden of cucumbers, as a besieged city.
9 Havde ikke Hærskarers Herre levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. 9 Except the LORD of hosts had left unto us a very small remnant, we should have been as Sodom, and we should have been like unto Gomorrah.
10 Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! 10 Hear the word of the LORD, ye rulers of Sodom; give ear unto the law of our God, ye people of Gomorrah.
11 Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. 11 To what purpose is the multitude of your sacrifices unto me? saith the LORD: I am full of the burnt offerings of rams, and the fat of fed beasts; and I delight not in the blood of bullocks, or of lambs, or of he goats.
12 Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? 12 When ye come to appear before me, who hath required this at your hand, to tread my courts?
13 Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling ? jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; 13 Bring no more vain oblations; incense is an abomination unto me; the new moons and sabbaths, the calling of assemblies, I cannot away with; it is iniquity, even the solemn meeting.
14 jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. 14 Your new moons and your appointed feasts my soul hateth: they are a trouble unto me; I am weary to bear them.
15 Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, 15 And when ye spread forth your hands, I will hide mine eyes from you: yea, when ye make many prayers, I will not hear: your hands are full of blood.
16 vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, 16 Wash you, make you clean; put away the evil of your doings from before mine eyes; cease to do evil;
17 lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, hvis blade visner, skaf den faderløse ret, før enkens sag! 17 Learn to do well; seek judgment, relieve the oppressed, judge the fatherless, plead for the widow.
18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. 18 Come now, and let us reason together, saith the LORD: though your sins be as scarlet, they shall be as white as snow; though they be red like crimson, they shall be as wool.
19 Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; 19 If ye be willing and obedient, ye shall eat the good of the land:
20 men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt. 20 But if ye refuse and rebel, ye shall be devoured with the sword: for the mouth of the LORD hath spoken it.
21 Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere! 21 How is the faithful city become an harlot! it was full of judgment; righteousness lodged in it; but now murderers.
22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand. 22 Thy silver is become dross, thy wine mixed with water:
23 Dine stormænd er oprørske; de er i ledtog med tyve. Alle elsker bestikkelse og jager efter gaver; de skaffer ikke den faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. 23 Thy princes are rebellious, and companions of thieves: every one loveth gifts, and followeth after rewards: they judge not the fatherless, neither doth the cause of the widow come unto them.
24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere. 24 Therefore saith the Lord, the LORD of hosts, the mighty One of Israel, Ah, I will ease me of mine adversaries, and avenge me of mine enemies:
25 Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. 25 And I will turn my hand upon thee, and purely purge away thy dross, and take away all thy tin:
26 Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad. 26 And I will restore thy judges as at the first, and thy counsellors as at the beginning: afterward thou shalt be called, The city of righteousness, the faithful city.
27 Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed. 27 Zion shall be redeemed with judgment, and her converts with righteousness.
28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde. 28 And the destruction of the transgressors and of the sinners shall be together, and they that forsake the LORD shall be consumed.
29 Skam skal I få af de ege, I elsker, skændsel skal I få af de haver, I har valgt jer! 29 For they shall be ashamed of the oaks which ye have desired, and ye shall be confounded for the gardens that ye have chosen.
30 For I bliver som en eg, hvis blade visner, som en have, der ikke far vand; 30 For ye shall be as an oak whose leaf fadeth, and as a garden that hath no water.
31 den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke. 31 And the strong shall be as tow, and the maker of it as a spark, and they shall both burn together, and none shall quench them.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel