Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 57

1992

King James Version

1 Retfærdige går til grunde, men ingen ænser det; trofaste rives bort , uden at nogen lægger mærke til det. På grund af ondskaben rives de retfærdige bort. 1 The righteous perisheth, and no man layeth it to heart: and merciful men are taken away, none considering that the righteous is taken away from the evil to come.
2 De går ind til freden, de hviler på deres leje, de der fulgte den rette vej. 2 He shall enter into peace: they shall rest in their beds, each one walking in his uprightness.
3 Kom herhen, I børn af troldkvinder , I afkom af horkarle og skøger! 3 But draw near hither, ye sons of the sorceress, the seed of the adulterer and the whore.
4 Hvem er det, I gør jer lystige over, hvem spærrer I munden op imod, hvem rækker I tunge ad? I er jo selv børn af synd og afkom af løgn. 4 Against whom do ye sport yourselves? against whom make ye a wide mouth, and draw out the tongue? are ye not children of transgression, a seed of falsehood,
5 I brænder af brunst under egene og under alle grønne træer; I slagter børn i-dalene og i alle klippekløfterne.5 Enflaming yourselves with idols under every green tree, slaying the children in the valleys under the clifts of the rocks?
6 -dalenes glatte sten er din lod ja, de er din del; du udgyder endog drikoffer for dem og bringer dem afgrødeoffer. Skal jeg finde mig i det?6 Among the smooth stones of the stream is thy portion; they, they are thy lot: even to them hast thou poured a drink offering, thou hast offered a meat offering. Should I receive comfort in these?
7 På det højt knejsende-bjerg har du redt dit leje, og dér er du steget op for at bringe slagtoffer.7 Upon a lofty and high mountain hast thou set thy bed: even thither wentest thou up to offer sacrifice.
8 Bag dør og dørstolpe har du sat dit mærke. Du har vendt mig ryggen, og du klæder dig af, du lægger dig og gør lejet bredt, du køber lejets elskov af dem og ser deres køn. 8 Behind the doors also and the posts hast thou set up thy remembrance: for thou hast discovered thyself to another than me, and art gone up; thou hast enlarged thy bed, and made thee a covenant with them; thou lovedst their bed where thou sawest it.
9 Du ødsler olie på Melek og giver rigeligt af dine salver. Du har sendt dine bud til det fjerne, helt ned i dødsriget. 9 And thou wentest to the king with ointment, and didst increase thy perfumes, and didst send thy messengers far off, and didst debase thyself even unto hell.
10 Du udmattedes på din lange rejse, men sagde ikke: Det er forgæves. Du samlede kræfter igen, derfor gav du ikke op. 10 Thou art wearied in the greatness of thy way; yet saidst thou not, There is no hope: thou hast found the life of thine hand; therefore thou wast not grieved.
11 Hvem er det, du er angst og bange for, siden du lever i løgn? Mig huskede du ikke, og du ænsede mig ikke; jeg har jo tiet fra evighed, så du frygtede mig ikke. 11 And of whom hast thou been afraid or feared, that thou hast lied, and hast not remembered me, nor laid it to thy heart? have not I held my peace even of old, and thou fearest me not?
12 Men jeg siger: Din retfærdighed og dine gerninger kan ikke gavne dig, når du råber om hjælp; 12 I will declare thy righteousness, and thy works; for they shall not profit thee.
13 lad din gudeflok redde dig. Men stormen river dem alle bort, et vindstød tager dem. Men de, der søger tilflugt hos mig, skal arve landet og få mit hellige-bjerg i eje.13 When thou criest, let thy companies deliver thee; but the wind shall carry them all away; vanity shall take them: but he that putteth his trust in me shall possess the land, and shall inherit my holy mountain;
14 Og han sagde: Byg vej, byg vej og ban den, fjern hindringer fra mit folks vej! For dette siger den højt ophøjede, 14 And shall say, Cast ye up, cast ye up, prepare the way, take up the stumbling block out of the way of my people.
15 som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis and er nedbøjet, og oplive det knuste hjerte. 15 For thus saith the high and lofty One that inhabiteth eternity, whose name is Holy; I dwell in the high and holy place, with him also that is of a contrite and humble spirit, to revive the spirit of the humble, and to revive the heart of the contrite ones.
16 Jeg anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid; for så ville deres ånd svigte for mine øjne,¨ den livsånd, jeg selv har skabt. 16 For I will not contend for ever, neither will I be always wroth: for the spirit should fail before me, and the souls which I have made.
17 Jeg blev vred over deres syndige griskhed, jeg slog dem og skjulte mig i vrede; i frafald fulgte de den vej, de ville. 17 For the iniquity of his covetousness was I wroth, and smote him: I hid me, and was wroth, and he went on frowardly in the way of his heart.
18 Men jeg så deres færd, og jeg vil helbrede dem og skaffe dem hvile, jeg giver dem trøst til gengæld. 18 I have seen his ways, and will heal him: I will lead him also, and restore comforts unto him and to his mourners.
19 Hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt: Fred, fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær, siger Herren, og jeg helbreder dem. 19 I create the fruit of the lips; Peace, peace to him that is far off, and to him that is near, saith the LORD; and I will heal him.
20 Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro, dets bølger rører op i mudder og dynd. 20 But the wicked are like the troubled sea, when it cannot rest, whose waters cast up mire and dirt.
21 De gudløse har ikke fred, siger min Gud. 21 There is no peace, saith my God, to the wicked.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel