Esajas bog 47 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Stig ned og sæt dig i støvet, du jomfru, Babylons datter. Sæt dig på jorden, ikke på tronen, du kaldæernes datter, for du skal ikke længere kaldes den sarte og forvænte. | 1 Come down, and sit in the dust, O virgin daughter of Babylon, sit on the ground: there is no throne, O daughter of the Chaldeans: for thou shalt no more be called tender and delicate. |
| 2 Tag håndkværnen, og mal mel! Tag sløret af, løft op i slæbet, blot dine ben, vad ud i floderne! | 2 Take the millstones, and grind meal: uncover thy locks, make bare the leg, uncover the thigh, pass over the rivers. |
| 3 Dit køn skal blottes, din skam komme til syne. Jeg tager hævn, jeg skåner ingen, | 3 Thy nakedness shall be uncovered, yea, thy shame shall be seen: I will take vengeance, and I will not meet thee as a man. |
| 4 siger han, som løskøber os, Hærskarers Herre er hans navn, Israels Hellige. | 4 As for our redeemer, the LORD of hosts is his name, the Holy One of Israel. |
| 5 Sæt dig i stilhed, gå ind i mørket, du kaldæernes datter, for du skal ikke længere kaldes kongerigernes dronning. | 5 Sit thou silent, and get thee into darkness, O daughter of the Chaldeans: for thou shalt no more be called, The lady of kingdoms. |
| 6 Jeg blev vred på mit folk, jeg vanærede min ejendom og gav dem i din hånd. Du viste dem ikke barmhjertighed, selv på deres gamle lagde du dit tunge åg. | 6 I was wroth with my people, I have polluted mine inheritance, and given them into thine hand: thou didst show them no mercy; upon the ancient hast thou very heavily laid thy yoke. |
| 7 Du sagde: I al evighed vil jeg være dronning. Du lagde dig det ikke på sinde, du tænkte ikke på, hvordan det ville ende. | 7 And thou saidst, I shall be a lady for ever: so that thou didst not lay these things to thy heart, neither didst remember the latter end of it. |
| 8 Men hør nu, fine dame, du, som sidder trygt på din trone, du, som siger ved dig selv: Jeg og ingen anden! Jeg kommer ikke til at sidde enke, jeg kommer ikke til at kende barnløshed. | 8 Therefore hear now this, thou that art given to pleasures, that dwellest carelessly, that sayest in thine heart, I am, and none else beside me; I shall not sit as a widow, neither shall I know the loss of children: |
| 9 Begge dele skal ramme dig, pludselig, på én og samme dag. Barnløshed og enkestand kommer over dig i fuldt mål på grund af al din trolddom og dine mange besværgelser. | 9 But these two things shall come to thee in a moment in one day, the loss of children, and widowhood: they shall come upon thee in their perfection for the multitude of thy sorceries, and for the great abundance of thine enchantments. |
| 10 Du var tryg i din ondskab. Du sagde: Der er ingen, der ser mig. Din visdom og kundskab førte dig på afveje, du sagde ved dig selv: Jeg og ingen anden! | 10 For thou hast trusted in thy wickedness: thou hast said, None seeth me. Thy wisdom and thy knowledge, it hath perverted thee; and thou hast said in thine heart, I am, and none else beside me. |
| 11 Men ulykken kommer over dig, uden at du kan afvende den, ødelæggelsen falder over dig, uden at du kan afværge den, undergangen kommer pludselig over dig, uden at du ved af det. | 11 Therefore shall evil come upon thee; thou shalt not know from whence it riseth: and mischief shall fall upon thee; thou shalt not be able to put it off: and desolation shall come upon thee suddenly, which thou shalt not know. |
| 12 Stå nu frem med dine besværgelser og med al din trolddom, som du har anstrengt dig med fra din ungdom; måske kan du få hjælp, måske kan du skræmme ulykken bort. | 12 Stand now with thine enchantments, and with the multitude of thy sorceries, wherein thou hast laboured from thy youth; if so be thou shalt be able to profit, if so be thou mayest prevail. |
| 13 Du har udmattet dig med dine mange rådgivere, lad nu dem træde frem; lad dem, som gransker himlen, frelse dig, dem som tyder stjernerne, dem som måned for måned meddeler dig, hvad der skal komme over dig. | 13 Thou art wearied in the multitude of thy counsels. Let now the astrologers, the stargazers, the monthly prognosticators, stand up, and save thee from these things that shall come upon thee. |
| 14 Se, de er blevet som strå, ilden har brændt dem, de kan ikke redde sig selv fra flammerne. Der bliver ikke gløder at varme sig ved eller bål at sidde ved. | 14 Behold, they shall be as stubble; the fire shall burn them; they shall not deliver themselves from the power of the flame: there shall not be a coal to warm at, nor fire to sit before it. |
| 15 Sådan er det gået dem, du har anstrengt dig med, troldmændene fra din ungdom, de flakker om til alle sider, der er ingen, der frelser dig. | 15 Thus shall they be unto thee with whom thou hast laboured, even thy merchants, from thy youth: they shall wander every one to his quarter; none shall save thee. |